Istanbul - Princess Islands

undefined

Istanbul Princess Islands - tæt på himmeriget

Tekst: Line Jerichow

Foto: Christian Adamsen

 

Stille og roligt sniger termometeret sig faretruende op mod de 40 grader, og det er endnu ikke middag. Istanbul vil blive varmere end varm i dag. Ikke en vind rører sig, og et tykt lag smog sørger for, at byen vil blive en sand trykkoger. Men heldigvis har vi vores exit lige rundt om hjørnet. Vi skal ud til Princes Islands, Adalar i folkemunde, hvor det forhåbentligt vil lufte noget mere, om ikke andet på sejlturen derud.

 

Kabats færgeterminalen

Vi tager en taxa ned til Kabats, Istanbuls største færgeterminal på Europasiden. Der er et hektisk liv og virvar ved færgeterminalen. Familier på udflugt og turister som os på vej ud af den kogende metropol; sælgere, som sælger alt fra solbriller og solcreme til badehåndklæder, og en endnu større mængde ansatte fra de forskellige rederier, som forsøger at overtale de potentielle passagerer til, at de skal tage med lige netop deres rederi.

undefined

Selv om alle bådene skal samme vej og der er mere end otte faste (om sommeren endnu flere) skibe og otte afgange pr. skib, så er det ikke ligegyldigt, hvilken form for skib man vælger.

Ved færgeterminalen kan man f.eks. vælge at tage med rederiet IDO, der har de hurtige katamaranfærger; TurYol med de små færger og Dentur Avrasya med de mindste færger. På nogle af disse færger kan man kun opholde sig i indvendige saloner, men på andre af skibene er der udendørs soldæk. Vi vælger en af de mindste færger med soldæk, og vi betaler den urimeligt billige pris på 8TL, hvilket svarer til 26 kr. for en returbillet pr. pers.

 

Tag aldrig det sidste skib

Det er en almindelig ugedag, hvilket betyder, at skibet ikke er overfyldt. I weekenderne og især i højsæsonen kan denne tur være lidt af en prøvelse med op til 1.500 gæster ombord på de største færger. I højsæsonen er det derfor en rigtig god ide at komme mindst en halv time før afgang og man skal aldrig tage en af de sidste både fra øerne tilbage til Istanbul. For hvis bådene har nået deres kapacitet, kommer du simpelthen ikke med tilbage. Samtlige skibe er kun for fodgængere, ingen af rederierne medtager biler, af den simple grund, at alle de beboede øer på Princes Islands er bilfrie.

undefined 

Vores færge lægger fra Kabats færgeterminal og med god fart glider vi ud i det trafikerede Bosporusstræde. Foran os har vi ca. 1½ times sejlads ud til øen Büyükada, den største ø af de ni i øgruppen Princes Islands.

 

Øerne

Længslen efter en frisk brise bliver imødekommet ude i Bosporusstrædet. Vi får også herfra et fint og lidt overvældende indtryk af, hvor stor denne metropol egentlig er. På begge sider af Bosporusstrædet, og især den lilleasiatiske del, tårner beboelse på beboelse sig op. Istanbul vil ingen ende tage, ej heller efter en time og 30 minutters sejlads.

undefined 

Øgruppen Princes Islands består af ni øer, hvoraf fire er beboet. Princes Islands historie er lang. Øerne har hørt under grækerne og byzantinerne og de har tilhørt Det Osmanniske Rige. Levn fra disse forskellige historiske epoker findes stadig i rigt omfang på øerne. Man kan bl.a. se gamle klostre, universiteter og et væld af ruiner fra gamle paladser.

 

De første bosættelser

Nogle af de første til at bosætte sig på disse øer var munke. Munkene kom for at studere, arbejde samt messe i fred og ro. Senere, især under Det Byzantiske Riges tid, var det kutyme, at man skaffede sig af med uønskede konger og fyrster ved at sende dem i landflygtighed på øerne. Andre konger og fyrster valgte dog selv at abdicere samt flytte ud til øerne.

undefined

Kejser Justin den Anden, som regerede fra 565 - 578, var en af de herskere, der frivilligt valgte at tage ud til øerne. Han valgte Büyükada, den største af øerne og blev så begejstret for stedet, at han opførte et kæmpe palads og valgte at bo der resten af sit liv.

Gennem tiden kom der flere og flere kongelige og royale til, og deraf navnet Princes Islands.

