Alexandria - En historisk by rejser sig fra glemslen

undefined 

Tekst og foto: Anders Stoustrup.

 

Alexander den Store grundlagde byen. Kleopatra døde i den. De ptolemæiske faraoer regerede fra den under ’Det gamle Egyptens’ sidste dynasti. Rom erobrede den, Markus prædikede i den, og Napoleon genoplivede den. Havnens fyrtårn var et af verdens syv vidundere. Alexandria er rigere på legender end de fleste andre byer. Vagabond tager pulsen på den gamle verdensby, der gerne vil tilbage på den globale scene.

 

Den eneste rigtige måde at starte dagen på i Alexandria er med en kop god, stærk kaffe. Heldigvis kan dette ønske opfyldes mange steder i byen. Faktisk er der ikke mange byer i Nordafrika, hvor man i samme grad som her kan svælge i caféer i alle afskygninger. Lige fra tidsbobler, hvor uret og alt andet gik i stå engang i 1940’erne, til ganske moderne steder som den glimrende Brazilian Coffee Store.

Vi stikker denne morgen hovedet indenfor på sidstnævnte og bliver mødt af den fantastiske aroma af bønner, der bliver ristet på en fascinerende, gammel kaffebrænder, der står midt i butikken og ligner et damplokomotiv i miniudgave. Et par egyptiske forretningsmænd sipper cappuccino stående, mens de med et tomt blik ser ud på den morgentravle forretningsgade uden for de store glasvinduer. Vi bestiller to kopper kaffe og stiller os hen ved siden af dem. Da kaffen kommer, venter der os en stor overraskelse. Dette er rigtig kaffe, som vi europæere forstår kaffe. Ikke den typiske egyptiske variant, der består af tre cm grumset bundfald og tre cm blæksort kaffe, der er stærk, som var den brygget på oktan 98 benzin.

Ved nærmere eftertanke er det kun passende, at kaffen er anderledes i Alexandria end resten af Egypten, for Alexandria er på mange måder helt sin egen. En unik by med en ekstraordinær historie. Men det er ikke kun historien, der gør Alexandria til en enestående oplevelse. Også byens nutid og dens mange indikationer på Egyptens fremtid tilbyder den besøgende et kig ind i et helt andet Egypten, end man får mulighed for i byerne længere oppe ad Nilen.

 

En verdensby fødes

Vores mål denne morgen er at starte fra begyndelsen: Med fortiden.

En vindeltrappe fører direkte ned i et dybt hul. Det er ikke muligt at se bunden, men skakten er godt oplyst og virker på ingen måde skræmmende. Dét til trods for, at det er de dødes verden, vi er på vej ned i …

 

undefined

 

En septemberdag i år 1900 forsvandt et æsel på netop dette sted pludselig ned i et skjult hul i jorden og faldt, ganske bogstaveligt, over Alexandrias mest omfattende og bedst bevarede underjordiske gravkamre. I dag kendt som Kom el-Shoqafa. Udgravninger afdækkede underjordiske gange, rigt dekorerede gravkamre og smukt udskårne sarkofager fra omkring 1. århundrede e.Kr. og 300 år frem. Men den grav, man mest søger i Alexandria, uden at vide, om den overhovedet findes der, var ikke at finde blandt gravene i Kom el-Shoqafa …

I foråret 331 f.Kr. ankom den kun 25-årige makedonske konge, erobrer og nyudråbte farao af Egypten, Alexander, til disse kyster. Han så mulighederne i den gode naturhavn ved en lille fiskerby og grundlagde Alexandria på dette sted. Det siges, at han selv designede byens udformning. Lige fra placeringen af markedspladsen, antallet af templer til planerne for byens forsvarsværker. Snart red den unge general østpå og erobrede det meste af den kendte verden. Han vendte aldrig tilbage til Alexandria i live. Men om han blev begravet her, er et uopklaret mysterium, der vækker stor debat.

