Ned i varmen

Tekst og foto: John Njor

 

Når vinteren lægger sig over Europa og lukker de fleste baner ned i kulde og væde, skal du ikke længere end til De Kanariske Øer, før du kan spille golf fra oktober til maj. Vagabond har testet banerne; store som små, gamle som nye, på fem øer.

 

Gran Canaria: Golf i bjergene

Den kedeligste bane på Gran Canaria ligger i Maspalomas i den mest solrige og nærmest ørkenagtige del af øen, og som da også var lettere afsvedet her og der på fairways. Det er en ret flad bane, hvor nogle af hullerne nærmer sig de store klitter ud mod havet, og her har vinden ofte stor indflydelse på spillet. Bortset fra et par huller, hvor der er søer, som er lidt drilske, er det svært bagefter at huske nogle af de andre huller.

Det er nærmest frem og tilbage ad rimeligt åbne fairways med palmer ude mod en ikke særlig høj rough, der nu kan være sej nok at slå i, og med greens, der er okay uden at være prangende. Ikke en bane, man skriver hjem om, selvom prisen synes høj nok for så lidt: 85 euro. Og ret irriterende, at banekontrolløren hele tiden pressede os, selvom vi gik runden på fire timer.

Så var de 95 euro (hvori var inkluderet en delt golfbil) givet ikke så lidt bedre ud på den nærliggende Salobre, der ligger ret enestående højt oppe i de golde bjerge, hvor man fra klubhuset har udsigt over det meste. På grund af beliggenheden og det rå klippeunderlag er banen helt igennem kunstigt skabt og har derfor også kostet fire gange så meget som de fleste normale golfbaner. 80 millioner kroner har de første 18 huller kostet, men det afholdt ikke ejerne fra at gå i gang med yderligere 18 huller og bygning af bungalows og hoteller omkring golfanlægget.

Det er et meget smukt og ikke så lidt kuperet anlæg med søer, klipper, store træer, bunkers, ja, næsten alt, hvad man kan forestille sig af sjove ting på en golfbane, hvor man SKAL køre i golfbil. Ofte blæser det her i højderne, og når det sker, kan det ses på scorekortene bagefter. Op ad bakke lærer man hurtigt, at der er et par jerns forskel fra det, man først har i tankerne. Her er et imponerende højt serviceniveau hos de ansatte, samt gratis baneguide, tees, pitch-forks, markeringsmærker m.m. Kort sagt: en rigtig god bane.

 

Spaniens ældste bane

Også El Cortijo syv-otte kilometer fra Las Palmas byder på samme gode kvaliteter. Banen ligger i en bjergslugt, hvor det også går lidt op og ned, men hvor man sagtens kan gå i 18 huller, hvoraf de 14 er ret flotte, og der er fire forholdsvis grimme huller rent naturmæssigt. Det er en vanskelig bane med pukler på mange skæve fairways, hvor man ikke mange steder står lige, når man skal slå videre, hvis man ikke får placeret sine bolde klogt. Læg dertil nogle meget velholdte greens og mange strategisk godt placerede bunkers. En af dem udgør en hel ø i en de mange flotte søer, og det har jeg i hvert fald aldrig set før. En prægtig bane, de fleste gerne vil spille mere end én gang. 

Samme anlæg har Oasis Golf Center med en noget kortere 18 hullers par 3 bane, som til gengæld har kunstigt lys til spil om aftenen.

Ikke langt der fra kan man besøge Spaniens ældste golfklub Real Club de Golf fra 1891. Den gang lå klubben i Lomo del Polvo, men i 1956 flyttede den her til Bandama-sletten tæt ved Las Palmas. Området vidner om øens opståen for 14 millioner år siden med det vældige vulkanske krater, der er 200 meter dybt og har en diameter på 800 meter.

Banen er lagt ind i disse fabelagtige omgivelser med dramatiske raviner og omgivet af vilde bjerge, men alligevel føler man, at man spiller i en fredelig oase, hvor fairways er pakket ind mellem forbavsende mange træer. Et pragtfuldt sted at slå til små hvide bolde, mens solen skinner over det hele, og man har været så heldig at kunne rejse væk fra den klamme danske vinter.

I Las Minilla i den nordlige del af Las Palmas finder man to gange 9 huller på en helt ny par 3 bane med fornem udsigt over byen og Las Canteras stranden.

Anfi Tauro Golf i den smukke Valle de Tauro, bag en af Gran Canarias smukkeste fiskerbyer Mogan i den modsatte ende af øen, har en 9 hullers par-3 bane og 18 forrygende huller i et flot landskab, der kan minde om noget i Arizona, bortset fra havet i baggrunden. Banen har søer og vandfald, ørkenens vækster, palmer og barske eftermiddags-blå bjerge i baggrunden. En golfrunde man husker.

