Har du prøvet en Kairo Quickstep?

Tekst: Speciallæge Eskild Petersen

Montezumas hævn, Delhi belly, Kairo Quickstep, ræsermave, sprutmås, mylderbæ. Kært barn har som bekendt mange navne og selvom de færreste bryder sig om at blive ramt af en omgang turistdiarré, så understreger de mange synonymer, hvor udbredt dårlig mave under rejser er. De fleste opgørelser viser da også, at omkring halvdelen af alle rejsende har oplevet diarré i en eller anden form under ferien.

Rejsediarré er hyppig i lande med mange mennesker, dårlige kloak- og hygiejneforhold og usikre vandforsyninger. Det vil sige de fleste lande i troperne, som samtidig er populære rejsemål i de kolde efterårs- og vintermåneder.

 

Rejsediarré er sjældent livstruende, men når man rejser er det for at opleve og det er næppe hotelværelsets toilet, man tænkte på, da man købte sin rejse. Diarré medfører ofte, at man mister dyrebare oplevelser, udflugter og samvær med familien, og har det dårligt i stedet for at nyde rejsen. Hos nogle rejsende kan rejsediarré dog være farligt. Har man sukkersyge, som behandles med insulin, kan diarré og opkastninger medføre, at man udvikler en syreforgiftning, og det kan kun sjældent behandles, uden at man skal indlægges på et sygehus til intravenøs væskebehandling.

 

Hvad kan man gøre for at undgå diarré?

De klassiske råd: Undgå at spise ting, der ikke er kogt eller stegt. Undgå frugt og grønt, som ikke er skrællet. Drik kun vand fra flasker eller vand, der er kogt. Vask hænder inden måltidet.

Problemet med disse råd er, at de er svære at overholde. Har hotellet en indbydende buffet med eksotiske frugter, er det svært ikke at smage, og man kan ikke altid afgøre, om kødet er helt gennemstegt.  En anden klassisk smittekilde er gadekøkkener og gadesælgere, som sælger is. Her er der stor risiko for smitte gennem mælk med forskellige bakterier.

Mange danskere tror, at mælkesyrebakterier eller såkaldte ”probiotika” kan forebygge rejsediarré, og køber derfor kapsler, som de tager inden samt under ferien.  Men virkningen af probiotika er ikke dokumenteret i videnskabelige studier. Senest har en undersøgelse publiceret i Journal of Travel Medicine (januar 2013) vist, at forebyggende behandling med probiotika ikke beskytter mod diarré eller nedsætter antallet af dage med diarré.

Er uheldet ude, kan man prøve at stoppe diarréen ved at tage Imodium, et lægemiddel som nedsætter tarmens bevægelser og derfor reducerer diarréen. Det helbreder ikke, men kan hjælpe, hvis man fx skal med et fly eller bus, hvor adgangen til hyppige toiletbesøg kan være lidt besværlig. 

 

Antibiotika

Det klassiske rejsemedicinske råd har været og er fortsat at anvende antibiotika, som helst startes indenfor de første 12 timer efter den første løse afføring. I mange år anbefalede man ciprofloxacin, men der er nu udbredt resistens mod ciprofloxacin især i Asien, og i mindre grad i Afrika og Sydamerika. Nu anbefaler man i stedet  azithromycin, som især er effektivt mod enkelte bakterier som campylobacter (udbredt i kyllinger) og salmonella, men som ikke dækker den store gruppe af colibakterier, som meget hyppigt giver rejsediarré. Således er strategien med at give den rejsende antibiotika med til selvbehandling tiltagende uholdbar.

 

Vaccination

Rejsediarré udløses ofte af en colibakterie, der danner et “giftstof” et “toksin”. Colibakteriernes toksiner ligner kolerabakteriens toksin til forveksling, og koleravaccinen Dukoral virker derfor også mod rejsediarré. Vaccinen har den store fordel, at den beskytter, inden man rejser dvs. inden man udsættes for smitte, og virker uanset om bakterierne er resistente overfor forskellige antibiotika.

 

Hvem bør vaccineres mod rejsediarré?

Alle rejsende, som får tilbudt antibiotika med på rejsen, bør spørge om vaccination med Dukoral som alternativ.  Rejser man i lande, der er kendt for dårlige hygiejneforhold, bør man også overveje en forebyggende vaccine. Dukoral er en drikkevaccine, som beskytter i 6 måneder mod diarré og i 2 år mod kolera.