Efter Alexanders mystiske død i Babylon i 323 f.Kr. blev det enorme rige delt mellem hans generaler. På den måde faldt Egypten i hænderne på Ptolemaios, der med hovedstad i Alexandria skabte ’Det gamle Egyptens’ sidste dynasti. Dette var en periode med velstand. Handelsfolk, politiske allierede, kunstnere og intellektuelle flokkedes til Alexandria og gjorde byen til et af de vigtigste centrer for viden, kunst og handel i verden. Det var i denne periode, at byens berømte bibliotek samt fyrtårn så dagens lys. Da Kleopatra besteg tronen i Alexandria, var byen en direkte rival til selve Rom. Trods Kleopatras dygtige forsøg på at sikre Egypten selvstændighed, måtte hun alligevel se byen falde til Rom i 31 f.Kr. Ulykkelig over sin skæbne begik hun selvmord i sit palads, der i dag ligger på bunden af Alexandrias havn.

 

Katakomberne

Det var grave fra den efterfølgende romerske periode, det stakkes æsel dumpede ned i den septemberdag i år 1900, og det er disse grave, vindeltrappen i hullet langsomt fører os ned mod denne morgen. Før i tiden blev de døde hejst ned igennem denne skakt for derefter at blive lagt i deres grav i denne underjordiske dødeby.

For enden af trappen fører en kort gang ind i et stort rundt rum med en brønd i midten. Herfra løber gange i alle retninger, og man fornemmer straks, at dette er et stort kompleks. Et råt firkantet rum på ca. ni gange ni meter er hugget ud til venstre for os. Dette var en festsal. Bænke langs de tre sider af rummet blev brugt af den afdødes nære familie, der i dette rum afholdt banketter til ære for den døde på særlige mærkedage.

Disse enorme katakomber startede sandsynligvis som én familiegrav, der siden hen blev udbygget med gange på kryds og tværs. Nogle rum er smukt dekorerede med statuer, relieffer og søjler. Andre rum er blot lange gange uden nogen former for dekorationer, hvor de døde kroppe blev lagt på hylder råt udhugget i klippen. Flere steder er der lagt træplanker ud, så vi kan gå tørskoet over de oversvømmede områder. Det hele har en lidt uhyggelig stemning, men samtidig er oplevelsen gennemsyret af en dragende følelse af eventyr. Man kunne sagtens forestille sig Indiana Jones gå gennem disse gange med en fakkel på jagt efter netop den grav, arkæologer og eventyrere stadig så inderligt drømmer om at finde i Alexandria: Alexander den Stores egen grav.

 

Byen ser ud mod verden

Andre levn fra denne tidlige periode er det eneste bevarede romerske teater i Egypten, kendt som ’Kom al-Dikka’ hvilket betyder ’bunke af småsten’. Dette fine lille teater er dog væsentligt bedre bevaret, end navnet antyder. Desuden findes her en række meget fine mosaikker med fuglemotiver. Ikke langt derfra står den 30 meter høje såkaldte Pompeius’ søjle alene på en høj, som et skrøbeligt, næsten sørgmodigt, minde om fortidens storhed. Der er mange flere skatte inklusiv underjordiske gravkamre, der er ældre end Kom el-Shoqafa, gemt under Alexandrias moderne byggerier. Men få af disse er åbne for offentligheden, og de, der er, kræver en del viljestyrke at finde.

 

undefined

 

Ikke til at overse derimod er Alexandrias gamle borg, Fort Qaitbay. Spektakulært placeret på den yderste mole ved havnen ligger borgen i dag, hvor det berømte fyrtårn i hele 17 århundreder markerede indsejlingen til Alexandria. Faktisk kan man i fundamentet til borgen se sten, der med al sandsynlighed stammer fra fyrtårnet. Et besøg her er et must. Både på grund af bygningerne, der mest af alt ligner et stort sandslot, men også på grund af den fabelagtige udsigt ud over havnen og Alexandria på den ene side og det endeløse Middelhav på den anden.

Alexandrias historie bygger bro mellem Det gamle Egypten og Islams indtog i landet. Men med sin placering ved havet har byen altid kigget mere ud mod verden end ned langs Nilen mod resten af Egypten. Alexandria har altid været en global, multikulturel havneby. Netop derfor har den altid været helt sin egen. Det er den stadig.