Først i 1800-tallet etablerede man en fast færgeforbindelse til øerne. Det gav mulighed for, at flere kunne flytte dertil. I første omgang var det det tyrkiske jetset, der havde råd til at bygge deres sommerresidenser på øerne. Senere kom mere almindelige dødelige mennesker til. 

Den mindste af øerne hedder Kinaliada, som betyder ”hennarød”, og har fået sit navn efter den rødlige jord, der findes på øen. Kinaliada ligger blot 15 km fra Istanbul. Det tager en lille halv time at komme dertil, så i datiden var dette også øen, hvor man sendte de fleste konger og fyrster i eksil.

undefined 

Efter Kinaliada kommer den tredje største ø Burgazada, hvilket betyder ”tårn”. Øen har fået sit navn efter udkigstårnet, der en gang stod på den 170 meter høje bakketop midt på øen. Burgazada er i dag en lille smuk og hyggelig ø med ca. 1.500 faste beboere og øen rummer også ruinerne af det gamle kloster St. John.

Den næststørste ø hedder Heybeliada, hvilket betyder kobber. Allerede i antikken blev der gravet efter kobber og derfra navnet. Øen har omkring 5.500 fast beboer, men om sommeren stiger tallet til 30.000. Øen er anderledes spændende end de andre øer. Den byder på mange levn fra den græske indflydelse. Overalt støder man på den græske kultur, lige fra græske vindmøller, flere græske uddannelsessteder til den græsk ortodokse kirke St. Nicholas, der står solidt placeret på hovedbyens centrale torv. Trods øens lille areal på 2,35 km2 er der masser af små hyggelige bugter, hver med sit eget liv, rundt på øen.

 

Den største af øerne

Den sidste af de fire beboede øer er Büyükada (”Store ø”). Den ligger ca. 30 km fra Istanbul og er samtidig den største af øerne. Der er omkring 6.500 fastboende på øen. Dette tal stiger dog til ca. 40.000 om sommeren. Øen har kun et areal på 5,4 km2, så at finde tosomhed på øen kan være lidt af en udfordring i højsæsonen.

 undefined

Det første man ser, når man ankommer til øen er den smukke færgeterminal. Dernæst den meget aktive havnefront med et utal af restauranter, cafeer, sælgere og en travl indkøbsgade.

Overalt er der mennesker og liv. Bevæger man sig op til hovedbyens torv, finder man lige til venstre faytonernes holdeplads. En fayton er en hestevogn. Her på øen, ligesom på de andre øer, er det ikke muligt at køre i benzindrevne køretøjer, selv ikke for politiet, som kører rundt i små elektriske golfvogne.

Denne dag er hed og de heste vores øjne møder, ser ærlig talt noget trætte og slidte ud. Vi nænner ikke at hyre en fayton, og udsætte et stakkels kræ for heden ved at trække os rundt på øen. I stedet for vælger vi en anden form for transportmiddel, nemlig en ”jernhest”.

 

Øen rundt på cykel

Ved byens centrale torv finder man mange cykeludlejningsbutikker. Der er cykler i alle modeller, lige fra den gamle ”havelåge” med det høje styr til den seje mountainbike. Vi vælger en af hver.

Et meget rutineret personale hjælper venligt med at få vores cykler indstillet med den rette saddel- og styrhøjde, og efter vi har lagt et forholdsvis højt depositum på 100€, er vi af sted.

undefined 

Vores første stop er ved en lille grill/gaderestaurant, hvor de serverer en autentisk gang kebab. Vi spiser med stor glæde, mens vi ser på trafikken af hestevogne, cyklister og gående, der alle smiler forventningernes smil.

Lige overfor restauranten ligger der en lille kiosk. Her køber vi et kort over øen, som viser sig at være overflødigt. Der er kun få veje her. En hovedvej, der går øen rundt, og som man kan cykle på et par timer og nogle mindre veje, der forbinder øen på tværs. Ca. ¼ af hovedvejen går gennem hovedbyen, og de resterende ¾ dele af vejen snor sig i gennem øens flotte natur.

Büyükada er meget kuperet, og det er ikke helt ufarligt at køre cykel her. Vejen snor sig forbi den ene smukke bugt efter den anden. Men man skal være opmærksom, for rundt om det næste sving kommer hestevogne og andre cyklister farende – og der fulgte ikke cykelhjelme med cyklerne.

 

En kop te, kold limonade eller sort kaffe

På vejen rundt om øen er det muligt at gøre holdt og få sig en kop te eller en gang kold limonade. De lokale øboer har enten banket en lille hytte sammen, eller også sælges der lemonade og andet godt fra små mobile cykelvogne.

undefined 

Vi vælger at sætte os i skyggen hos en lokal bonde, og med benene nærmest dinglende ud over et klippespring, sidder vi en halv times tid og nyder frisklavet tyrkisk te og kaffe, som var den lavet på tjære, mens vi nyder den blændende udsigt ud over Marmara havet.

