Seniorrejsende - Hvornår er man det?
Tekst: Speciallæge Eskild Petersen
Efterhånden som man bliver ældre, ændres opfattelsen af alder, specielt i forhold til de etiketter vi ofte sætter på hinanden. Hvornår er man ung? Voksen? Ældre? I dette indlæg vil jeg fokusere på rejsende, som har passeret 55– 60 år, og i hvert fald af personer i en yngre alder vil blive opfattet som “ældre”, uden at de nødvendigvis selv har den opfattelse. Det kommer heldigvis først langt senere.
Med alderen stiger hyppigheden af forskellige sygdomme som f.eks. sukkersyge, højt blodtryk og hjerteproblemer. Flere har været igennem kirurgiske indgreb, er måske behandlet for en kræftsygdom eller er blevet transplanteret, f.eks. nyretransplanteret efter en nyresygdom. Andre sygdomme som leddegigt og slidgigt er også hyppigere med alderen. Disse sygdomme behandles i dag med såkaldte “biologiske lægemidler”, lægemidler, som manipulerer immunsystemet og ofte kan bedre symptomerne, men som også øger risikoen for smitsomme sygdomme.
Alder er ikke i sig selv nogen hindring for rejser og masser af aktiviteter på ferien, men det kan kræve ekstra god forberedelse hjemmefra.
REJSENDE MED KRONISKE SYGDOMME
Kroniske sygdomme som f.eks. sukkersyge, højt blodtryk og dårligt hjerte er under kontrol med daglig medicin. Denne medicin skal medbringes hjemmefra i originale æsker og glas evt. med et brev fra egen læge på engelsk, der forklarer, at man medbringer disse lægemidler til eget brug.
Er du i tvivl om din behandling og rejsen, så spørg den læge, som har ansvaret for din behandling.
Man skal ikke regne med at kunne købe tilsvarende lægemidler i Afrika og Asien, og en stor andel af de lægemidler, man kan købe, indeholder ikke nødvendigvis det, der står på emballagen.
Derfor – tag altid din medicin med hjemmefra.
SUKKERSYGE
Sukkersyge kan være besværlig, især hvis man behøver insulin. Får man tynd mave/diarré, kan der hurtigt opstå syreophobning (ketoacidose), hvor man kaster op. En vigtig del af behandlingen er intravenøs væske, hvilket kræver indlæggelse. Det er derfor særligt vigtigt, at folk med sukkersyge undgår diarrésygdomme under rejsen. Problemer med nedsat følsomhed overfor antibiotika i mange lande gør, at man bør vaccineres med koleravaccinen Dukoral, som også giver en god beskyttelse mod rejsediarré, uanset om bakterierne er resistente eller ej.
Det er i dag almindeligt, at rigtigt mange mennesker får syrehæmmere for at behandle eller forebygge mavesår. Mavesyren er nok den vigtigste barriere for at forebygge mave-tarminfektioner med bakterier eller virus, og nedsætter man syreproduktionen med medicin, øger man risiko for diarré. Rejsende, der tager syrehæmmere, bør derfor være ekstra påpasselige med at undgå diarré. Her kan det også være en fordel at blive vaccineret hjemmefra.
VACCINATIONER
Ældre skal vaccineres som alle andre, men der er visse vaccinationer, som man skal være ekstra opmærksom på. Har man rejst tidligere, er man sandsynligvis fuldt beskyttet mod hepatitis A, B samt difteri og stivkrampe. Tjek vaccinationskortet, og er man i tvivl, så kontakt egen læge eller den vaccinationsklinik, man tidligere har benyttet. Mange almindelige rejseinfektioner, som f.eks. smitsom leverbetændelse og tyfus, har et mere alvorligt forløb hos ældre og det er derfor ekstra vigtigt, at der er 100 % styr på vaccinationerne.
Influenza findes i tropiske områder hele året og er mere almindelig end fx smitsom leverbetændelse (hepatitis A). Alle over 65 år bør altid vaccineres mod influenza, og yngre personer med kroniske luftvejssygdomme eller svær overvægt bør også vaccineres. Ældre med kroniske luftvejssygdomme anbefales vaccination med pneumokokker (bakterier der giver almindelig lungebetændelse). Det findes også udenfor Danmark, og opfylder man Sundhedsstyrelsens kriterier anbefales vaccination.
Der har været en del opmærksomhed omkring bivirkninger ved gul feber vaccination hos personer over 60 år. Bivirkningerne er alvorlige, evt. dødelige, men meget sjældne. Skal man til et højrisikoområde som f.eks. Vestafrika eller Amazonas, bør man altid vaccineres uanset alder. Ved rejser til lavrisikoområder som f.eks. Østafrika kan man lade være, men bør få et brev fra egen læge om, at man ikke er vaccineret af “medicinske årsager”. I følge internationale regler kan lande, hvor der er gul feber, kræve dokumentation for vaccination indenfor de seneste 10 år. Imidlertid beskytter vaccinen sandsynligvis livslangt og hvis man tidligere er gul feber vaccineret og har rundet 60 år, kan man bede egen læge om en attest på, at man ikke er vaccineret af “medicinske årsager”, men er beskyttet.
SEX
Yngre tror det måske ikke, men seksuel aktivitet er almindelig, også efter man er blevet 60 år! Vaccination mod hepatitis B er derfor at anbefale og almindelig oplysning om smitteveje, risiko for HIV og anvendelse af kondom bør nævnes, især for rejsende som rejser alene.
FORSIKRING
Det er vigtigt, at man har en god rejsesygeforsikring. For at kunne forsikres kræver forsikringsselskaberne, at ens sygdom er i en stabil fase. Det betyder i Europa, at der ikke må være sket væsentlige ændringer, især ikke planlagte indlæggelser, i 2 måneder inden afrejsen. Rejser man udenfor Europa, øges kravet til 6 måneder. Er man i tvivl, skal man kontakte sit forsikringsselskab og få en “forhåndsgodkendelse”.