Skotland rundt i rullende luksushotel

undefined

Tekst og foto: Christina Alfthan 

The Royal Scotsman, der kører i Skotland, er et søstertog til Orient Expressen. Det har samme gamle stil og klasse, men det er meget mere komfortabel. Vi var på en fire dages rundtur fra Edinburgh, der var spækket med smukke landskaber, fine udflugter, skøn mad og vin og en privat kupe med stuepige.

 

Jeg har altid drømt om at sidde i en spisevogn ved et veldækket bord, med hvid dug, dejlig vin, god mad og en smuk udsigt. Så da vi planlagde en tur til Skotland og jeg hørte om The Royal Scotsman, var det to fluer med et smæk. Et af verdens mest luksuriøse tog med hele to spisevogne og samtidig på sightseeing-rundtur i Skotland. Hvor heldig kan man være? Det var kun prisen, der krævede lidt ekstra betænkningstid. Lad mig straks slå fast: Det er mega dyrt. Selv når man finder et godt tilbud, er det dyrt. Men afsted kom vi, og det var virkelig en unik oplevelse. 

Turen tog fire dage, men den føltes som en uge, fordi dagene var spækket med indtryk. Selv når der ikke skete noget, var bare det at sidde i toget en kæmpe oplevelse. Det var som at rejse tilbage i tiden på første klasse, hvor alt det praktiske er noget, andre klarer uden at genere dig med kedelige detaljer, og hvor penge aldrig kommer på tale. Der lå bare friske aviser hver morgen, man fik ægget serveret præcis, som man ønskede det uden at behøve at gentage ordren hver morgen - og min Kir Royale var præcis i den dosering, jeg bad om første gang. Genialt. Og når vi steg ud af toget, ventede vores private bus og tog os på små ture. Man nyder alle detaljerne og glemmer hurtigt den faktura, man har betalt længe før rejsen.

 

Privat sovekupe med bad 

undefined

Vi steg på toget i Edinburgh en torsdag eftermiddag og skulle på fem dage og fire nætter rundt i højlandet og retur til Edinburgh. Vi mødtes på Balmoral, som er et af Edinburghs fine gamle hoteller, der ligger lige ovenpå jernbanestationen.  Da vi gik ned langs toget talte vi ni togvogne, hvilket kan være svært at begribe, da der kun er plads til 36 passagerer. Men private sovekupeer, salonvogn, personalevogn, to spisevogne og et stort køkken fylder naturligvis.

Vi blev budt velkommen og fulgt ned i den elegante salonvogn, der er møbleret med bløde sofaer, lænestole, bar og åben balkon bagtil, som fungerer som rygebalkon og udkigspost. Mens vi fik serveret en velkomstdrink, blev bagagen bragt om bord og toget satte i gang. Og så sad vi der og kikkede og ventede på, at der skulle ske noget. Men hurtigt indser man, at der intet skal ske resten af dagen. Øvelsen er at sidde og nyde udsigten og betjeningen. Sceneriet ruller forbi vinduerne, kun afbrudt af tjenere, der jævnligt kommer forbi og spørger, hvad man ønsker eller oplyser, at der nu er afternoon tea og kager. Sådan går tiden indtil aftenmaden, som man naturligvis klæder om til. 

Ud af fire aftener var vi to gange i smoking eller kilt og lang kjole. Så man skal pakke til lidt af hvert, og der er ikke plads til så meget i kupeen. Men det er fantastisk at have sin egen lille hyggelige kupe med et fint badeværelse, hvor man kan gøre sig i stand. Og et dekadent syn at se alle de festklædte gæster på vej til baren gennem togets smalle korridorer, mens man bumlede derudaf.

 

Gæster fra hele verden

På The Royal Scotsman handler det om at nyde nuet, og har man svært ved det, så lærer man det hurtigt. Her er selve togrejsen mindst lige så vigtigt som de mange små byer, der besøges undervejs - og toget kører slet ikke om natten. Her står det parkeret på en afsidesliggende perron, så man kan få sin nattesøvn i ro og mag uden at gå glip af noget. 

Fornemmelsen, når toget ruller af sted hen af skinnerne med jævne bump og landskabet, der hele tiden skifter, mens man sidder i en magelig lænestol og får serveret sin formiddagskaffe, er nem at vænne sig til. Før man ved af det, er tiden blevet relativ. Pludselig er der gået to timer med at sidde og kigge ud af et vindue og sludre med de andre passagerer. Der er gæster fra hele verden ombord. De kommer især fra Australien og USA, men der er også andre danskere og en del europæere. Omgangsformen er meget nem, for man kan gå ind og ud af en samtale, som om man sad hjemme med sin store familie. Ingen synes det er mærkeligt at man taler lidt, for kort efter at kigge ud af vinduet og falde hen i egne tanker.  

