Calgary - Hjertet i det nye vesten

Tekst & foto: Karsten Bidstrup

 

Calgary er nok bedst kendt for værtskabet ved Vinter-OL tilbage i 1988 og for at være gateway til skisportsstederne i de canadiske Rocky Mountains. For canadierne er Calgary hjertet i det nye vesten.

 

”Nej, nej, jeg tør ikke, jeg vil ikke”, hviner en ung kvinde. Hun holder sig for øjnene og er tydeligvis ubehagelig til mode.

Hun har begivet sig op i Calgary Tower, byens 42 år gamle vartegn, som knejser om kap med alle de overhalende skyskrabere, der efterhånden dominerer downtown. Fra toppen af tårnet kan man se 360 grader rundt om Calgary, og mere end det - hvilket er, hvad den hysteriske kvinde reagerer på; en del af gulvet i udkigstårnet er nemlig lavet af glas, og det kræver en hel del overvindelse for nogle mennesker at bevæge sig ud fra et fast underlag til noget, som minder om et stort hul med 175 meters frit fald lige ned på fortovet.

 

 

Men kvinden overvinder sin instinktive skræk for den heftige udsigt og får tøvende – med sammenknebne øjne – bevæget sig ud på glasgulvet. Det lykkes angiveligt for de fleste at overvinde den naturlige højdeskræk, og det er en bizar oplevelse at stå og kigge ud over storbyen uden noget under fødderne, bortset fra glas.

 

The Elbow

 

 

Calgary blev grundlagt, da en gruppe Mountain Policemen faldt over et af de mere scenariske steder i Canada; Et sted, hvor popler vokser og floder mødes, skove står brede og fyrretræer vokser i bjergenes skygge. Her byggede de fortet The Elbow, som snart voksede sig stort og forvandlede sig til Calgary, opkaldt efter en bjerglandsby i det skotske højland, hvorfra en af grundlæggerne kom.

På det tidspunkt, sent i det 19. århundrede, havde professionelle jægere udryddet stort set alle bisoner i Canada, så der blev åbnet op for kvægavl i stor stil, og det skabte den metropol, som kendes i dag.

 

Kvægbyen

 

Calgary hænger på et nærmest uafrysteligt ry som wild west-kvægbyen over dem alle i Canada. Det er muligvis, fordi man mødes af et drevent ”howdy”, i bedste redneck-stil, når man hilser på de lokale, eller måske fordi byen en gang om året huser intet mindre end verdens største rodeo-show, The Calgary Stampede. Arrangementet varer i hele ti dage, og tiltrækker over en million besøgende, og med præmier for mere end 2 millioner dollars er der gode chancer for at opleve alle Nordamerikas bedste rodeoryttere.

 

 

Men Calgary er dog også delstaten Albertas største by, og den hæver sig højt over den flade prærie, som den engang blev grundlagt på. Skylinen med de talrige skyskrabere rager efterhånden en kvart kilometer op i luften, og hvor det tidligere var kvæg-dollars, som røg igennem kasseapparaterne, er det i dag i høj grad tunge olie-dollars, som flyder. Flere af verdens største olieselskaber har nemlig placeret sig tungt i byens store industrikomplekser.

Og skyskraberne dominerer byen i stigende grad. Calgary, som siden 50’erne har været en af Canadas hurtigst voksende byer -  er nemlig også kendt for at være rigtig god til at bygge nyt, på bekostning af gamle, bevaringsværdige bygninger. Efter den store altødelæggende brand i Calgary i 1886 blev det besluttet at bygge i sandsten, som nærmest kunne hentes lige op af undergrunden i nabolaget. Men mange af de gamle sandstenshuse er bukket under for entreprenørerne igennem de seneste år.

 

Steak or steak

 

Selv om køkkenet i den vestlige del af Canada altid har været under kraftig indflydelse af blandt andet det skandinaviske, britiske, italienske og tyske køkken, så er der ingen vej uden om en stor, solid, nordamerikansk steak. Canada er bygget på tykke, saftige bøffer, og steak-restauranterne er godt repræsenteret i Calgary. Det kan endda synes svært at finde en restaurant, som overhovedet ikke har eksklusiv bøf på menuen.

Et hurtigt besøg på en steak-kæderestaurant som The Keg Steakhouse understreger da også canadiernes kærlighed til kød. Det synes nemlig at være det eneste, som bæres ud fra køkkenet, i en lind strøm. Rå, medium eller gennemstegt, stor, lille, saftig eller branket til ukendelighed, man bestemmer selv, også hvorvidt man ønsker tilbehør overhovedet. Det er lidt ligesom at være i USA’s sydlige stater, Argentina eller det sydlige Afrika; de kan stege en bøf, så den smelter på tungen.

Bevares, det er da muligt at få andet en steak i Calgary. Et eller andet sted…

 

Vintersport

 

Calgary er mellemstationen for en stor del af de vintersportshungrende turister, som skal til eksempelvis Banff National Park for at stå på ski. Canadierne selv er store vintersportsudøvere, hvilket blandt andet kan opleves i sportshallen The Olympic Oval, som lagde hus til de heftige speed skating-konkurrencer under OL i 1988.

Calgary røg definitivt ind på verdenskortet, da De Olympiske Vinterlege kørte over tv-skærmene i 1988. Legene var stærkt repræsenteret af en vis Eddie ”The Eagle” Edwards, som dog var englænder, men han rettede alles interesse mod Calgary med sin helt personlige fremstilling af skihop-disciplinen. Canadierne klappede i hænderne over den karismatiske sportsmand, selv om han blev nummer sjok hele vejen igennem.

 

 

Igennem hele OL i 1988 brændte en flamme i toppen af Calgary Tower, og som canadierne sagde, så var det verdens største olympiske fakkel. Flammen tændes stadig den dag i dag ved specielle lejligheder.

 

Fryserkoldt

 

Det siges, at Calgary kan besøges hele året rundt, fordi klimaet er mildt. Men hvis de milde Chinook-vinde blæser den gale vej, er der til gengæld al mulig grund til at holde sig inden døre. I Sundre, halvanden times kørsel fra Calgary, kunne indbyggerne sidste vinter høre vejrmanden på tv fortælle, at Sundre på det tidspunkt var verdens næstkoldeste sted efter Antarktis.

Oftest blæser vindene dog i en gunstig retning, hvilket gør Calgary i det vestlige Canada til hjertet i det nye vesten.

 

 

LINKS

www.klm.com

www.travelalberta.com/ca

 

Læs mere om Canada her:

Banff National Park - På besøg i Canadas stolthed

 

Denne artikel udkom i Rejsemagasinet Vagabond 11 / 2011 den 1. november 2011

*Senest opdateret den 6. februar 2018.