På sporet af Det Gamle Grækenland

undefined

Tekst: Anders Stoustrup. Fotos: Anders Stoustrup og Shutterstock

 

Mægtige templer, demokrati, Olympiske lege, klassisk kunst, filosofi og videnskab er blot nogle få af de mange levn fra Det Gamle Grækenland. En blomstrende civilisation, der i mere end et halvt årtusinde satte sit præg på hele det østlige Middelhavsområde. Men hvor oplever man bedst levnene fra Grækenlands storhedstid? Det kommer vi med fem bud på, og der er både klassiske og mere ukendte steder på listen. Tekst af Anders Stoustrup. Fotos af Anders Stoustrup og Shutterstock.

 

Den spæde begyndelse (3000 – 700 f. Kr.)

Der har eksisteret skiftende civilisationer i Grækenland i mindst 5.000 år. Deriblandt den mykenske civilisation, hvis sagnomspundne krig mod Troja, Homer beskriver i sit klassiske digt Iliaden. Men de gamle civilisationer kollapsede, og deres viden og kultur, som f.eks. evnen til at læse og skrive, blev med tiden glemt. Men omkring det 9. århundrede f. Kr. sker der noget. Skriftsproget opstår igen, og små bystater dukker op på de vidt spredte øer og i fastlandets dale. 

 

Den arkariske periode (700 – 480 f. Kr.)

I de efterfølgende århundreder blomstrer handelslivet op, og netop handel kommer i høj grad til at præge Det Gamle Grækenlands udvikling. Penge bliver introduceret omkring 680 f. Kr. Dette gavner handlen, men pengene synes også at medføre en del konflikter mellem bystaterne samt interne magtkampe mellem rige handelsmænd, der søger politisk indflydelse ved at vælte de eksisterende magthavere. Disse ledere er kendt som ’tyrannos’, der betyder ’ikke-legitim hersker’. Det danske ord ’tyran’ stammer fra dette ord, og det er blot et af de utallige ord i det danske sprog, der kan spores tilbage til Det Gamle Grækenland. 

 

Den klassiske periode (480 – 336 f. Kr.)

Gradvist bliver de mest succesfulde handelsbyer større, og begynder at underlægge sig omkringliggende landarealer. Blandt disse er Athen, Korinth, Sparta og Theben. Også den græske kultur begynder at brede sig i denne periode, hvor kolonier bliver skabt af immigranter i bl.a. Syditalien, Nordafrika og langs Lilleasiens kyster. Krige udkæmpes jævnligt mellem bystaterne, og alliancer bliver brudt lige så hurtigt, som de bliver formet. Alligevel anses den klassiske periode for at være den græske guldalder, hvor kunst, arkitektur og kultur når et absolut højdepunkt. 

Der er stadig ikke tale om noget samlet rige. End ikke da Grækenland i år 490 f. Kr. står over for en ny og magtfuld fjende. Perserkongen Darius I har sat sig for at underlægge sig de græske bystater, og situationen er så kritisk, at selv gamle ærkerivaler som Athen og Sparta må stå sammen i et desperat forsøg på at modstå den overlegne persiske hær. Den persiske invasion kunne meget let have betydet slutningen på den græske civilisation. Men mod alle odds bliver perserhæren slået tilbage i slaget ved Marathon, takket være en dristig taktik fra grækernes side. Nyheden om sejren bliver overbragt af budbringeren Pheidippides, der løber de 42,195 km tilbage til Athen i ét stræk – og således blev maratonløb opfundet. 

 

Alexander den Store og den hellenistiske periode (336 – 146 f. Kr.)

Efter sejren over perserne går de græske bystater tilbage til at bekrige hinanden internt. Først i det 3. århundrede f. Kr. lykkes det en ung, karismatisk kongesøn fra Makedonien ved navn Alexander at samle Grækenland under sig. Alexander har dog langt større ambitioner. Han ønsker helt at eliminere den århundredlange trussel fra Perserriget, og begiver sig ud på sit legendariske felttog gennem Asien. Felttoget er en stor succes, og Grækenland forvandles til en ægte stormagt. Men Alexanders regeringsperiode betyder også afslutningen på de gamle bystaters uafhængighed. Efter hans død samler byerne sig i to store alliancer med Theben, Korinth og Argos på den ene side og Sparta og Athen på den anden. Alliancerne bekriger hinanden hyppigt, og de må samtidig se sig overhalet af byer som Alexandria i Egypten og Antiochia i det nuværende Tyrkiet, der bliver de nye centre for handel, kultur og lærdom. Dette får mange grækere til at kigge mod fjerne horisonter og immigrere til de nye græske kolonier omkring Middelhavet og i Asien.

