Er Thailands flydende markeder stadig et besøg værd?

undefined

Der er kun få flydende markeder tilbage i Thailand. Vi tog til Damnoen Saduak for at finde ud af, hvad der er sket med dem, og om de stadig er et besøg værd.  

Tekst: Anders Stoustrup.

Foto: Katrine Hulgaard og Anders Stoustrup

Det var stadig mørkt, da vi drejede ned ad den lille vej mod markedet uden for byen Damnoen Saduak. Langs vejen kunne vi svagt ane omridset af palmer, der stod tæt skulder ved skulder, men foran os forsvandt vejen og palmerne i det fjerne. Vi begyndte så småt at fortryde vores beslutning om at gå til markedet, men det varede ikke længe, før en bil med lad trillede forbi i mørket. Da den havde passeret os, bremsede den hårdt op, og chaufføren stak hovedet ud af vinduet og råbte: ”Tàlàat náam?”, mens han smilede mod os.

Jo, vi var ganske rigtigt på vej mod det flydende marked, så vi nikkede. Han gjorde tegn til, at vi skulle hoppe op til de andre markedsgæster på ladet, og snart bumlede vi af sted gennem mørket. Thaierne på ladet hilste venligt på os og gjorde plads, men sad ellers i deres egne tanker og sagde ikke ret meget. Et rødligt skær var begyndt at vise sig på horisonten som et tydeligt tegn på morgengryets komme, men endnu var det stadig nattens stilhed, der herskede på den lille, støvede vej.

Pludselig blev stilheden brudt af stemmer, og vi fornemmede en stigende aktivitet i mørket omkring os. Bilen sagtnede farten og parkerede på en lille bro. De andre folk hoppede ned fra ladet, og chaufføren gjorde tegn til, at vi skulle gøre det samme. Vi så os lidt desorienterede omkring, men endnu engang kom vores chauffør os til undsætning: ”Tàlàat náam”, sagde han grinende og pegede ud over kanten af broen. Vi kiggede ned i mørket under os, hvor stemmerne kom fra, og konstaterede, at vi var ankommet til det rette sted.

SE VORES GUIDE TIL THAILAND HER

Østens Venedig

”Tàlàat” betyder ”marked”, og ”náam” betyder ”vand”, hvilket præcis er, hvad flydende markeder går ud på: Markeder på vandet. Gennem århundreder levede thaierne i landets store delta i tæt forbindelse med de tusindvis af kanaler, der gennemtrænger dette flade og frodige område på kryds og tværs. Man levede af de fisk, man fangede i floderne, og vandet gav næring til ris og andre afgrøder på markerne. Ikke overraskende ønskede man at være tæt på dette livgivende vand og byggede derfor huse på pæle langs floderne, hvilket gjorde både og kanoer til den mest anvendelige form for transport.

undefined

Sådan var det ikke kun på landet. I en ikke al for fjern fortid var også Bangkok centreret omkring et netværk af kanaler, hvilket gjorde, at byen fik kælenavnet ”Østens Venedig”. En sejltur ad den mægtige flod Mae Nam Chao Phraya i Bangkok giver den dag i dag en vag indikation af, hvor vigtig vandvejen var til transport engang.

Enkelte af de originale kvarterer ud til floden er stadig synlige, og varer fragtes endnu rundt i enorme rispramme. Men trods de stadig forholdsvis mange både på floden, er det intet i forhold til tidligere tiders mylder.

Et bedre billede på Bangkoks historiske udseende får man ved at bevæge sig ind i de små sidekanaler kaldet ”khlong” på den vestlige side af floden. Her lever en stor del af Bangkoks befolkning endnu i huse langs floderne, og enkelte mindre flydende markeder eksisterer fortsat dybt inde i denne labyrint af små vandveje. Engang så også Bangkoks centrum på østsiden af Chao Phraya sådan ud. Men op gennem det 20. århundrede blev bådene afløst af biler, og mange kanaler blev fyldt ud med jord og asfalteret.

