Safari i Okavango Deltaet

 

Tekst: Line Jerichow. Foto: Christian Adamsen

 

De fleste, der tager på safari, vil gerne se ”the big five”. De fire af dyrene kan man se i Okavango Deltaet og vi får dem at se, inden der er gået 24 timer.

 

Vi forlader Maun lufthavn i en lille Cessna 172, der let og elegant stiger op i 500 fods højde. Ved min side sidder vores pilot. Han kigger én gang på mig og så flækker hans ansigt i et kæmpe grin. ”First time?” spørger han mig.  Jeg får fremstammet et: ”Yes, first time, big Africa and first time, very small aircraft”.  ”Don’t worry, I’ve done this many times”, forsikrer vores pilot mig.

Om det er hans beroligende ord, eller det vidunderlige sceneri under mig med løbende gazeller, elefanter, der drikker ved et vandhul, og giraffer, der ser op imod vores fly fra deres gemmested i et buskads, er jeg ikke helt klar over, men jeg slapper fuldstændigt af efter små 10 minutters luftfart.

En lille time senere lander vi med et bump og en del hoppen op og ned på en støvet og jordet vej, der udgør det for en landingsbane. Vi er midt i Botswanas nordøstlige delta.

 

 

Et kongerige af flora og fauna

 

Botswanas delta, Okavango Deltaet, er det største indlandsdelta i Verden. Vandet kommer fra Angolas højland og efter 1.200 km og en måneds rejse ender vandet her, som en gigantisk oversvømmelse i et område på ca. 16.000 km2 i det ellers knastørre Botswana. 

Resultatet af disse oversvømmelser er et kongerige af flora og fauna, som har gjort det muligt for et hav af arter at leve her. I dette frodige område findes der 164 forskellige pattedyr, 400 fuglearter, 157 arter krybdyr og over 5.000 forskellige insekter. Okavango Deltaet er derfor det optimale sted for safari, hvilket vi da også er kommet for.

Vi har valgt at tage på safarirejse med selskabet Wilderness Safaris. De har mere end 25 års erfaring i at organisere safari for turister. De er kendt for at have et meget professionelt, venligt og vidende personale, og vi finder da også snart ud af, hvor dygtige stifindere og guides Wilderness’ personale er.

 

Antiloper på landingsbanen

 

Mens vi får ompakket vores bagage fra den lille Cessna flyver og over i den ventende jeep, indtages vores tidligere landingsbane af en flok antiloper og zebraer. Som den ”first-timer” jeg er, har jeg svært ved at fatte, at det er virkelighed, det jeg ser. Men jeg bliver venligt hevet ud af min tilstand, da vores guide, Zee, beder os om at stige ombord i vores ventende jeep. Vi har en lille time til lejren og det bliver snart mørkt.

Vi begiver os af sted med ca. 25-30 km/t ad sandede og snoede veje. Vi har kun kørt ganske få minutter, da vi ser et vortesvin samt dens unger. Lidt efter er vi så heldige at se en lille flok imponerende sabelantiloper, der søger i retningen af et vandhul. Så krydser en flok impalaer vejen. Zee stopper jeepen, og hviskende siger han, at vi skal se over mod krattet til højre. Der - lige der - går en leopard. Vi har kun været i Okavango Deltaet en lille halv time, og allerede nu har vi set flere dyr, end mange andre safarirejsende når på en uge. Zee forsikrer os om, at vi kommer til at møde denne leopard igen. Han ved, hvor den bor, og den har lige fået unger, men det bliver først i morgen tidlig. Vi forsætter mod lejren Vumbura Plains Camp, imens vi ser bavianer, flere antiloper og et par kuduer.

 

Elefant- og flodhesteland

 

Vi ankommer til vores lejr, lige da tusmørket sætter ind. Vi mødes af et tysk lejerlederpar. Utrolig gæstfrit og meget opmærksomme byder de os velkommen og spørger omsorgsfuldt, om vi har haft en god rejse dertil. Den har været 21 timer lang, men allerede nu har det været det hele værd.

Efter lidt forfriskende lemonade bliver vi sat ind i lejrreglerne. Ingen må færdes alene uden personale mellem telt og hovedbygning. Vi skal hentes og bringes. Grunden hertil er, at vi er i elefant- og flodhesteland. Disse dyr er totalt ligeglade med, at vi er i en lejr. De er frie dyr, der går frit omkring, og det betyder, at de også kan komme ind i lejren. Super spændende, men også lidt foruroligende. Vores lille infomøde ender med, at vi i et dokument med vores underskrift bekræfter, at vi vil følge lejrreglerne.