Denne periode varer frem til år 146 f. Kr., hvor Grækenland bliver opslugt af den nye supermagt i Middelhavsområdet, Rom. Indlemmelsen i Romerriget betyder ikke en brat afslutning for den græske kultur, der reelt set får lov at udvikle sig frem til introduktionen af kristendommen i det 4.  til 6. århundrede e. Kr. I år 529 lukker den kristne, byzantinske kejser Justinian Skolen i Athen, der i århundreder har været en højborg af klassisk græsk kultur. I manges øjne markerer dette den definitive afslutning på Det Gamle Grækenland.  

 

De 5 steder

Meget er sket siden da. Men på disse fem steder kan man stadig opleve fantastiske levn fra Det Gamle Grækenland: 

 

Athen i Grækenland

undefined

Athen kan spore sin historie mere end 3400 år tilbage i tiden. Men i den klassiske periode udviklede byen sig til at blive en af de vigtigste bystater i Grækenland og et blomstrende omdrejningspunkt for klassisk kunst, videnskab og filosofi. Det var her Platon og Aristoteles underviste deres elever, og det var i Athens gader at fremsynede tænkere som Perikles og Kleisthenes lagde den spæde grund til demokratiet. Også handelslivet blomstrede på byens Agora, og skibe fra hele den kendte verden lagde til i den nærliggende havneby Piræus. Mægtige templer blev opført for at vinde gudernes gunst, og på en bakketop højt over byen hævede tempelbjerget Akropolis sig mod himlen.

undefined

I dag er Athen en moderne hovedstad med mere end 4 millioner indbyggere. Men rundt om i storbyens myretue findes utallige velbevarede levn fra den klassiske storhedstid. Akropolis med ruinerne af Parthenon-templet er måske nok det mest iøjnefaldende levn, men ruiner fylder også den gamle markedsplads Agora for foden af Akropolis-bjerget. De spredte søjler, der er tilbage af Templet for den Olympiske Zeus, giver en indikation af templets tidligere pragt, og på begravelsespladsen Kerameikos står gravstene til minde om fortidens borgere. I Dionysos-teateret kan man let forestille sig græske tragedier udspille sig på scenen, og byens museer huser skatte nok til at fylde adskillige dage med klassisk græsk højkultur.

 

British Museum i London

undefined

Man behøver dog ikke rejse helt til Athen for at opleve de gamle grækeres kunstneriske formåen. På British Museum i London huses en af verdens største samlinger af græsk kunst fra antikken. Gennem mere end 100.000 vaser, statuer, relieffer, mønter og andre genstande fortælles historien om de græske kulturer fra bronzealderen til Romertiden. Blandt de absolutte højdepunkter er de stenrelieffer, der i sin tid prydede Parthenon-templet på Akropolis. Oprindeligt var frisen 160 meter lang, men kun 130 meter har overlevet til i dag. Resten kender man kun fra tegninger af den franske kunstner Jacques Carrey, der besøgte Athen i 1674. Tretten år senere blev templet lagt i ruiner under Venedigs bombardement af Athen. På dette tidspunkt fungerede templet ikke længere som helligdom. I en periode blev bygningen brugt som kirke, men i 1600-tallet fungerede den som krudtkammer. Derfor var eksplosionen ekstra voldsom, da templet blev ramt under bombardementet. Athen har ved flere lejligheder ytret ønske om at få Parthenons stenrelieffer tilbage. Når – eller nok nærmere hvis – det sker, vil de blive installeret i det topmoderne Akropolis Museum i Athen. 

 

Oraklet i Delfi, Grækenland

undefined

Det gamle Grækenland havde en særdeles rig gudeverden, og som søn af Zeus var Apollon en af de vigtige. Han var kendt som musikkens og digterkunstens gud. På sine mere dystre dage var han dog også gud for pludselig død. Derudover besad Apollon en sjælden evne til at se ind i fremtiden. En spådomsgave han havde arvet fra sin far, Zeus. Og det var derfor, folk fra hele den antikke verden valfartede til Delfis afsidesliggende Apollon-helligdom i håbet om guddommelig rådgivning ved svære beslutninger. Desværre var svarene ofte kryptiske og krævede en del fortolkning. Det måtte den græske kong Kroisos sande, da han overvejede at erklære krig mod Persien. Oraklet sagde præcis, hvad Kroisos ønskede at høre: ’Hvis du marcherer mod Persien, vil du tilintetgøre et mægtigt rige.’ Han erklærede kort efter Persien krig og et stort rige blev tilintetgjort – men det var Kroisos’ eget rige, der gik under.

undefined

Der er ikke meget tilbage af hverken oraklet eller Apollon-templet. Men på bakkesiden omkring helligdommen ligger et teater, en væddeløbsbane samt resterne af adskillige bygninger og slanke søjler, der står med en formidabel udsigt over landskabet. De gamle grækere valgte ofte en smuk placering til deres templer, og oraklets beliggenhed var på alle måder Apollon værdig.