 

undefinedundefined

 

Når rejsen efter fire nætter er slut, er man lige så afslappet som efter en uge på et mindfullness kursus. Eneste minus er et par kilo ekstra. For det er ren nydelse at være om bord. Det er en perfekt kombination af komfort, luksus og afslappet hygge med et gennemført højt serviceniveau. Spisevognene dækkes op tre gange daglig med stivede duge, stofservietter og smukt porcelæn. Maden er skøn, baren er fri og indeholder et pænt udvalg af vine, øl og drinks. 

 

Røverhistorier og dans på perronen

undefined

 

Efter middagen holder toget stille for natten på en afsidesliggende perron, hvor der er ro til at sove. Et par aftener var der dog lidt speciel underholdning. To spillemænd på sækkepibe og violin kom på besøg og spillede lokale folkeviser, sang og fortalte røverhistorier på en gennemført skotsk dialekt. Det var helt hyggeligt, men bagefter blev det alvor. For så rykkede de ud på perronen, hvor der var undervisning i skotske folkedanse. Heldigvis holdt toget langt væk fra almindelige tog, for det var et noget surrealistisk syn at se småberusede turister i kilt og smoking danse rundt. Men sjovt - vi så det nemlig indefra med en gintonic. 

Aftenen slutter typisk omkring midnat, men baren holder åbent til den sidste gæst er gået i seng. Når man kommer tilbage til sin sovekupe, har stuepigen været der og rydde op og redt sengene, gardinerne er trukket for, der er stillet et par flasker vand frem og håndklæderne er skiftet. Efter morgenmand har hun været der igen, så alle spor fra natten er væk. Men vi så aldrig skyggen af stuepigen.        

 

Ladyen på slottet

undefined

 

Den første dag lavede vi intet, men de efterfølgende dage stoppede toget en eller to gange. Hvert stop med et imponerende udbud af ture og aktiviteter for enhver smag, der alle var inkluderet i prisen. The Royal Scotsman har endda sin egen bus, der følger med under hele rejsen, så der altid er transport klar, når vi skulle se noget, der ikke lå lige ved togsporet. Vi var forbi et whiskydestilleri, på en sejltur på en sø og på slotsbesøg. Vi kunne komme på fluefiskeri, spille golf, prøve lerdueskydning eller bare tage en lang vandretur. Vælger man at spadsere på egen hånd, bliver man forsynet med et kodeord til brug på den lokale pub, hvorefter regningen naturligvis allerede er klaret. 

Når The Royal Scotsman kommer på besøg, er man de fine gæster. Så det var naturligvis godsejeren herself, Lady Clare Russell og hendes hund, der tog imod, da vi besøgte slottet Ballindalloch, hvor familien har boet de sidste 500 år. Hun fortalte lystigt om sit slot og sit job som dronningens lokale repræsentant og de forpligtigelser, der følger med. Hun havde absolut slående ligheder med Hyacinth Bucket fra ’Fint skal det være’, og man skal være meget anti-royal for ikke at synes, det var lidt sjovt. 

 

Fluefiskeri for begyndere

undefined

 

Vi deltog de fleste dage i turene, men en enkelt eftermiddag valgte vi dog at droppe et slotsbesøg og blev i stedet om bord, så vi kun få os en eftermiddagslur. Man kan selvfølgelig også tage på tur på egen hånd, bare man meddeler det til værtinden. For alt bliver planlagt, så det passer med måltiderne om bord. Det er også værtinden, der hver dag går rundt og taler med alle gæster om menuen, så den kan tilpasses den enkelte gæsts særlige ønsker.  

En tur vi bestemt ikke ville gå glip af, var fluefiskeri. Vi blev transporteret til Rothiemurchus Estate, et enormt privat landområde, hvor der lå et lille jagtslot. Her blev vi ekviperet efter alle kunstens regler. Man skal jo aldrig gå ned på udstyr. En pædagogisk instruktør forklarede kort om fluefiskeri og så gik vi ellers ned til floden, hvor vi kunne se de fede laks hoppe i det brusende vand. Vi slyngede snøren i en times tid, mens vi stod med vand til anklerne. Desværre imponerede det ikke laksene. Men sjovt var det. Og den friske luft fik endnu engang appetitten frem, så vi var klar til den storslåede aftensmad. 

 

undefined 

 

 

LINKS

www.bellavista.dk

 

Læs andre artikler om rejser til Storbritannien og Nordirland:

Der er en verden udenfor Dublin og Vildt, farverigt og magisk - som irerne Irland

Eftermiddagste i London og Storbritannien til fods, England

 

Denne artikel udkom i Rejsemagasinet Vagabond 4 / 2014 den 1. april 2014

*Senest opdateret den 16. maj 2017.