Norges tre smukkeste stavkirker

undefined

Tekst og foto: Anders Stoustrup

Naturen er uden tvivl Norges største trækplaster. Men Norge har også en anden unik attraktion at byde på: De gamle stavkirker, der står tilbage som stemningsfulde levn fra en for længst svunden tid. Blandt disse er stavkirkerne i Urnes, Borgund og Hoppestad, der alle er værdige kandidater til titlen som Norges smukkeste stavkirke. 

 

Der er noget særligt over Norges gamle stavkirker. Noget tidløst, der gør det let at forestille sig de lokale bønder ankomme til kirken i deres stiveste puds en tilfældig søndag for 800 år siden. Eller for den sags skyld synet af et vikingeskib, der elegant glider med vinden mod fjerne kyster på fjorden neden for kirken.

Man regner med, at stavkirkerne er en videreførelse af de tidlige vikingekirker i træ. Men hvor og hvornår de første kirker blev bygget, ved man ikke med sikkerhed. Ingen af de tidligste kirker har overlevet til i dag, og selv de ældste eksisterende stavkirker ligger ovenpå resterne af ældre kirker. Det er sandsynligt, at de tidligste stavkirker blev opført ovenpå hedenske helligdomme. Men kun et enkelt sted – ved Mære Kirke i Norge – kan dette bevises med sikkerhed. 

SE VORES GUIDE TIL NORGE HER. 

 

Kun 28 tilbage

undefined

Engang var der mellem 1000 og 2000 stavkirker i Norge. Af disse har blot 28 overlevet til i dag. Nogle trækirker gik til grunde med tiden, mens andre blev revet ned af mennesker, der ønskede nye og større kirker. Det skete især efter indførelsen af en lov i 1851, der påbød, at sognekirker skulle kunne rumme mindst tre tiendedele af sognets befolkning. Med det in mente står Norges eksisterende stavkirker tilbage som tydeligt vidnesbyrd om, hvor få mennesker der i sin tid må have boet i disse afsidesliggende sogne. 

Også uden for Norge var stavkirker almindelige i den tidlige middelalder, og et ukendt antal blev opført i Danmark, Island og resten af det nordvestlige Europa. I dag findes der kun en enkelt original middelalderstavkirke uden for Norge. Hedared stavkirke ligger i Sverige. En anden kirke kan ses i Karpacz i Polen, men den blev flyttet hertil fra Norge i 1842. 

Andre kirker – såsom Greensted Church i England – bærer mange lighedspunkter med de norske stavkirker, men de klassificeres ikke officielt som stavkirker. I Danmark har ingen stavkirker overlevet til i dag, og de eneste tegn på deres eksistens er arkæologiske levn i bl.a. den gamle vikingehovedstad, Jelling. Så det er en helt unik kulturarv, Norge har formået at bevare – og de smukkeste eksempler på denne arv ses i mine øjne i Urnes, Borgund og Hoppestad.

 

Urnes Stavkirke

 undefined

På en bakke højt over Luster-fjorden ligger Urnes stavkirke. Den lille trækirke falder så godt i med omgivelserne, at den næsten synes at være del af den storslåede natur. Her har den ligget siden midten af 1100-tallet, hvilket sandsynligvis gør den til Norges ældste eksisterende stavkirke. Men arkæologiske udgravninger viser, at mindst to tidligere kirker har ligget på dette sted.

Ved første øjekast ser den lille bygning simpel ud. Men skinnet bedrager, og indenfor i det mørke kirkerum mødes man af smukt dekorerede træsøjler med sindrige udskæringer. I middelalderen var dekorationerne sandsynligvis malet i stærke farver, men malingen er slidt af med tiden, så kun udskæringerne er tilbage. Prædikestolen derimod er stadig smukt bemalet og højt over hovedskibet hænger en stor træfigur af Jesus på korset, der ser ud til at være lige så gammel som kirken selv.

 

Gåder i træ

undefined

Trods det rige inventar er det dog først og fremmest en lille udskæring på kirkens nordlige ydermur, der har gjort Urnes Stavkirke berømt og givet forskere hovedbrud. Udskæringen viser mønstre og fabeldyr i færd med at æde hinanden, og den ligner mere noget fra vikingetiden end en middelalderlig kirkeudsmykning. 

Ingen kender symbolernes sande betydning, og både Midgårdsormen og Thors kamp mod jætterne er blevet foreslået som fortolkning af mønstrene. Men hvorfor skulle man vælge at genbruge hedenske symboler i en ny kirke, efter at man med møje og besvær har omvendt de lokale hedninge, lyder det fra skeptikerne? Måske stammer billederne fra en periode i Norges historie, hvor kristendommen og den nordiske mytologi levede side om side i de norske dale. Ingen ved det med sikkerhed. Symbolikken er unægtelig kryptisk og indhyller den dag i dag Urnes stavkirke i en dragende mystik, der lokker nysgerrige folk fra hele verden til denne fjerne fjord.

 

Borgund Stavkirke

undefined

Af alle Norges stavkirker er Borgund den bedst bevarede. Det fornemmer man allerede fra afstand, når kirken kommer til syne i bunden af en bred dal omgivet af skovklædte bakker. Ingen ved med sikkerhed, hvor gammel denne kirke er. Men man regner med, at den nuværende bygning blev opført mellem år 1180 og 1250. Den er naturligvis blevet restaureret fra tid til anden, men ingen anden stavkirke viser bedre, hvordan Norges tusindvis af trækirker så ud for 750 år siden. 

undefined

Tættere på bliver detaljerne tydeligere. Dragehoveder pryder taget, der består af træstykker lagt i et mønster, der ligner drageskel. Gamle jernkors og vindblæste gravsten fylder kirkegården, der omringes af et lavt stengære, og resterne af tjære ses her og der på det gamle træværk. Der er noget vikingagtigt over den gamle bygning. Noget oldnordisk og jordbundet i de naturlige materialer og de næsten hedensk udseende dekorationer. Men samtidig giver det smukke tag og de udskårne spir stavkirken en udpræget elegance, der må have taget pusten fra datidens troende.