 

”Den ligner Cannes med bumser!”

Fra Fort Qaitbay løber kysten i en stor bue og danner Alexandrias halvcirkelformede havn. Langs hele denne strækning går den trafikerede promenade kaldet ’Corniche’. Det var ved synet af denne, at komikeren Michael Palin i et rejseprogram udbrød: ’Den ligner Cannes med bumser.’ Han var ikke helt galt på den. Faktisk ligner Alexandria Cannes på mange måder. Bugtens krumning, Cornichen flankeret af palmer og gamle europæiske palæer med det traditionsrige Cecil Hotel i midten. Her er masser af liv, og området emmer af fransk middelhavsstemning.

 

undefined

 

Når man går rundt i byens travle gader, fornemmer man tydeligt den europæiske indflydelse. Her er caféer i stedet for egyptiske tehuse og sporvogne i stedet for hestevogne. Bygningerne er tydeligt europæiske af udseende, og fortovene er ikke fyldt med gadehandlere.

Mange steder kan man faktisk glemme, at man er i Afrika. Men det er nu ikke så underligt, for den by, man ser i dag, stammer fra perioden efter Napoleons invasion i 1798. Der var Napoleon selv, der ligesom Alexander den Store så mulighederne i byens havn og beordrede en ny by bygget oven på den gamle. Denne blev naturligvis bygget efter europæisk forbillede.

I første halvdel af 1900-tallet blev områderne langs Cornichen foreviget af forfattere og poeter som Lawrence Durrell, E.M. Forster og Cavafy, der alle på en eller anden måde var draget af byen. På den tid var det fornemme Cecil Hotel rammen om det bedre borgerskabs udskejelser. Hotellet ligger der endnu, men lever ikke helt op til fortidens storhed og elegance. Det er dog et besøg værd. Ikke mindst ved solnedgang, hvor baren på hotellets tag tilbyder byens bedste udsigt over havnen, Fort Qaitbay og den centrale plads Midan Saad Zaghloul.

 

Nostalgi i luften

Det er også i dette europæiske område, at flere af byens ældste caféer ligger. Få steder i Alexandria hænger nostalgien tykkere i luften end på disse caféer. Mange af dem rummer i sig selv en rig historie og ser ikke ud til at have ændret sig meget de seneste 50 år.

Et godt eksempel er den græske café Athineos nær Ramla sporvognsstation, hvor ældre mænd stadig drikker deres te i det originale interiør fra 1940’erne.

 

undefined

 

Men vil man opleve byens mindre glamourøse folkelige sjæl, må man begive lidt længere rundt om havnen til det gamle arbejderkvarter Anfushi.

Dette var oprindeligt et tyrkisk kvarter, og vi fornemmer straks et mere orientalsk præg. Gaderne er smallere, husene mere faldefærdige, og hele kvarteret er tydeligt fattigere. Her bor mange fiskere og en stor flåde af farverige fiskerbåde ligger stadig i havnen ud for Anfushi.

Fiskene sælges direkte fra bådene samt fra små markeder godt gemt inde i de snævre gader. Ikke overraskende ligger flere af Alexandrias bedste fiskerestauranter i dette område. Deriblandt ´Fish Market’, der efter sigende skulle være byens bedste. Fiskene er friskfangede, og man kan få dem tilberedt, som man ønsker. Men det bedste ved 'Fish Market' er den formidable udsigt over havnen og Alexandria. Kom til solnedgang og bliv til lysene i Alexandria tændes efter mørkets frembrud.

Anfushi er et spændende og meget farverigt område at gå på opdagelse i. Et godt udgangspunkt er den moderne moské Abu Abbas al-Mursi, der i sig selv er et hurtigt kig værd. Kvinder skal gå ind af den lille sideindgang, men det skal personalet nok sørge for, at de gør!

 

En verdensby rejser sig

Alexandria har masser at byde på, og takket være en ambitiøs og initiativrig ny lokalregering, bliver der hele tiden mere at opleve. Alexandria ser i disse år en lang række nye tiltag, der alle har samme mål: At få Alexandria tilbage på den globale scene. Men vil det lykkes…?