Greenfees til alle øernes baner bør man tjekke hos rejsebureauerne, der tit har fordelagtige tilbud til de baner, de samarbejder med. Der kan yderligere være store rabatter ved at købe greenfees i pakker til forskellige baner i området. Desuden er der stor forskel på årstidernes tilbud, og om man vil slå ud tidligt om morgenen eller i middagsheden, når det er billigst, eller sidst på dagen, når det igen bliver mere svalt. Desuden svinger priserne jævnligt. At søge på banernes hjemmesider på forhånd virker ret kaotisk. Den nye Meloneras bane med bjerge i baggrunden og klitter foran ud mod havet på sydkysten fik vi ikke prøvet i denne omgang.

 

Om Gran Canaria

Det var her, masseturismen på øerne startede i 60’erne, og derfor også her, de værste resultater findes mellem Las Palmas og hele vejen langs kysten ned til Puerto Mogan. Det sidstnævnte sted har man undtagelsesvis bygget noget, der har stil. Men desværre betyder det også, at turisterne fra alle de grimme ferieområder strømmer hertil hver dag, så det før så fredelige fiskerleje med de pæne nybyggerier af samme grund er blevet noget overrendt.

Man skal ind på øen eller op på nordkysten for at finde de uspolerede steder, som er ret fredelige og ofte meget smukke mellem de barske bjerge. Seværdighederne er i Las Palmas, som var det første sted, som blev ødelagt af turismens gøgl, men den er faktisk blevet saneret for alle rædslerne, så selv Las Canteras-stranden i dag er en lige så charmerende bystrand, som da det hele startede.

Byen har fine gågader med gode og smarte modebutikker i fornemme gamle huse. Der er stadig en del lommetyve omkring Santa Catalina-parken, men det store fødevaremarked på kanten af den gamle bydel er dejligt fyldt med liv og gode varer hver formiddag. Katedralen er værd at besøge, og man kan se langt oppe fra tårnet. Er man historisk interesseret, er museet et halvt hundrede meter derfra især interessant på grund af samlingen af mumier, skeletter og efterladenskaber fra den oprindelige guanche-befolkning.

Der er et museum for Columbus (han hedder Colón på spansk) og et meget børnevenligt teknisk museum lige ved havnen. Vil man se naturen, skal man køre ind mod øens midte og op på den nordlige side.

 

Information

www.grancanaria.com

www.grancanariagolf.org,

www.salobregolfresort.com

www.maspalomasgolf.net

www.realclubdegolfdelaspalmas.com

www.elcortijo.es

www.anfitauro.es

  

La Gomera: Bane med udsigt

 

Banen på La Gomera, en forholdsvis kort sejltur fra Tenerife, ligger på bjergskråningen over et af de mest charmerende bungalowbyggerier på samtlige kanarieøer: Jardin Tecina har dejlige lejligheder, de fleste med havudsigt, flere pools og en håndfuld gode restauranter, alt sammen i noget, som nærmest må betegnes som en botanisk have med vækster hentet ind fra hele verden.

Det specielle ved denne næsten helt nye bane er dens layout. Man spiller fra toppen på tværs af bjerget og nedad mod Jardin Tecina, og fra samtlige greens kan man se havet og i det fjerne betragte Spaniens højeste bjerg, vulkanen Teide på Tenerife. Den normalt snedækkede top rager 3.718 meter i vejret. Ofte ser man kun den koniske spids over et skylag, der får den til at ligne en mægtig marengs svævende på en grå pude.

Banen er meget velholdt med frodige grønne fairways, der må koste formuer i vanding, og en rough, man skal holde sig fra, samt nogle sjove greens, der er vanskelige at læse og så hurtige, at selv et fjerlet skub til bolden kan føre til tre-puts – eller det der er værre.

 

Om La Gomera

La Gomera er ligesom Gran Canaria en næsten cirkelrund og meget bjergrig ø med en meget dramatisk og vild natur. Holder man af vandreture ad besværlige stier, skuffes man ikke her. Naturen er seværdigheden, men også nogle små landsbyer har charme. Strandene er ikke værd at tale om, men de findes.

Største by er San Sebastian, hvorfra man kan tage busser ud til de fjerneste småbyer, men der er ikke meget at se i byen. Et gammelt toldkammer, et hus, Columbus har boet i, kapellet, hvor han bad før den store rejse over Atlanten, og et tårn med en dramatisk historie om en meget speciel grevinde, som måske havde en affære med Columbus. Resten er ligegyldigt. Fra havnen er der bådudflugter til nogle imponerende basaltklipper på kysten, der ligner et kæmpemæssigt orgel og derfor også kaldes Los Organos.

