Catskill Mountains

undefined

 

Asfalten smelter i storbyen og selv om man søger dækning i parken, så dehydrerer man efter blot 20 minutter i Central Park. Hvert tiende minut er du tvunget til at gå ind i en butik med aircondition for at overleve. Varmen har taget til i The Big Apple og efter fire sauna varme dage i New York City, kan det bare ikke gå stærkt nok med at komme ud af byen.

Tekst: Line Jerichow Foto: Christian Adamsen

 

Vi lejer en 4x4 SUV med en voldsom V8´er og glider ud af NYC via hovedvej 87 og drøner de cirka 160 kilometer nord/nordvest op mod Catskill Mountains (eller bare Catskills) i staten New York.

De fleste vil nok forbinde Catskills med den legendariske Woodstock hippie festival tilbage i 1969. En tredages festival, der endte med at blive et stykke kulturhistorie. Voldsomt provokeret af USA´s indblanding i Vietnam og med sloganet ”Peace, love and harmony” forsøgte unge kunstnere at ændre verdens gang gennem kærlighed og musik. Festivalen ændrede ikke politikernes syn på krig, men festivalen blev højdepunktet i en hel generations oprør, hvor de borgerlige værdier blev konfronteret og der kom fokus på ligestilling mellem køn, race samt menneskets fri valg.

 

undefined

På størrelse med Fyn

Catskills er dog meget mere end et stykke tidsbestemt kulturhistorisk øjeblik. For i Catskill Mountains finder man en uspoleret smuk og dramatisk natur. Engang var området blot et højtliggende plateau, men for cirka 325 millioner år siden omformedes området gradvist til et bjergrigt kuperet landskab. 

For 15.000 år siden kom de første mennesker hertil fra Asien, og senere var dette område kendt som indianer territorium, hvor hollænderne og derefter englændere i 1700 tallet måtte slås med de indfødte om området. I dag er det de menige Amerikanere, der har bosat sig, og de ejer cirka 60 % af området. De resterende 40 % består stadig af den oprindelige uspolerede vilde natur. Foreningen New York- New Jersey Trail Conference anno 1920 har med stor kærlighed til naturen kortlagt mere end 1.800 miles (2.880 km) hiking ruter i det 2.800 kvadratkilometer (nogenlunde samme størrelse som Fyn) store natur område.

 

undefined

Jimi og Bob

Catskill Mountains er for mange New Yorker deres ”Getaway” i weekenderne og i særdeleshed om sommeren og efteråret. Deres trang til friluftsliv startede for alvor tilbage i de glade 1920’ere. Det blev moderne for overklassen og for kunstnere at tage ud af den larmende og hektiske NYC, til frisk luft, hvor der var højt til loftet, og hvor den kreative aktivitet kunne udfolde sig.

Allerede i 1872 havde The Ulster and Delaware Railroad bygget togforbindelse til Catskills med det forehavende at hente tømmer til en stadig voksende storby. Med den stigende folkelige interesse for naturoplevelser i bjergene, installerede man derfor også passagertog til at fragte de søgende. Især byerne Woodstock og Phoenicia var yndede tilholdssteder og er det stadig den dag i dag. Generationer efter generationer og især utallige kunstnere er gennem tiden kommet til Catskills hver sommer. Den afdøde Jimi Hendrix kom her, og den nulevende Bob Dylan bor stadig i området. Flere store Amerikanske stand- up comedians er udklækket på Catskill Hotel. Film som ”Tootsie” (1982) er delvist optaget her, og det samme er scener fra filmen ”Dirty Dancing” (1987), der udspiller sig i Catskill Mountains.

Kommer man som besøgende til Catskill Mountains og ønsker at opholde sig mere end en dag, er det meget vigtigt at bestille overnatning i god tid. Da Vagabond besøgte Catskills i midten af juli måned, var stort set alle hoteller, B&B og camping udsolgt.

 

undefined

Time to Hike

Man kommer som besøgende ikke til at kede sig i Catskill Mountains. Catskills er inddelt i områderne Central, Southern, Western og Northeastern, og herunder de forskellige bjergtinder, der tilsammen sætter rammerne for ens naturoplevelse. Er man til floder, søer, vandfald, højder, eller blot store skove med snørklede skovstier, kan alle ens ønsker blive opfyldt her.