 

undefined

 

Umiddelbart ser det ud til, at Alexandria går fremtiden i møde ved at omfavne sin fortid. En række sensationelle arkæologiske undervandsfund i havnen placerede i 1990’erne byen i verdens søgelys. Disse vises i dag på det nye, glimrende Alexandria National Museum. Museet huses i et smukt gammelt palæ, der i sig selv er et besøg værd.

Samtidig er byens stolthed, Det græsk-romerske Museum, i gang med en større modernisering, da vi kigger forbi. Dette betyder, at det er lukket på ubestemt tid, men når det igen åbner dørene for besøgende, vil det være et museum i verdensklasse.

Men af alle Alexandrias nye kulturcentrer og byforskønnelsesprojekter er det mest bemærkelsesværdige tiltag uden tvivl det nye topmoderne bibliotek. Da Alexandrias legendariske bibliotek nedbrændte i antikken, mistede man mere end 700.000 skriftruller med alle former for viden. Et enormt tab for datidens lærde. Med åbningen af det nye bibliotek i 2002 ønskede man igen at markere Alexandria som en intellektuel højborg.

 

undefined

 

Biblioteket, med plads til otte millioner bøger, huses i en smuk moderne bygning af glas og stål. Store facader i grå granitsten på bygningens yderside rummer tegn fra alle kendte alfabeter – inkl. runer. Alle er velkommen til at bese bygningen indefra, der udover biblioteket rummer adskillige interessante udstillinger. En udstilling viser fx repræsentationer af Alexandria gennem malerier, gamle fotografier, avisudklip osv. En anden fokuserer på antikke manuskripter og bøger, mens en lille del af Det græsk-romerske Museums enorme samling er udstillet i kælderen.

En lille iøjefaldende kuglerund bygning foran biblioteket rummer et planetarium. Hele området er oplyst om aftenen, hvilket danner et spektakulært futuristisk skue. Hverken planetariet eller biblioteket ligner noget andet i Alexandria, og det understreger kun ønsket om fornyelse og en ny start for byen.

En eftermiddag tager vi en taxa langs kysten hele vejen fra centrum til den østlige udkant af byen for at besøge den store Montazah Park. En tur på mere end 45 minutter. Her findes Alexandrias nye forstæder og nok de klareste tegn på byens fremtid. I et klima som Egyptens er det kun naturligt, at folk med midlerne til det søger mod kysten, brisen og vandet.

 

undefined

 

Som badeby er Alexandria i egypternes øjne middelhavskystens ukronede konge. Nye hoteller, caféer og sågar shoppingcentre, der i Egypten er et relativt nyt begreb, skyder op overalt langs kysten. Vi passerer endda en bygning, hvor en flok arbejdere er ved at færdiggøre en filial af den internationale cafékæde Starbucks. Alexandria er allerede blevet en legeplads for de rige, de moderne og de smarte i Egypten.

Og netop dér har vi Alexandria i en nøddeskal. En taxatur som denne binder det gamle europæiske centrum med dets nostalgiske stemning fra forgangne tider sammen med den nyeste, hotte arabiske MTV-kultur i byens trendy forstæder. Alexandria er en moderne storby, der ihærdigt forsøger at finde sit ståsted i en forandret verden. Skal det lykkes, må byen på samme tid evne at se både fremad og tilbage. En svær opgave. Men drømme om fremtiden er der mange af i Alexandria, og ét er helt sikkert: Det sidste kapitel i Alexandrias farverige historie er langt fra skrevet endnu. Derfor er der al mulig grund til at besøge denne dynamiske og spændende by både nu og i fremtiden.

 

undefined

 

Læs mere om rejser til Afrika her:

Islamisk Cairo: Østens mystik i overflod, Egypten

Durban og dragende Draktensberg, Sydafrika

Zanzibars mange eksotiske sider, Tanzania

Der står en elefant på mit dørtrin, Botswana

 

*Artiklen er senest opdateret den 25. april 2017.