Midt på øen er Garajonay-nationalparken med en sjælden laurbærskov og en gammel kærlighedshistorie af den klassiske slags om to, der ikke måtte få hinanden og derfor gik i døden sammen netop her.

  

Lanzarote: Vulkaner i spil

På Lanzarote spiller man i et vulkansk landskab mellem udbrændte vulkaner og de slagger, der en gang blev spyet ud af de store kratere. Det er en rent månelandskab, hvor man mellem alle de rødbrune og sorte store slaggestykker og det mere finmalede grus, som kaldes ”picon” af de lokale, har lavet kunstige fairways og greens af rigtigt græs, der er rullet ud mellem stenørkenens fantastiske formationer, godt pyntet op med store kaktusplanter og lidt palmer.

Det er en meget usædvanlig bane, hvor man gør klogt i at slå lige, for kommer man uden for fairways, og bolden rammer stenene, kan den havne de mærkværdigste steder. Og da picon-gruset er små knivskarpe lavasten, kan man meget hurtigt få ridset sine køller og jern, når man skal slå den ligeledes godt ridsede bold tilbage mod fairways.

Faktisk er det slemt nok med den picon, som græsset vokser på, for den kommer også hurtigt i kontakt med dit værktøj og kan give det ridser. Det kan således være smart at medbringe et ældre sæt golfudstyr eller leje det lokalt. Og i hvert fald aftale med dem, du spiller med, at I må tee-up ude i gruset eller lægge bolden på en halmtot eller en lille medbragt måtte, når I er havnet i roughen. Men en sjov bane er det bestemt.

Øens anden og nyeste bane er den glimrende 18 hullers Lanzarote Golf Resort ved Puerto del Carmen, hvor man, som alle andre steder på øen, er meget opmærksom på at beskytte miljøet. Så banens frodige fairways fodres med byens og hotellernes spildevand, suppleret med afsaltet havvand til de mange palmer og græsarter, der tåler denne blanding.

 

Om Lanzarote

Alle de kanariske øer har hver deres særpræg, men Lanzarote er nok den mest besynderlige. Halvdelen af øen er et rent månelandskab. Et vulkansk område, hvor enkelte af de mange vulkaner stadig rumler, og man kan spejle æg kun et spadestik nede i jorden her i ”Ildbjergene”.

Det fine vulkanske grus, picon, kan ligesom sukkerknalder suge fugt til sig, og det har bønderne for længst fundet ud af kan bruges til dyrkning af blandt andet vin, kartofler, tomater og en masse grøntsager. Et meget besynderligt landbrug, der ligesom Timanfaya-nationalparken med den varme undergrund er udflugtsmål.

Det samme er nogle imponerende udsigtspunkter som Mirador del Rio, et par spændende underjordiske grotter som Jameos del Agua og Cueva de los Verdes, nogle yndige landsbyer og en masse af arkitekten César Manriques huse, kunstværker og museer. Ham kan øen takke for, at den ikke er blevet fyldt op med moderne betonslum i store turistghettoer, som flere af de andre øer i dag lider under. Kunstmuseet i San José-fortet fra 1779 i Arrecife kan anbefales.

 

Fuerteventura: Golf i ørkenen

Fuerteventura er også en meget speciel ø. Den er nærmest som et stykke Sahara, der er kastet ud i havet. Lange flotte sandstrande. Sand også andre steder, så man nogle steder synes, det er en ørken, og mange af de små landsbyer ligner da også mest oaser, ligesom byggestilen er som den nordafrikanske. Og ud mod en af strandene finder man Caleta de Fuste, øens første golfbane, som er ganske charmerende, selvom den er forholdsvis ny. Den blev åbnet i 2002.

Vinden er tit i spil på grund af nærheden til stranden og det enorme havområde uden for. Og der er yderligere tre søer på banen. De er forbundet af et vandløb, som også er i spil.

Men banerne skyder op på Fuerteventura, bl. a. Las Playitas, en fin bane forbundet med det ambitiøse Playitas Idræts-center, der er ved at give La Santa på Lanzarote baghjul. Men også Jandia og La Oliva. Den mest solrige kanarieø har nemlig fået øjnene op for, at golf og solskin er et godt makkerpar.

 

Om Fuerteventura

Beliggende kun 100 kilometer fra Afrika er det den ø, som er nærmest kontinentet. Det er øen med flest strande, i alt omkring 150, og de fleste solskinstimer (3.000 om året), så der er ikke langt mellem sololieglinsende tyske turister i klitterne og på de lange strande, som også har en del nøgenbadere.