 

En del af hverdagen

Markedet ved Damnoen Saduak er altså et levn fra en tidligere æra, hvor sådanne markeder var at finde i hundredvis på deltaets mange småfloder. En sejltur ad kanalerne rundt om selve markedet fortæller historien om en thailandsk livsstil, der hastigt er ved at forsvinde. Her lever folk stadig i huse ud til kanalerne med båden tøjret foran hoveddøren på det sted, hvor bilen normalt ville stå. Mange af husene er omgivet af frodige haver, der får vand fra kanalerne, og palmer hænger flere steder ud over de smalle vandveje.

undefined

Indtil flere små markeder såsom Tàlàat Ton Khem og Tàlàat Khun Phitak findes på disse kanaler rundt om Damnoen Saduak, foruden naturligvis det mest besøgte marked: Tàlàat Hia Kui. Således er de flydende markeder i høj grad en del af det oprindelige kanal-liv i Thailand, og er ikke - som jeg engang har hørt påstået - opfundet for turisternes skyld. Men spørgsmålet er, i hvor høj grad de bliver holdt i live af turismen? Det skulle vi snart finde ud af.

 

Det flydende marked

Fra broen, hvor vi var blevet sat af, førte en trappe ned til kanalen under os. Duften af flodvand hang i luften, og lyden af stemmer tog til, da vi gik ned ad trappen. Trods dagen kun akkurat var begyndt at gry, var der allerede fuld gang i markedet.

Små kanoer af træ blev behændigt styret ind og ud mellem hinanden med deres farvestrålende udvalg af grøntsager og frugter lagt til skue i stævnen. Langsomt roede køberne fra båd til båd og studerede udbuddet, mens de udvekslede et par ord og et grin med sælgerne. Der blev handlet og byttet lystigt, og varer skiftede ejer over rælingerne, når parterne kunne nå til enighed om prisen.

Fra en lille platform over kanalen havde vi et glimrende udsyn over markedslivet og ikke mindst udvalget af varer til salg fra de mange både. Grøntsager og frugt syntes at være de mest populære, men det var en anden type både, der først fangede vores opmærksomhed.

Overalt i Thailand møder man de mobile gadekøkkener, der på kanalerne naturligvis forekommer i flydende udgaver. På små gasblus monteret i bådene blev urter, rejer, nudler og chili behændigt og hurtigt omdannet til lækre nudelsupper på få minutter. I andre både blev stegte nudler fremtryllet og endnu andre udbød et bredt sortiment af farvestrålende søde sager. Nogle af disse småretter var endog smukt indpakket i bananblade.

 

For tidligt til dessert

Vi studerede de farvestrålende fristelser nøje, men vi vurderede også, at det var for tidlig på morgenen til dessert, så vi bestilte en stærk og glohed nudelsuppe, og så os om efter en solstråle på kajen langs markedet, hvor vi kunne sidde. Kaffe blev arrangeret fra en lille bod på land, og snart kunne vi slå os ned og nyde vores morgenmad, mens vi fulgte med i den hektiske markedsstemning omkring os.

undefined

Vi var langt fra ene om at lade os friste af de små køkkeners lækre udvalg. Mange steder langs kanalerne sad små grupper af folk i dybe samtaler, mens de slubrede suppe og andet godt i sig. Som det er tilfældet med markeder alle steder i verden, handler Thailands flydende markeder ikke kun om at købe og sælge varer. Markederne er også en mulighed for at møde venner og bekendte fra nabobyerne for at udveksle nyheder og sladder. Dette havde tydeligvis ikke ændret sig spor, for overalt omkring os gik snakken lystigt, og der blev sludret og grinet højlydt, når de små både passerede tæt forbi hinanden.

 

Ændrede sig drastisk

Selvfølgelig var der tegn på turisme langs kanalen. Her og der kunne vi se souvenirbutikker, der endnu var lukkede, og flere steder var folk så småt begyndt at stille boder op med turistvarer. Men da vi sad langs kanalen denne morgen med vores kaffe og nudelsuppe, var der ingen tvivl om, at vi var vidne til et levn fra en tidligere tidsalder. Antallet af både var ikke det samme som på turistplakaterne, men der var nok til at fylde den lille kanal. Folk var heller ikke helt så traditionelt påklædt som på de klassiske billeder, men sivhattene og smilene var klassisk thailandske. Rundt om os foregik et flydende marked, som det har gjort det i århundreder – men alt dette skulle snart ændre sig drastisk!

 

Klokken 8.30

Lige omkring klokken 8.30 undergik markedet en pludselig, men meget synlig forandring. Mange af de både, der kort tid forinden havde styret rundt mellem hinanden lastet med frugt, små dampende køkkener og dagligvarer, blev nu afløst af pænere både læsset med farvestrålende souvenirs. Det betød ikke, at der kun var både med turistsouvenirs tilbage på kanalen, men sivhatte, farvestrålende træfigurer og pandekager afløste bananer, nudelsuppe og friske grøntsager som de mest udbredte varer. Samtidig forsvandt de fleste af køberne, og snart syntes kun sælgerne at være tilbage på den lille kanal.