Zee eskorterer os dernæst til vores telt, så vi kan nå at pakke ud inden aftensmaden. Vumbura Plains Camp har 14 luksustelte spredt over ca. 2,5 km. Syv i nord og syv i syd, og hver lejr med sit eget hovedhus, og på den måde fungerer de som to selvstændige lejre.

 

Suiter med naturen i centrum

 

Og når der siges luksustelt, så mener de det. Man bor i et smukt kæmpestort rum, hvor tynde transparente gardiner fungerer som rumdelere. Indretningen er holdt i lyse og venlige materialer, blandet med masser af lokalt mørkt træ, kaldet afrikansk ”mahogni”, fra området. Badeværelset er en gigantisk granitplade med en dertil hørende bruser med et kæmpe brusehoved. Og som om det ikke er nok, kan man også tage et udendørs bad på terrassen. King size sengen er placeret centralt i rummet og er smuk og indbydende. Har man behov for at sidde og slappe af og bare nyde udsigten, er der selvfølgelig mulighed for det i et smagfuldt indrettet sofaarrangement. Her er ikke tv, radio eller internetforbindelse. Det er naturen, der er i centrum. Derfor er der heller ikke glas i de kæmpe panoramavinduer, men blot et tyndt myggenet, som er spændt ud i trærammen. På denne måde føles det, som om at alt er åbent, at man er midt i naturen.

Til alle teltene er der endvidere en stor terrasse med en lille pool. Der er ingen direkte naboer, og ens luksustelt er omringet af et højt plankeværk, ud mod gangbroen.

 

Lokal underholdning

 

 

Da det er tid for aftensmad, kommer vores guide, Zee, tilbage og henter os. Det er mandag aften og i aften er det de lokale, der står for aftenarrangementet. Vi møder de andre camp-deltagere, og snakken går lystigt og ivrigt om dagens oplevelser. Maden, der bliver serveret, er det lokale traditionelle køkken, hvilket smager vidunderligt anderledes, mens det de øvrige dage er rigtig fin europæisk kogekunst, som campen kan bryste sig med. Snak og spisning foregår i næsten mørke. Det er kun flammernes skær fra det store bål, der gør, at man har en fornemmelse af, hvordan ens samtalepartner ser ud. Det er en stor oplevelse at sidde her, og den bliver ikke dårligere af, at de lokale pludselige bryder ud i sang og dans. Ved 22-tiden bliver vi venligt vist tilbage til vores telt, da vi skal op ganske tidligt næste morgen. Det tager dog heller ikke mange minutter, førend frøernes rytmiske kvækken luller mig stille til ro.

 

Tre kopper kaffe

 

Klokken 04.30 vækkes vi af Zee, da vi skal køre fra campen en time senere.

Morgenmaden indtages i stille mørke, og efter den tredje kop kaffe begynder det igen at lysne i sindet. Sammen med en engelsk familie skal vi i dag ud på vores første rigtige safari, og jeg kan mærke den spændte forventning.

Efter morgenmad og pakning af proviant triller vi sammen med det tidlige morgengry af sted ud i Okavango Deltaet. Målet er at spore vores leopard fra i går og Zee ved, hvor den er.

 

En leopard med to unger

Vores jeep har tre reposer og jeg har valgt det højeste. Det er her, man har den bedste udsigt, men det er også her, det bumler mest. Så efter ca. en halv times bumlen, og morgenmaden er rystet godt på plads, når vi frem til leopardens lejr. Meget stille kører Zee nærmere og da vi kun er ganske få meter fra leopardens yngleplads, slukker Zee motoren og vi går i gang med at vente. Bare det at sidde og vente er en fantastisk oplevelse. Jeg suger morgengryet, lydene af fremmedartede dyr, der vågner, og den fantastisk duft af Afrikas flora dybt ind i sjælen. Alle mine sanser er vågne nu, og heldigvis, for blot få meter fra jeepen ser vi nu vores leopard. Hun bevæger sig rastløst frem og tilbage mellem et stort træ og nogle buske. Grunden hertil er enkel. Efter kort tids venten ser vi to små unger, der på klodset vis vælter rundt i det høje græs efter deres mor.

Zee fortæller os, at det ikke nødvendigvis er vores tilstedeværelse, der gør den lille leopardfamilie urolig, men snarere en flok bavianer, der også bor i dette område. De udgør en stor trussel for leoparden og hendes unger. Bavianerne har selv nyfødte unger og de vil gøre alt for at forsvare deres yngel mod rovdyr. Derfor vil disse unger med stor sandsynlighed blive dræbt i nær fremtid af bavianflokken. En meget sørgelig information, men vi er gæster i ”Wilderness”, og her er det ikke vores etik og moral, der er den herskende, og det skal vi acceptere samt respektere. Vi tilbringer yderligere en lille halv time med at følge og observere leopardfamilien, inden vi atter forsætter vores safari.

