6 must-see-oplevelser i smukke Skandinavien

Scandinavian Detours har fundet frem til seks skandinaviske eventyrere, der hver især har stået for at udpege deres yndlingssted i den skandinaviske natur. I panelet findes Emma Svensson, Sofia Ekelund, Mikael Lindnord, Tonje Blomseth, Morten Nordstrøm og Jakob Gjerluff Ager.

 

undefined

Högbergsfältet, Värmland, Sverige                                                                                                 

Naturreservatet rummer alt fra dybe gruber, ruiner, landbrugsjord til den mest generøse flora og fauna. Det blev oprettet for at bevare de gamle minebygninger og landbrugsjord. Du skal faktisk igennem en hemmelig passage i en mineskakt for at finde det. Men det er umagen værd. Fornemmelsen af at finde dit eget øde sted er, hvad der gør det så spændende og fantastisk! Glem ikke at medbringe tørre sko.

 

undefined

Blanktjärnarna, Jämtland, Sverige

Det er som at finde en del af Caribien midt i det svenske nordlige vildnis. Blankstjärnarna er med sit turkisvand intet mindre end et sandt naturvidunder, og kontrasten mod bjergskovene gør det til et fantastisk skue. Det kalkholdige landskab gør det muligt for både flora og dyreliv at trives. Med lidt held kan du dele din oplevelse med et rensdyr på vej til bjergsøen. Men vær opmærksom på andre mindre venlige vilde dyr …

 

undefined

Stabbursdalen Nasjonalpark, Finnmark, Norge

Nordlys eller endeløs midsommersol over den nordligste fyrreskov i verden gør Stabbursdalen Nasjonalpark virkelig unik og en "must see" oplevelse. Landskabet har alt fra søer til bjergtoppe og skove. Hvis du er til fiskeri, har dette sted nogle af de mest fantastiske fiskeriområder i det nordlige Skandinavien. Et godt sted at lære mere om det samiske samfund.

 

undefined

Gammelsætra i Grøvudalen, Møre og Romsdal, Norge

Det er som at rejse tilbage i tiden og opleve en velbevaret skat. Tilgængelig og farverig natur, varme kilder til at svømme i kombineret med hytter, som du kan leje. Omtalte vi maden? Fang og tilbered din egen mad over åben ild, for stedet er som et stort spisekammer.

 

undefined

Tisvilde hegn, Nordsjælland, Danmark

Hvis du er på udkig efter en fortryllet skov, er dette stedet at tage hen. Byen Tisvilde er kendt for sin berømte og smukke strand, men gå til Tibirke Bakker og Troldeskov, som ligger omkring Tisvilde Hegn. En ægte troldeskov, Sjællands største hede, gamle slotsruiner og en landsby skjult dybt inde i skoven.

 

undefined

Thyborøn Bunkerne, Nordjylland, Danmark

En solid påmindelse om en anden tid. Et område fyldt med bunkere fra 2. Verdenskrig. De forladte cementfæstninger er nu tomme huler, der kæmper imod de barske vejrforhold. Det er ulovligt at overnatte i dem, undtagen én. Den har kroge til hængekøjer og er et godt sted at lave et lille bål for at holde varmen og lave mad. Ikke mange mennesker kender denne bunker, og du bliver nødt til at udforske området for at finde den. Et lille hint er, at det ikke er en af bunkerne på stranden, men ligger skjult i klitterne.

EKSPERTERNE

Emma Svensson er professionel fotograf. Hun har i mange år arbejdet med mode- og livsstilsfotografi, men har i år besluttet sig for at hellige sin tid til ekstraordinære naturoplevelser. Passionen for den svenske natur deler hun med Sofia Ekelund, der tilbringer det meste af sin tid udendørs, tæt på naturen. Hun er glad for at fotografere, fiske og gå på jagt.
Mikael Lindnord er tidligere atlet, som i dag lever af at motivere andre. Han har for nyligt udgivet en bog om sine oplevelser som kaptajn for det svenske adventure racing-team på deres rejse i Sydafrika.
Fra Norge finder vi Tonje Blomseth, der er fuldtids-eventyrer. Hun har bl.a. været på ekspeditioner til Canada og Alaska, men fastholder, at den norske natur stadig er uovertruffet.
De to danske repræsentanter er Jakob Gjerluff Ager og Morten Nordstrøm. De er begge betaget af naturen og elsker at indfange den med en kameralinse. Morten Nordstrøm sagde i 2016 sit job op for at forfølge drømmen om at blive fuldtidsfotograf. Jakob Gjerluff Ager er eventyrer, der elsker den kolde, våde og vindblæste side af naturen.