Rumæniens Grand Old Lady

Tekst & foto: Karsten Bidstrup

 

Den ældste by i Rumænien er ikke bare det hul i jorden, den ofte bliver sammenlignet med. Byen har 2.500 år på bagen og måske ligger charmen deri.

 

Mange større og mindre byer omkring Sortehavskysten er historiske skattekister, lige fra maleriske Istanbul i det sydvestlige hjørne over Jalta og Sevastopol på Krim-halvøen til Odessa i nord. Her har forskellige kulturer – blandt andet grækerne - sat deres præg helt tilbage til tiden, før Sokrates filosoferede Athens gader tynde.

 

Constantiana

 

Byen Tomis - på Sortehavets vestkyst - blev oprindeligt grundlagt af kolonister fra Grækenland i det sjette århundrede f.Kr. Romerne erobrede byen i år 71 f.Kr. og kejser Konstantin den Store nåede lige at opkalde byen efter sin søster, Constantiana, et århundrede inden romerne drak og horede hele imperiet i ruiner.

Slutteligt kom ottomanerne og forkortede byens navn til det, vi kender i dag, nemlig Constanta.

 

Charmerende forfald

Rumænien led svært under kommunismen, som blandt andet efterlod den tunge, utilitaristiske arkitektur (netop typisk for den tidligere østblok), og det ses mange steder i Constanta. Og præcis som i store dele af det tidligere kommunistiske imperium ses de typiske bygningsværker nu i forfald, dog ofte med en patina, som man - med lidt god vilje - kan synes er ganske charmerende. Tiden er sjovt nok på denne arkitekturs side.

 

Kasino

 

Constantas mest kendte og iøjnefaldende bygningsværk er formentlig det hundrede år gamle art nouveau Grand Casino, som står og forfalder på mest charmerende vis langs havnepromenaden i den ældre del af byen. Der vil dog næppe gå mange år, før den charmerende patina er forvandlet til en bunke murbrokker, eftersom der ikke er økonomi til at restaurere det gamle kasino.

Det fortælles, at kasinoet var vært ved en kongelig gallamiddag afholdt for den russiske kejserfamilie i 1914.

Trods heftige forhandlinger lykkedes det ikke at få storfyrstinde Olga til at indgå ægteskab med den rumænske Kong Carol d. I - en effektiv og iskold hersker, som dog ikke var smartere, end at han angiveligt var nødt til at slå Rumænien op i et atlas, dengang han blev tilbudt den rumænske trone - og russerne sejlede derfor væk i mørket. Kong Carol d. I døde umiddelbart efter og Olga blev senere - sammen med resten af sin familie - slagtet af bolsjevikkerne. Historisk set er der altså i hvert fald én god grund til at bevare dette flotte bygningsværk. Hvor mange ulykkelige sjæles (økonomiske) ruin Grand Casino ellers har på sjælen, kan man kun gætte på.

 

Piata Ovidiu

 

Den lille Café Mozaik - tæt ved lystbådehavnen - gør ikke så meget væsen af sig. Til gengæld har den en af de bedre beliggenheder, nemlig lige ud til den meget besøgte Ovidius’ Plads (Piata Ovidiu). Midt på denne plads knejser selve Ovidius Publius Naso, den store romerske digter, fra sin piedestal støbt i kobber. Når turist-busserne ruller ind på pladsen, er denne lille mandsling (faktisk på størrelse med Den Lille Havfrue i København) genstand for lige så meget opmærksomhed som førnævnte frue.

Og det er jo fornøjeligt at sidde på caféen og se kinesere og japanere vade hinanden i hælene i forsøg på at forevige digteren med det forstenede, eftertænksomme udtryk.

 

Mozaik

 

Jeg sidder uden for caféen i solen og nyder forestillingen og ikke mindst en kølig Timisoreana-øl fra Rumæniens ældste bryggeri, og den er stort set kun lige skænket op, før jeg bliver prikket på skulderen.

Bag mig står en ung, snavset roma-pige på 10-11 år, med hånden strakt frem, mens hun bevæger fingrene op og ned. Hun vil have penge, men jeg kan ikke mindes nogensinde at have givet penge til tiggere, bortset fra dem, som ikke havde en jordisk chance for at klare sig selv, så jeg vifter hende væk. Hun bliver bare stående, men giver et spjæt, da en af caféens servitricer pludselig niver hende hårdt i armen og beder hende gå væk. Tiggende romaer er altså ikke kun et trist, københavnsk fænomen.

 

 

Café Mosaik er ganske charmerende, og når man kigger rundt på interiøret, fristes man til at tro, at caféen blev bygget engang i 20’erne. Den blev dog bygget i 2006 med det formål at få folk til at tro, at den blev bygget engang i 20’erne…

 

Moské med udsigt

 

Et stenkast fra Café Mosaik ligger Den Store Mahmudiye-moské, som blev bygget af Kong Carol d. I tilbage i 1910. Det er absolut ikke en af de mest spektakulære moskéer i verden, men den er samlingspunkt for de 55.000 muslimer, som lever i kystområdet, og set med en turists øjne, så er den absolut et besøg værd. Moskéen rummer nemlig et af Europas største tæpper, og fra toppen af minareten er der en fantastisk udsigt over hele den gamle bydel og lystbådehavnen.

 

 

Det kan jeg naturligvis ikke stå for og begiver mig opad den snørklede trappegang i det smalle minaret-tårn, opad for at forevige Constanta - Rumæniens Grand Old Lady - med mit kamera.

 

 

 

LINKS

http://romaniatourism.com/

http://romaniatourism.com/climate.html

http://romaniatourism.com/practical-information.html

www.azamaraclubcruises.com

www.royalcaribbean.dk

 

Denne artikel udkom i Rejsemagasinet Vagabond 5 / 2012 den 1. maj 2012

*Artiklen er senest opdateret den 6. august 2018.