Efter to og en halv times cykeltur vender vi tilbage til hovedbyen Büyükada. Man bør unde sig selv at bruge noget tid på enten at gå eller cykle rundt i denne smukke og anderledes by.

 

Nizam og Maden-kvarteret

Det, der gør byen til noget særligt, er dels den gode stemning, men også de meget smukke huse og palæer, som ligger i kvarterene Nizam og Maden.

Mange af husene er opført under Det Osmanniske Rige, der sluttede i 1922.

undefined

Husene er bygget i træ og er en blanding af byggestilen fra Middelhavsområdet og Mellemøsten. Husene er pyntet med flotte spir og smukke udskæringer, træskodder samt balkoner, og alle er malet i lyse venlige farver.

Vælger man at overnatte på øen, er der flere lokale, der tilbyder B&B, og dermed kan man give sig selv den enestående mulighed at sove i et af disse smukke huse. Flere af husene har endvidere nogle interessante historier qua deres historiske personligheder, som engang boede der.

I kiosken lige ved siden af færgeterminalen kan man købe bogen ”The Princes Islands” til ca. 18TL (58 kr.). Bogen giver de interesserede en fin fortælling om de forskellige huse samt øens historie. Man kan selvfølgelig også købe friskfanget fisk, køleskabe eller få pudset sko, mens man venter på den næste færge.

 

Et sidste måltid

Inden vi forlader den smukke ø, slutter vi af med en sen frokost ved en af havnepromenadens restauranter. Vi bestiller selvfølgelig husets specialiteter til forret, som bl.a. består af forskellige fiskesalater rørt med mayonnaise, syltede, stærke peberfrugter, ost, og til hovedret en vidunderlig grillet friskfanget fisk samt to store iskolde Effes. Måltidet kommer forholdsvis hurtigt og alt hvad der serveres smager himmelsk. Det er værd at bemærke, at vi spiste på en af de mest turistede restauranter i området, men alt fungerede og priserne var i bund i forhold til danske priser.

 

Tilbage til Istanbul

Sejlturen tilbage er lige så flot som turen ud til øerne. Denne gang er det blot Istanbul og Bosporusstrædet, man aner i forgrunden, og jo tættere vi kommer på metropolen, jo mere stiger aktivitetsniveauet på båden og inde på land.

Ved Krabats færgeterminal hyrer vi igen en taxa, tilbage til vores hotel.

 

Bo som en sultan

Istanbul er en helt fantastisk by. Den har uendelig meget at byde på, og er rig på kulturelle og historiske oplevelser, men det er også en meget travl by, som kan opleves kvælende om sommeren.

undefined 

Derfor er det alfa omega at have et godt hotel. Et man til hver en tid kan vende tilbage til og få den velfortjente afslapning, man har behov for, efter en lang dag på farten. I Istanbul skal der ikke spares på stjernerne og vi valgte det femstjernede Swissotel The Bosporus.

Hotellet ligger i Besiktas, i den moderne bydel og ligger dermed centralt i forhold til Dolmabahce-paladset, Taksimpladsen og Jomfrutårnet. Rundt om hotellet er der ligeledes en masse shopping muligheder.

Der er ca. 42 km fra lufthavnen, og i enhver anden by ville det kun tage en lille halv time at komme fra A - B, men trafikken i Istanbul gør, at det godt kan tage en time eller mere at komme frem til hotellet. Undgå især at komme til Istanbul fredag og lørdag eftermiddag. Man risikerer at sidde i bilkø i timevis.

Trods mulige transportvanskeligheder, så er det hele glemt, når man træder ind på sit hotelværelse. Ud af hotellets 600 værelser har 45 % af dem en direkte og fuldstændig fænomenal udsigt til Bosporusstrædet. Sørg for at booke et af værelserne med udsigt til strædet.

Vores værelse er lækkert indrettet i lyse og beige farver. Centrum er den store seng, der er vendt, så man kan ligge og kigge direkte ud på trafikken i Bosporusstrædet. 

Alt er, som man kan forvente på et femstjernet hotel. Dog har hotellet en lidt underlig politik. Man skal betale for internet adgang, og dette undrer vi os over i 2013, især fordi hotellet er femstjernet og et businesshotel.

