3. Koh Tao

Vores næste stop var Koh Tao. For at komme hertil skal man med bus til en havneby kaldet Chumpon. 

Bussen kørte om natten, og var derfor lavet til "sovebus", dog manglede der gardiner eller andet, der kunne skygge for motorvejslyset og de store billboards. 

Kl 04 var vi fremme, glade og "udhvilede". Glæden var dog kort, da vi fik at vide, at vi skulle vente i ca. 3 timer på, at vores færge sejlede. 

Dog var hele morgen ikke dårlig. Vi fik nemlig muligheden for at høre junglen vågne.

Da solen viste sine første tegn, kunne man høre chikaderne strække sig og fuglene pippe godmorgen.

 

 

Koh Tao er en meget lille ø, og det virker primært som om, at eksistensgrundlaget er dykkerskoler.

Man mærker med det samme den specielle atmosfære, der er, som mest af alt minder om et "surfer-community" i det sydlige Californien. Taxaerne er store pickups, hvor man bliver smidt bagpå, og selv må stå for, at kæmpe mod centrifugal kræfter, hver gang føreren tager et sving. 

 

Når man læser om Koh Tao, bliver det fremhævet, hvor flot undervandslivet er, og dette er noget, der bliver beskrevet som værende omkring hele øen.

Dette er dog en overdrivelse, og der er langt mellem de flotte koraller og store fisk, selvom de er mulige at finde nogle steder rundt om øen.

 

Det at hoppe ned i havet og se noget der mest af alt minder om sne, er en fornemmelse, der virkelig giver en klump i halsen. Et hav af døde koraler og forsvindende marineliv skyldes mange af menneskets interesser. 

Dog kan man især omkring Koh Nang Yuan, der er en lille statsstyret ø ud fra Koh Tao, stadig opleve store koraller, farverige papegøjefisk, store barracudaer, enkelte hvalhajer, stingrays og meget andet.

 

 

Øen er meget lille og den bedste måde at komme rundt på, er med knallert. Vi havde mødt nogle venner fra gymnasiet, og udforskede derfor stedet med dem. Det koster 70 kr., og så har du en knallert, som kan fyldes op for 20 kr, og så er det ellers bare afsted.

Med dem kom vi øen rundt, hvor vi blandt andet via. bjergveje og grusstier kom til nogle fantastiske viewpoints.

 

At komme fra Sairee beach til syd er nemt. Man kører ud på hovedvejen og mod højre. Fortsætter man, kommer man til Freedom beach, der kun kan nås via fod. Her findes den afslappende stemning, med Bob Marley i højttaleren, på den lokale bar der kun har ansatte, der besidder egenskaben at forstå "Coca Cola", så længe man med fingeren indikerer antallet. Et sted hvor man kan være sig selv. 

 

 

 

Da vi kørte tilbage mod Sairee, var vejene næsten tomme - det samme var gaderne. 

Alle butikker var låst, skodderne blev kørt ned, så hurtigt som de kunne holde til, og til sidst stod man som eneste levende person på en død vej, i en død by, på en død ø. 

De lokale svarede med frygt i øjnene, at det var, "government og immigration" der kom, men med Koh Tao's historik er det ikke til at vide.

 

Hilsen Thomas og Julius