En verden af is

Tekst & foto: Karsten Bidstrup

 

Ilulissat betyder isbjerge på grønlandsk, og når man besøger byen, er det nemt at forstå, hvorfra den har fået sit navn.

 

Byen Ilulissat ligger lige netop, hvor den mest produktive gletsjer på den nordlige halvkugle munder ud. Her knækker isbjergene af gletsjeren, hvorefter de flyder ud i fjorden og skaber et af verdens absolut mest fantastiske scenerier, isfjorden ved Ilulissat.

 

En af verdens mest produktive

 

Isfjorden ved Ilulissat er 40 kilometer lang, omkring syv kilometer bred og over en kilometer dyb. Ved fjordens begyndelse ligger Sermeq Kujalleq, også kendt som Jakobshavn Isbræ, som er en af verdens mest produktive gletsjere. Store isbjerge brækker af gletsjeren hele tiden, og de presses ud i fjorden med en hastighed på mellem 20 og 25 meter om dagen. Hvis man optager en videofilm fra sit hotelværelse, kan man - når filmen speedes op – se, hvordan nordveststrømmen i fjorden fører isbjergene rundt og ud i Davisstrædet. Det er fascinerende at se, at giganterne bevæger sig så hurtigt.

 

 

Midnatssejlads

 

Dette ufattelige sceneri opleves bedst på en midnatssejltur tæt på isbjergene. Klokken ti om aftenen sejler man fra havnen i Ilulissat og tøffer stille og roligt af sted, indtil båden stort set er midt inde imellem alle de store is-mastodonter. Det er dog ikke helt tilfældet, idet båden ikke når meget længere end knap en femtedel ind i selve isfjorden, men det spiller absolut ingen rolle, idet hele sceneriet - horisonten rundt - tryllebinder passagererne ombord. Der sejles meget roligt imellem de store isbjerge, indtil motoren slukkes, og roen sænker sig. Der høres kun stemmer fra passagererne, og når alle tier stille, høres også den boblende knitren fra isstykkerne i vandet. Det lyder lidt, som når man lægger øret helt ned til et glas sodavand, og man kan høre boblerne poppe. Det, vi hører fra isen, er luftboblerne inde i isen, som sprænger, hvorved tusinde år gammel ilt frigøres. Pop, pop, pop…

 

Ilulissat på verdenskortet

 

Både fangersønnen Jørgen Brønlund og polarforskeren Knud Rasmussen blev født og voksede op i Ilulissat, og det er nok i høj grad deres fortjeneste, at Ilulissat kom så tidligt på verdenskortet. I nyere tid er det naturligvis også gletsjeren og isfjorden, som kom på UNESCO's verdensarvsliste i 2004.

Og det er det, folk vil se, når de kommer til Ilulissat. Man kan som nævnt sejle ud til isfjorden - både dag og nat - men man kan også trekke helt ud til kanten af gletsjeren, en tur på et par kilometer, som snildt kan startes med en kop kaffe midt i byen, og for så vidt også afsluttes med en kop samme sted. Længere er der nemlig ikke. Turen går forbi den gamle heliport, og man ledes ad gangbroer (for at undgå at de mange årlige turister skader det skrøbelige økosystem) igennem landskabet, indtil man til sidst skal forcere en lille bakketop. Og det er de få anstrengelser værd, når gletsjeren åbenbarer sig foran én, stort set 180 grader rundt.

Isfjorden bidrager også til mange andre ting, ikke mindst til at gøre sejlturen fra Ilulissat til Qeqertarsuaq - og tilbage igen - til verdens måske mest spektakulære sejltur.

 

Havets akrobat

 

En anden af de meget fascinerende oplevelser, man kan have ved Ilulissat, er at se de store hvaler boltre sig omkring isbjergene. Det kræver en smule held at finde dem i den enorme Disko Bugt, men mange af de skibe, som sejler turister ud for at se hvalerne, ved udmærket godt, hvor de skal lede. Hvis det alligevel kniber, kommunikerer de med andre skibe i området for at høre, hvem som har set hvad i nærheden.