 

Pergamon i Tyrkiet

undefined

Grækerne grundlagde utallige kolonier rundt om Middelhavet, hvoraf nogle af de bedst bevarede ruinbyer ligger langs Tyrkiets vestkyst. En af disse er Pergamon, der i år 281 blev hovedstad i den nye bystat Pergamon. Byen voksede hurtigt, og på sit højeste boede op mod 200.000 mennesker i Pergamon, der kulturelt tålte sammenligning med Alexandria og Antiochia. Prægtige templer blev bygget til gudernes ære, og de blev udsmykket med overdådige altre. Deriblandt Pergamon-alteret, der idag er udstillet på Pergamon-museet i Berlin. Et andet vigtigt tempel blev opført for lægeguden Asklepion for foden af bakken. Men byens indbyggere havde også tid til andre aktiviteter end de religiøse. Underholdning blev tilbudt i det gigantiske teater, der i tråd med den græske tradition ligger på en bakkeside med udsigt over dalen. Teateret har plads til 10.000 tilskuere, og er det stejleste teater, man kender til fra den græske verden. Også byens bibliotek tiltrak folk fra nær og fjern. Dette var blandt de absolut bedste biblioteker i den klassiske verden, og på sit højeste var biblioteket en konkurrent til det legendariske bibliotek i Alexandria. De tidlige skrifter blev opbevaret på papyrus importeret fra netop Egypten. Men herskerne i Alexandria brød sig ikke om konkurrence og beordrede leverancerne stoppet. Så indbyggerne i Pergamon var tvunget til at opfinde en ny form for papir. Resultatet var tekster skrevet på fint kalveskind, der blev kendt som pergamena. Denne teknik skulle senere gå sin sejrsgang verden over under navnet ’pergament’. Man regner med, at biblioteket husede omkring 200.000 sådanne pergament-ruller, indtil kejser Marcus Antonius besluttede sig for at forære dem alle til Kleopatra i bryllupsgave. 

Efter grækerne fulgte romerne, der så store muligheder i Pergamon. Enorme templer, et stadion og en stor handelsplads blev opført. Teateret blev ombygget efter romersk smag, og Asklepions helligdom blev forvandlet til en af de mest berømte helse- og spa-destinationer i hele romerriget. For en kort stund fungerede Pergamon endda som hovedstad over den romerske provins Asien, inden denne blev flyttet til nærliggende Efesos. I dag er Pergamon en af de bedst bevarede græske og romerske byer i Tyrkiet. Alligevel finder forbavsende få turister vej hertil sammenlignet med andre ruinbyer langs Tyrkiets populære vestkyst. 

 

Kyrene i Libyen

undefined

Nordafrika virker som et tørkeramt og mange steder tyndt befolket sted. Men sådan har det ikke altid været. Da de første grækere ankom til denne kyst fra Santorini omkring år 630 f. Kr., var landskaberne langt mere frodige, end det er tilfældet i dag. Dette dannede grundlag for rige handelsmuligheder, og hurtigt blev Kyrene en af de vigtigste byer i denne del af verden. Mange forskellige varer blev udskibet fra byens havn. Deriblandt en særlig lægeurt, der kunne bruges til at fremtvinge abort. Denne plante var så vigtig for byens økonomi, at den blev vist på Kyrenes mønter. Den græske kultur blomstrede under disse fremmede himmelstrøg. Både tempelarkitekturen og kunsten havde gode kår, og byen var i det 3. århundrede f. Kr. hjem for en berømt filosofskole, der blev grundlagt af en af Sokrates' elever. Dette gav med tiden Kyrene kælenavnet ”Afrikas Athen”. Kyrene var allieret med Sparta i Grækenland, og formåede at bibeholde sin selvstændighed indtil Alexander den Stores død i år 323 f. Kr. Herefter blev byen indlemmet først i Det ptolomæiske Rige med hovedstad i Alexandria og senere i Romerriget. Men byens mægtige templer står stadig tilbage som minde om de græske guder, som de i tidernes morgen blev bygget til. 

 

 

 

Læs mere om rejser til Grækenland:

Alternative forms of turism

Cool luksus på Kreta, Kreta

Kreta åbner sanser og smagsløg - Thomas Rode og Thilde Maarbjerg viser vej, Kreta

Med vinden i håret i det græske øhav

 

Denne artikel udkom i Rejsemagasinet Vagabond 8 / 2014 den 1. august 2014

*Senest opdateret den 9. maj 2017