Nær Tannersville i den nordøstlige del af Catskills finder man det legendariske Catskill Falls, også kendt som Kaaterskill Falls. Med sit 79 meter fald fordelt over to fald er Catskill Falls et af de største vandfald i regionen.

Vi har besluttet at dagens vandring skal gå til netop denne destination. Tæt på hovedvej 23A ligger et lille træhus, der gør det ud for turist informations kontor. Her kan man for 18 $ købe seks forskellige kort med vandreruter og rute beskrivelser, et must hvis man ikke vil fare vild i Catskill Mountains.

Vores rute starter lige bag turistkontoret. Ruten er ikke mere end 3 miles eller cirka 4,8 kilometer lang. Det første stykke er fladt og tager os gennem et beboelseskvarter, hvilket de lokale ikke er super glade for. Derfor anbefales det, at man lige slår et smut ud på hovedvej 18 for at undgå sure miner.

 

undefined

Hvor svært kan det være?

Herefter kommer man ind i tæt nåleskov, og som så meget andet i USA, er alt i kæmpe størrelse. Træerne, koglerne og myggene, og dem er der mange af. De forstyrrer os så meget, at vi helt glemmer, at selve stien er det gamle Rail Trail, den der fragtede turisterne fra NYC og hen til North Lake. Myggene vil ikke lade os være, og efter 20 minutters småløbende vandring, kommer vi heldigvis ud af den tætte nåleskov, og nu bliver landskabet mere kuperet.

Af lettere stejle skrænter bevæger vi os ned mod Catskill Falls. Temmelig besynderligt, for da vi efter cirka 10 minutter står på toppen af det øverste fald, ser vi ud over bjerge og en natur, der lige får en til at tjekke om man stadig har sit vandrekort. Så langt øjet rækker er der bjerge og tæt skov. Det er vanvittigt flot og kolossalt stort når man kommer fra lille Danmark. Overraskende er det også, at der er mange lokale ved vandfaldet. Her oppe ved det øverste fald har vandet samlet sig som små søer og de lokale er ikke blege for at smide sig i det iskolde vand. Vi tænker på om det nu også er klogt, for der er strøm og stenene er meget glatte. Glider man på stenene, ryger man ud med vandfaldet. Vi nøjes med at sætte os i skyggen med tæerne i vandkanten og nyder den fantastiske udsigt.

Mens vi sidder der lægger vi mærke til, at der også er menneskelig aktivitet under os ved det næste fald, og den indre eventyrer tage over. Vi må da også derned. ”Hvor svært kan det være?”, siger vi til hinanden.

 

undefined

Myg kan bare være myg

Her vil vi så advare på det kraftigste. Man skal have hiket en del, og man skal have det rette fodtøj på. Turen ned til nedre fald er meget stejl. Der er INGEN reb eller gelænder at holde fat i, blot rødder, grene og træstammer. For mit vedkommende bliver det en tur ned af, hvor jeg stort set bevæger mig som en krabbe på landjorden. Men det er det hele værd. Ved andet fald er vandfaldet i sig selv smukkere i og med, at man står og ser op på det. Søen under vandfaldet er dybere og en svømmetur i det kolde vand er meget mere tilgængeligt og tiltalende.

Fra nedre fald kan man derefter vælge at forsætte mod North Lake. Vi kan dog ikke helt overskue distancen og vælger derfor at tage den vanvittige stejle klatring tilbage. Det tager os tre gange så lang til at komme op igen. Flere gange under opstigningen må vi holde hvil, mens vores brændende lunger prøver at falde til ro. Sveden springer fra panden og et par gange på vejen op, er underlaget så glat, at følelsen af, at er det er lige ved at gå galt, står lige så klart som det må have gjort for Spaniens fodboldlandshold til VM.

Efter hvad der føles som timer er vi atter oppe i, hvad vi nu vil kalde for sikkerhed. Adrenalinen pumper, snakketøjet er løbet løbsk og benene syrer til. De sidste kilometer tilbage gennem nåleskoven foregår i næsten stilhed, myg kan bare være myg, og da vi endelig kommer tilbage til vores bil, er tanken om den næste times køretur næsten ubærlig.

 

Vi er trætte og mætte efter dagen oplevelser og ”strabadser”, men det var absolut det hele værd, og vi gør det gerne igen.

Catskill Mountains er en oplevelse for livet.

 

 

Denne artikel udkom i Rejsemagasinet Vagabond 9 / 2014 den 1. september 2014

*Senest opdateret den 21 september 2017.