Strand- og vandsport dyrkes overalt nær turisthotellerne, og her er kun få seværdigheder. Øen har været base for den spanske fremmedlegion, hvilket kan ses på skulpturer i øhovedstaden og på væggene i et af de centrale værtshuse lige ved skulpturpladsen. Men bortset fra et museum for arkæologi og etnografi er der ikke meget at se på ud over den særprægede natur og de små oaselignende landsbyer.

Det er den næststørste kanariske ø efter Tenerife, og med sine 110 kilometer x 30 kilometer større end Gran Canaria. Men det er samtidig den tyndest befolkede.

 

Tenerife: Vældige bunkers

Tenerife har seks baner, selvom der normalt i brochurer og på hjemmesiderne kun nævnes fire. Billigst er Palos med ni huller syd på øen, som vi spillede for små 200 kroner for de ni huller to gange. Real Club el Penon to kilometer nord for Los Rodeos-lufthavnen har 18 huller og er den anden bane, som er ret overset af turisterne. Men der er også flere andre interessante.

Golf de Sur ligger med sine 27 huller, som navnet siger, på øens sydlige del tæt ved lufthavnen. Banen har en snes år på bagen, så de kæmpemæssige kaktusplanter og palmer omkring de brede fairways er vokset godt til. Men der er fælder nok, ikke mindst i form af nogle vældige bunkers med mørkt vulkansk sand. Amarilla-banen er kun et par år yngre. Det er en åben parkbane med 18 huller langs havet, hvor vinden næsten altid er en del af spillets forhindringer.

Las Americas-banen med 18 huller er en af de nyeste på Tenerife, anbragt i et landskab, der får hele banen til at se ud, som om den er placeret i et enormt amfiteater hugget ud af bjergene. Disse yder dog spillet læ for vindene fra havet ikke så langt bag ved bjergryggen. Og endelig er der Adeje med 18 huller. Denne bane er lagt ind i et gammelt landbrugsområde med markerne i terrasser på bakkeskråningerne. Og mange af dem og de stenvægge, som hindrede markerne i at skride ned, er fortsat i spil på flere huller. Endelig er der La Rosaleda Golf Club, som er en ideel begynderbane med golfskole og gode træningsfaciliteter.

 

Om Tenerife

Det er nok den mest grønne af De Kanariske Øer, og alle de bedste strande er for længst spoleret af hotelsiloer. Den uspolerede del er inde på øen, hvor man stadig kan finde hyggelige små landsbyer med kalkede kirker og fredelige små pladser, hvor de lokale mødes på en bænk og udveksler sladder. Byggestilen er typisk som i Portugal og i Andalusien, hvorfra de fleste kom, som var med på de første store opdagelsesrejser, der alle passerede disse øer. Noget af det samme finder man også på nordkysten, mens sydkysten er godt overbygget og mange steder nedslidt af turismen.

Er man interesseret i planter og fugle, er der meget at se her på øen. I hovedbyen Santa Cruz er der ikke meget af det oprindelige tilbage, men man kan i det arkæologiske museum finde flere interessante ting fra fortiden, blandt andet en del mumier, fordi den oprindelige befolkning, guancherne, balsamerede og tørrede deres døde, så de blev så langtidsholdbare, at de stadig kan beskues. Om formiddagen er det store marked for fødevarer lige fra fisk, kød og ost til alskens grøntsager og frugter værd at kigge på. Og på det lille fort Castillo de Paso Alto ved søfartsskolen kan man se en række gamle kanoner, blandt andet den berømte ”El Tigre”, som skal have affyret den tunge jernkugle, der var skyld i, at den berømte admiral Lord Nelson mistede sin højre arm, da hans flåde angreb Santa Cruz den 25. juli 1797.

www.tenerifegolf.com

 

 

LINKS

www.abcanarias.com

 

Læs mere om rejser til Afrika her:

Der står en elefant på mit dørtrin og Safari i Okavango Deltaet, Botswana

Alexandria - En historisk by rejser sig fra glemslen, Cairos ukendte kristne enklaveCharmerende Sharm, En lummer dag i SafagaIslamisk Cairo: Østens mystik i overflod og Nilen - livets flod, Egypten

Durban og dragende Draktensberg, Sydafrika

Zanzibars mange eksotiske sider, Tanzania

 

Denne artikel udkom i Rejsemagasinet Vagabond 1 / 2001 den 1. januar 2001

*Senest opdateret den 11. april 2018.