Den gyldne cirkel

undefined

En hel del af Islands store attraktioner ligger som perler på en snor, hvilket gør det overskueligt at opleve mange af dem inden for ganske kort tid. Vagabond tager turen rundt langs den gyldne cirkel.

Tekst & foto: Karsten Bidstrup

Ved første øjekast kan Island synes øde og gold, hvilket der vist heller ikke kan være tvivl om, at øen faktisk er. Størstedelen af den islandske befolkning bor i byerne langs den 4.970 kilometer lange kyststrækning, hvilket bevirker, at hele den indre del af øen synes temmelig mennesketom. Det golde indtryk forstærkes yderligere af, at der ingen skove findes på Island.

 

Humor, trods alt

undefined

Ifølge sagaerne var Island engang bevokset med birkeskove - fra kysten til bjergene - men frem til 1900-tallet huggede islændingene alt træ af værdi ned på hele øen, og skovene fik aldrig mulighed for at vokse igen. I dag findes der stort set kun plantede skove - som skal afhjælpe jorderosion - og de vokser i et ganske adstadigt tempo. Selv om der er langt imellem disse skove, synes islændingene dog at tage skov-situationen fra den humoristiske side; Som besøgende i Island bliver man - af de lokale - næsten uvægerligt spurgt om, hvad man skal gøre, hvis man farer vild i en islandsk skov...? - Sætte proppen i flasken og rejse sig op, lyder svaret.

Men lige netop det øde og det golde er en stor del af magien ved Island, og det er svært ikke at fascineres af de åbne klippe- og lavafyldte vidder, som kan opleves over hele øen. 

SE VORES GUIDE TIL ISLAND HER

Vikingetræf

undefined

Jeg er på vej fra Reykjavik mod øst for at opleve første stop i den gyldne cirkel, vikingernes tinge, Thingvellir. Her samledes islændingene en gang om året - helt tilbage fra år 930 - for at vedtage nye love og tage hånd om de stridigheder, som var opstået i det forløbne år. I 868 år mødtes islændingene hvert år ved Thingvellir, men det sluttede, da danskerne opløste tinget i 1798. Det var så også på dette sted, at islændingene valgte at udråbe den islandske republik i 1944.

Den dag i dag er der dog ikke meget tilbage af tinget, ud over det man måske kan forestille sig i fantasien, når man kigger ud over det betagende landskab. Og stedet var ikke bare skueplads for vikingernes tinge, men også et at naturens spektakulære vidundere.

 

Kontinentalt sammenstød

undefined

Det er nemlig blandt andet her, de store kontinentalplader mellem det amerikanske og det europæiske kontinent støder sammen. Den store brudlinje kan ses med det blotte øje, man kan sågar gå nede i den. Og med vanlig sans for at passe på de store kulturskatte og naturskabte vidundere har islændingene anlagt en mindre vej nede i den store sprække, hvilket er forståeligt, når flere end 500.000 turister besøger øen hvert år.

 

En duft af …

undefined

Længere mod øst kommer jeg til den gyldne cirkels andet stop, nemlig gejser-området Geysir, som syder og bobler lystigt og pumper sine svovlholdige dampe op fra jordens indre, op og rundt om fødderne på de besøgende. Hvis ikke det blæser for meget, kan folk ses gående rundt med fødderne halvt svøbt i tågelignende dampe.

Det bekymrer dog de færreste. Et besøg i Island indebærer næsten uundgåeligt, at man jævnlig udsættes for de ildelugtende dampe, og man vænner sig hurtigt til det. Det sætter lidt ekstra krydderi på oplevelsen, og man føler sig også en smule nærmere på naturen.

 

Boblende hvæsen

undefined

Jeg er kun lige nået hen til gejseren Strokkur - områdets virkelige attraktion - da den uden varsel og med en boblende hvæsen sender en gevaldig vandsøjle op i luften. Langt under jorden danner det kogende varme vand lidt efter lidt et overtryk, som resulterer i, at gejseren springer, hvorefter trykket udlignes igen. Og omtrent hvert femte minut sprøjter Strokkur 80-100 grader varmt vand op i mere end 20 meters højde, men den synes alligevel ikke at være så stabil som dens rygte. Ind imellem pruster den træt og dens imponerende hvæsen bliver afløst af en søvnig bøvs.

Det skal man dog ikke lade sig snyde af. Jeg står ved siden af en meget utålmodig ældre mand, som er ankommet umiddelbart efter mig. Han har tydeligvis travlt, men vil også meget gerne se Strokkur sende sine kaskader af dampende varmt vand højt op i luften. Hver gang han tror, at nu er det nu, bøvser Strokkur bare, og hver gang vender manden sig om og brokker sig til de omkringstående. Og hver gang springer gejseren for fuld kraft bag ham. Det gentager sig tre gange, hvorefter manden går sin vej i vrede. Men det er jo altså ikke et schweizisk urværk, det er en islandsk gejser. Og det er imponerende.

 

Cirklen fuldendes

undefined

Den gyldne cirkel fuldendes, når man kommer til Gullfoss, Islands vel nok mest kendte vandfald. Det ligger på gletsjer-elven Hvítá, små 100 km øst for Reykjavík, og viser sig - til min store tilfredshed – at være lige så imponerende, som mange vandfald ofte er. Der er ikke noget at sige til, at vandfald altid har haft en magisk dragning på mennesker.

Gullfoss har et samlet fald på 32 meter, hvilket ikke imponerer i sig selv, men i det tidlige forår - hvor halvdelen af vandfaldet stadig er frosset til is - er det et meget flot skue, og hvis solen oven i købet skinner, kan man se store regnbuer hænge over faldet.

undefined

Den gyldne cirkel er en god start, hvis man vil opleve en del af Islands magi, især hvis man ikke har for meget tid.

 

Se vores guide til Island her.

 

 

LINKS

http://islandsvinir.is/en

 

Læs andre relevante artikler:

Summen af alt, Færøerne

Gastronomi i Thorshavn - En højst uventet oplevelse, Færøerne

 

Denne artikel udkom i Rejsemagasinet Vagabond 1 / 2014 den 1. januar 2014

*Senest opdateret den 9. maj 2017.