Udover fantastiske værelser og udsigt, så har Swissotel The Bosporus også et skønt spa samt wellnesscenter. I spa- og wellnesscentret tilbydes man et ægte tyrkisk bad, massage, pool samt fitnessrum, og ikke nok med det, så kan man også gå udendørs og f.eks. spille en omgang tennis, løbe en tur på hotellets løbebane, eller blot tage en svømmetur i den store udendørs pool.

 

Tæt på himlen

Som rejsende har vi mere end en gang oplevet dårlige eller middelmådige hotelrestauranter. På Swissotel The Bospours oplever vi det stik modsatte.

Hotellet har tre restauranter. Restaurant C the Chalet serverer specialiteter fra det schweiziske køkken, hvilket er en anderledes oplevelse midt i Istanbul. Til en weekendbrunch eller en sundere ret er "Café Swiss" helt oplagt. Vi vælger dog at afprøve hotellets tredje restaurant ”Gaja”, der er beliggende øverst oppe i hotellet og som tilbyder middelhavsgastronomi af høj klasse.

Restauranten er smagfuldt indrettet i mørkt træ med lette beige og hvide farver. Et hyggeligt sted, der ikke indikerer hotel. Samtidig kan man om sommeren spise udendørs, hvilket vi gør denne aften. Gaja er fyldt, men heldigvis får vi plads ved nogle høje langborde til seks personer. Vi er, som nævnt, på toppen af bygningen i det fri og mod øst skimter vi den blå moske og mod nord Bosporusstrædet og Lilleasien. Stemningen er kosmopolitisk og fuld af forventningens glæde.

Spisekortet byder på en lang a la carte menu, men i aften også en forudbestemt fire retters menu med vin. Vi vælger menuen til ca. 550 kr. pr. pers.

Vi starter med en gang let dampet laks med rørt peberrodcreme. Dernæst en lokal friskfanget grillet fisk. Herefter følger en super mør filet med garniture og som afslutning en rimeligt stor portion frisk frugtsalat, i et ellers minimalistisk køkken.

Retterne serveres med perfekt timing og er af meget høj klasse. Der er rigeligt på tallerkenen og vinen er perfekt afstemt til retterne. Ud over vores servitrice så kommer overtjeneren konstant forbi vores bord og spørger, om alt er som det skal være, og det kan vi kun sige ja tak til.

Lyset omkring os sænker sig, stemningen bliver mere intim, i det fjerne kan vi høre aftenbønnen, der bliver messet fra en af minareterne på den lilleasiatiske side. Nattens silkebløde tæppe bliver trukket over os, og vi føler os tættere end tæt på den klare stjernehimmel over os.

Vi slutter aftenen af med en cocktail i Swissotel The Bospours sky bar, Gaja Roof Top. Vi er blevet advaret om, at det kan blive rimeligt intenst i Gaja Roof Top. ”Rimeligt intenst” er århundredets underdrivelse. Der kommer gæster, ikke blot fra hotellet, men fra Istanbuls jetset, for at give den gas her. DJ´en forstår sit publikum og mikser Michael Jackson og Stevie Wonder sange ind i bløde techno rytmer til perfektion. Efter tre timer på en færge, to en halv time på en strabadserende, men gudesmuk cykeltur og derefter en overdådig middag i restauranten, bliver det kun til få drinks i aften, inden vi kryber til køjs under et tæppe af funklende stjerner. Meget tættere på himlen kommer vi vist ikke i dette liv.

 

Morgenmad i verdensklasse

Inden vi rejser videre, med kurs mod Beirut, når vi næste morgen en helt fantastisk morgenmad.

undefined 

Morgenmadsrestauranten sætter trumf på. Alt hvad hjertet måtte begære findes her. Internationale aviser og magasiner ligger smukt fremlagt, så snart du træder ind. Juice i alle afskygninger og dernæst den bedste continental morgenmadsbuffet ”ever seen”. Alt fra det skandinaviske køkken til det asiatiske. Alle poster er besatte med kyndige kokke, der alle udretter små mirakler.

Tag ud på Princes Islands næste gang, du er i Istanbul og prøv Swissotel The Bosporus. Kombinationen af de to oplevelser får dig til dels at svede tran og til dels at føle dig som en tyrkisk sultan / sultaninde, ualmindeligt tæt på himmeriget.

 

 

LINKS

www.swissotel.com/hotels/istanbul/

www.asitanerestaurant.com

 

 

Læs andre artikler om Tyrkiet: 

Danskernes tyrkiske favorit

 

*Senest opdateret den 16. maj 2017.