New Zealand

New Zealand inkl. stopover 4 dage i Sydney – 24 dages rundrejse med 2 danske rejseledere

Tid og Sted:

Lørdag den 14. marts. 2020, kl. 11.40 i Sal D

Søndag den 15. marts. 2020, kl. 11.40 i Sal D 

Foredragsholder:

Ole Fryd Jensen, Adventure Holidays 

Vi starter turen i Sydney med rundvisning i Sydney Operahus, Darling Harbour, havnerundfart, Sydney Tower mm. Vi bor i The Rocks, som ligger dejlig centralt og tæt ved operahuset.

Mange betragter New Zealand som verdens flotteste land med de smukkeste naturområder. Det kan være svært at være uenig heri. Vi besøger både Sydøen og Nordøen og har udvalgt områder, som er et ”must see” at opleve, når man er ”Down under” og besøger Kiwiernes land.

Vi skal på overnatnings-Cruise på den fantastiske fjord Doubtful Sound. Vi går i den danske  guldgraver Peter Anholms fodspor og besøger Sippers Canyon. Her skal vi på riverrafting og jetbådstur.

Vi går bl.a. den flotte og kendte vandretur ”Hooker Valley Track” ved Mount Cook Nationalpark, et stykke af den 71 km lange vandretur ”Queen Charlotte Track”. Højdepunket er vulkanturen Tongairo Crossing ved Tongairo Nationalpark.

Vi skal på 6-timers naturoplevelsestur hvor vi udforsker Otago halvøen, hvorvi finder de gul- og blåøjede pingviner, sæler, de store New Zealandske søløver og ser royal albatrosser fugle med et vingefang på over 3 meter.

Vi har lagt hovedvægten på Sydøen. Maori-kulturen oplever vi på tætteste hold på Nordøen – her er vi sammen med en Maori-stamme i to dage.

Alle måltider er inkluderet.

Stort aktivitetsprogram med mulighed for kajak, flere gå- og vandreture.