Der er store chancer for at se grønlandshvaler, også kendt som den arktiske hval. De tilbringer nemlig hele deres liv i arktiske farvande i modsætning til de andre hvalarter, man kan se (hvis man er heldig), som søger andetsteds hen for at søge føde og yngle.

Hvis man ser de 30-tons tunge pukkelhvaler, så bør man være glad. Ikke fordi de er specielt sjældne gæster, mere fordi de har deres egen markante, akrobatiske  dykke-stil; Lige inden de dykker dybt, krummes haleroden, hvorved halefinnen kommer til syne oppe af vandet, og med et elegant, roligt rul med halen dykker de ned, helt ned til flere hundrede meter. Hvorefter man i øvrigt kan nå en kop kaffe mere, for pukkelhvalerne kan dykke i fem til syv minutter.

Heldigvis ses der jævnligt pukkelhvaler ved Ilulissat, og især fra april til november kan man opleve dem i deres jagt på blandt andet blæksprutter og fisk.

 

En usynlig hundegrænse

 

Kan man bare ikke få dyr nok, så befinder man sig heldigvis i en by, hvor der bor omtrent lige så mange hunde som mennesker. Sidst på vinteren og ind i foråret kan man komme ud at køre i området omkring Ilulissat med en hundeslæde, og man kan endda vælge, om man ønsker at være af sted i flere dage med overnatninger ude i fjeldet eller kortere dagture.

Noget af det specielle ved de fantastiske grønlandshunde i denne del af landet er, at det kun er denne race, som ses. Lidt længere mod syd ligger nemlig den lille bygd Itilleq, og her sker der noget afgørende i Grønland, for netop der ved polarcirklen går den usynlige grænse for, hvor langt nordpå man må medbringe sin egen hund. Det er strengt forbudt for alle andre end politi og toldere at medbringe hunde af andre racer end den grønlandske slædehund nord for polarcirklen i Grønland. Selv disse etat-hunde må ikke indlede romantiske forholde med de lokale hunde, ganske enkelt for at undgå blandede ægteskaber. På den måde kan man holde grønlandshunderacen ren.

 

På kajak i fjorden

 

Igennem 4.000 år udviklede inuitterne kajakkerne til det, vi kender i dag, nemlig primært en fornøjelig sport, der dyrkes omtrent over hele verden i en eller anden variant. Nogle steder i Grønland er kajakken dog stadig et praktisk transportmiddel, og enkelte steder endda også et effektivt hjælpemiddel til fiskeri og jagt på både sæler og andet.

I Ilulissat kan man opleve nogle af de gamle kajak-traditioner, når man bevæger sig langs kysten, ind og ud imellem isbjerge, og man får fornemmelsen for den ekspertise, det må kræve, at kunne jage fra en båd som denne. Det er tungen lige i kajakken.

 

Kost og logi

 

Der ligger adskillige hoteller i Ilulissat, der er faktisk lidt af hvert til de fleste budgetter, og skulle man have lyst og behov, er der sågar også et vandrehjem.

 

 

Et af hotellerne, som har gjort sig bemærket igennem årene, er Hotel Arctic, for det har blandt andet en af byens bedste beliggenheder - bare se billedet, udsigten over isfjorden er noget helt specielt.

 

 

De kan ikke rigtig prale af udsigten i restaurant Mamartut. Til gengæld har de Ilulissats bedste kro-stemning, og de skænker ganske givet også en af byens bedste hindbærsnapse eller kvanlikør, hvis man hellere vil have det til sine frokost.

På den anden side så har beboerne i Ilulissat en af verdens mest spektakulære udsigter, om ikke ud af stuevinduet, så et par skridt nede ad gaden. Den er overalt, til fri afbenyttelse.