 

Graffiti fra fortiden

undefined

Indenfor er kirkerummet langt mere bart. Udover et par bænkerækker langs den ene mur samt et alter fra 1600-tallet, er der ikke meget tilbage. Men faktisk giver dette et godt billede af, hvordan kirken oprindeligt så ud. For indtil reformationen i midten af 1500-tallet var stavkirkerne generelt simpelt indrettet uden ret meget inventar.

Efter reformationen blev indretningen lavet en del om. Flere vinduer blevet udskåret, lofterne blev malet og kirkerummet blev prydet med en prædikestol samt statuer og krucifikser. Sådanne udsmykninger gav kirkegængerne noget at kigge på, mens præsten talte. Det var da heller ikke alle, der brugte tiden under gudstjeneste på at høre på prædiken. Flere inskriptioner med runeskrift findes rundt om på murene. I en står der, at ’Tor skrev disse runer på aftenen for St. Olav’s messe”, mens der i en anden står ”Ave Maria”. 

Heldigvis blev det i midten af 1800-tallet besluttet at føre kirken tilbage til sit oprindelige udseende. Vinduer blev dækket til, maling blev fjernet, og kirkerummet blev ryddet for størstedelen af inventaret, der var kommet til efter reformationen. Resultatet af anstrengelserne kan vi nyde i dag, hvor kirken anses for at være Norges – og derved verdens – bedst bevarede stavkirke. 

 

Hoppestad Stavkirke

undefined

Fra afstand udgør Hoppestads himmelstræbende tårne og spir et prægtigt syn i den klare bjergluft. Men det er først, når man kommer tættere på, at kirkens finurlige detaljer for alvor åbenbarer sig. Udskæringer af dragehoveder pryder trætaget, og porten til kirkerummet indrammes af dekorerede søjler. Det er tydeligt, at de folk, der i sin tid byggede kirken, lagde al deres kærlighed og energi i den. Derfor er det svært at forestille sig, at den kun blev reddet fra nedrivning i sidste øjeblik i 1880’erne.   

undefined

Hoppestad stavkirke er så gammel, at end ikke de lokale folkesagn husker dens grundlæggelse. Derfor tyede man i 1997 til videnskaben, og lod en række forskere foretage undersøgelser af kirkens tømmer. Her kunne man ved at studere årringene i træet fastlægge konstruktionen til omkring 1140. 

 

Reddet på målstregen

I århundreder tjente kirken som sognekirke for områdets bønder, og det var først i det 17. århundrede, at man fandt det nødvendigt at udvide den oprindelige kirke. Ingen malerier viser kirken, som den så ud i den periode. Men en præst, der besøgte stedet i 1824, beskriver kirken som lavloftet og lavet af tømmer. Han fortæller også, at kirkerummet var prydet med citater fra de hellige skrifter malet i klare farver. 

Men intet varer evigt, og hen mod slutningen af 1800-tallet lå kirken øde hen som en faldefærdig ruin på sin lille bakke. Det tidligere så smukke kirkerum var blevet tømt for sine skatte, og der var snak i det lille samfund om, at bygningen burde rives ned. Heldigvis kom det aldrig så langt, før ruinen blev købt af en sammenslutning, der havde til formål at beskytte Norges historiske bygninger. 

Fra 1884 til 1891 kæmpede både lokale og tilrejsende håndværkere under ledelse af arkitekt Peter Andreas Blix for at redde, hvad der var tilbage af den gamle bygning. Målet var at restaurere kirken, som den så ud i middelalderen. Men da man ikke havde ret meget information at gå efter, valgte man at skele til den velbevarede stavkirke i Borgund. Om den nuværende kirkebygning i Hoppestad ligner den oprindelige stavkirke, er der ingen, der ved. Men det gør måske heller ikke så meget. For kirken er et ualmindeligt smukt eksempel på Norges arkitektoniske arv. 

 

Mange flere stavkirker

undefined

Stavkirkerne i Urnes, Borgund og Hoppestad er uden tvivl blandt de mest berømte stavkirker i Norge. Men en køretur rundt i den sydlige del af landet vil sandsynligvis føre forbi andre og mindre kendte stavkirker såsom dem i Uvdal, Kaupanger, Lom, Røldal, Nore eller den største af dem alle: Heddal Stavkirke. Stavkirkerne vil aldrig kunne konkurrere med naturen som Norges største trækplaster. Men det er svært at forestille sig bygningsværker, der ville passe bedre ind i disse dramatiske omgivelser end Norges gamle stavkirker. 

 

 

LINKS

www.walaker.com

www.kviknes.no

www.dehistoriske.com 

www.vegvesen.no

 

www.visitnorway.com 

www.stavechurch.com 

 

Se vores guide til Norge her

 

Læs mere om rejser til Norge: 

Det bedste af Norge

Krydstogt i de norske fjelde 

Trollsteinen - Der er ingen sunshine 

80° koldt nord - Svalbard on the rocks 

 

Denne artikel udkom i Rejsemagasinet Vagabond 6 / 2014 den 1. juni 2014 

*Senest opdateret den 15. maj 2017.