 

Tre løvebrødre 

Vores guide forklarer os, at der er tre løvebrødre, som lever sammen og som måske fortsat er i området. Vi begiver os ud på en eftersøgning og efter små 20 minutter har han lokaliseret dem.

De ligger i ske i solen uden at lade sig forstyrre. Den ene af løverne gider ikke sove mere og strækker sig og gaber dovent. Men den gider heller ikke være den eneste, som er vågen, så den smider sig oven på sine to brødre for at vække dem til dåd.

Atter sniger vores guide den store jeep helt tæt på dyrene uden at forstyrre dem, indtil vi kun er nogle få meter fra dem. Vi betages af hans snilde, men han har endnu et es i ærmet og forklarer, at løverne om ganske kort tid vil bevæge sig i retning af et vandhul.

Han kører os i en stor bue væk fra løverne, om på den anden side af et tæt buskads og parkerer jeepen. ”Nu venter vi bare”, siger han lige så stille.

Efter 15 minutter dukker løverne op med små fem minutters mellemrum. Vores guide har parkeret jeepen lige præcis der, hvor løverne kommer gående, således at de rent faktisk må gå uden om jeepen. Først kommer den ene løve, dernæst den anden og endelig den tredje med en afstand til vognen, vi sidder i, på mindre end 40 centimeter. Vi holder alle vejret og lader de vilde dyr passere i stille andægtighed. 

 

Seks elefanter

En elefantfamilie er på vej mod et vandhul og vores guide ved atter præcis, hvor og hvornår det skal finde sted. Den store hanelefant mener, at vi måske er kommet lidt for tæt på og blafrer med ørerne, mens han trutter aggressivt af os. ”Elefanter skal man tage meget alvorligt”, forklarer vores guide, mens han bakker lidt tilbage og vi atter sidder i stilhed, mens de største elefanter danner en naturlig forsvarscirkel rundt om de mindste, der fredsommeligt kan drikke det klare vand i vandhullet.

 

Lokale guides

 

De næste fire timer kører vi rundt i området. Til tider i fuldt forfølgelsesløb gennem bushen og tæt krat efter andre elefanter og løver, og til tider stille og roligt efter de sarte og nervøse giraffer, bøfler, zebraer, antiloper og vortesvin m.m. Vores guide Zee ved alt om dyrene, ikke et eneste spørgsmål må han stå af overfor.

Alle guides i Wilderness Safari er lokale. De er født og opvokset i Botswana, og derfor har de denne helt fantastiske forståelse, kendskab og viden om dyrene og selve Okavango Deltaet. Jeg oplever, at vi som gæster får den optimale safarioplevelse.

 

The big five

Midt på dagen vender vi tilbage til lejren. Vi spiser en herlig frokost og igen tales der lystigt med de andre camp-gæster om morgenens og formiddagens oplevelser.

Fra klokken 13 til 16 befinder alle sig i deres telt. Det er for varmt til at ture rundt for både dyr og mennesker. At fordøje og sunde sig er da også tiltrængt. Jeg anvender siestaen til at studere dagens billeder, en dukkert i poolen og en power-nap. 

Kl. 16.00 samles vi atter ved vores jeep. De næste timer står den igen på safari i området. Vi taler med Zee om, hvad det er, vi gerne vil se.

De fleste, der tager på safari, vil gerne se ”the big five”: Bøffelen, leoparden, elefanten, løven og næsehornet. De fire af dyrene kan man se i Okavango Deltaet. Vil man se næsehornet, må man fx tage til nabolandet Zambia.

Vi beslutter, at vi vil følge vores leopardfamilie og deres skæbne. Vi forsætter med dette de efterfølgende dage, og på afrejsedagen er leopardmor samt unger stadig i live. Så da den lille Cessna atter svinger sig op imod himlen, beder jeg en stille bøn om, at ”min” leopardfamilie må klare den.

 

 

 

LINKS

www.wilderness-safaris.com

  

Læs mere om rejser til Afrika her:

Der står en elefant på mit dørtrin, Botswana

Ned i varmen, De kanariske Øer

Alexandria - En historisk by rejser sig fra glemslen, Cairos ukendte kristne enklaveCharmerende Sharm, En lummer dag i SafagaIslamisk Cairo: Østens mystik i overflod og Nilen - livets flod, Egypten

Durban og dragende Draktensberg, Sydafrika

Zanzibars mange eksotiske sider, Tanzania

 

Denne artikel udkom i Rejsemagasinet Vagabond 5 / 2012 den 1. maj 2012

*Artiklen er senest opdateret den 19. juni 2017.