På nogenlunde samme tid begyndte en ny bådtype at blande sig i mængden: Taxi-både. Disse var tomme både med siddepladser, der tydeligvis havde til formål at fragte folk rundt, der ikke selv var i besiddelse af en båd.

Langs bredden slog souvenirbutikkerne en efter en dørene op, varer blev stillet frem, og sælgerne forberedte sig på de første turisters kommen. Også stemningen langs kanalen var forandret. Smilene var der stadig, og der blev pjattet internt mellem sælgerne. Men det rolige tempo og den afslappede atmosfære, vi havde oplevet i de tidlige morgentimer, var afløst af en summende forventning. Noget skulle til at ske, og det varede ikke længe, før vi fandt ud af hvad.

 

Turisterne indtog markedet

Inden klokken 9.00 rullede de første busser fra Bangkok ind på parkeringspladsen ved markedet, og søvndrukne vestlige turister stimlede ud af bussen og så sig omkring i de fremmede omgivelser. Før de nåede at få øjne, var de første sælgere over dem med deres varer. Flere busser kom til, og snart herskede der en hektisk stemning langs den lille kanal.

Taxi-bådene blev hurtigt fyldt op, og inden længe vrimlede kanalen med turister, der sejlede rundt mellem hinanden og tog billeder af alt, hvad der rørte sig. Der blev tinget om prisen, turistvarer skiftede hænder, og de flydende køkkener, der tilbød pandekager og andre populære retter, havde kronede dage.

Således var aktiviteterne på den lille kanal ikke så meget anderledes end dem, vi havde oplevet få timer tidligere. Stadig blev der købt og solgt, stadig blev der kreeret mad i de flydende køkkener, og stadig gik snakken mellem bådsmændene lystigt, mens de behændigt styrede de små kanoer ind mellem hinanden.

Livet på kanalen var endog mindst lige så farverigt som tidligere, men stemningen og oplevelsen var en anden. Hvor vi tidligere havde følelsen af at deltage i et klassisk thailandsk marked, var vi nu omringet af et typisk turistmarked med alt, hvad det indebærer. Forvandlingen havde taget mindre end en time, men de to markedsoplevelser kunne lige så godt have været adskilt af fem årtier.

 

Er Thailands flydende markeder stadig et besøg værd?

Mange kritikere har forkastet det flydende marked i Damnoen Saduak som en turistfælde, der for alt i verden bør undgås. At markedet er turistet, vil ingen kunne benægte. Men der er en milevid forskel på den oplevelse, man får før og efter, de første busser fra Bangkok ankommer. Efter klokken 9 er markedet i høj grad turistet, og man vil primært kunne se turister sejle rundt mellem souvenirbutikker og tage billeder af hinanden. Det vil stadig være en sjov oplevelse, men næppe have den store kulturelle autenticitet. Men kommer man inden dette tidspunkt, vil man blive vidne til en langt mindre turistet og mere oprigtig udgave af et fascinerende stykke thai-kultur. Står man op ved daggry og ankommer til markedet med de første både, kan det flydende marked i Damnoen Saduak meget vel vise sig at være blandt de mest eksotiske og farverige oplevelser på enhver rejse til Thailand. 

 

undefined

 

SE VORES GUIDE TIL THAILAND HER

 

Læs mere om rejser til Asien her:

Landet der rejste sig fra asken, Camodja

Spa i en verden af luksus, Seks distrikter for en hver smag og Dubai shopping, Dubai

Fantastiske Filippinske feriesteder, Filippinerne

48 timer i Mumbai, Indien

Fredelig sameksistens på Borneo, Bali's paradisiske naboø og Det centrale Java's hemmeligheder, Indonesien

Iran og 1001 nats eventyr, Iran

Det andet Israel, Israel

På sporet af Japans samuraier, Japan

Bag om Beijings forbudte by, Silkevejen gennem Kina og Togrejse til Tibet, Kina

Nepal lader sig ikke slå ud efter jordskælvet i 2015, Nepal

Bounty-øen fundetChiang Mai og Thailands oversete tempelby, Thailand

 

*Senest opdateret den 5. maj 2017