Foredrag Den Grønne Rejse

Den Grønne Rejse - tanker, baggrund og fremtid

 

Tid og Sted:

Lørdag den 26. September.  Kl. 12.20-12.50 i Sal C

Foredragsholder: Anders Morgenthaler

 

 

Et nyt rejsebureau, Den Grønne Rejse, har netop set dagens lys, og har lanceret deres første rejse til Åre i Sverige i påsken 2020.

Som udgangspunkt tilbydes grønne rejser med tog. ‘Grøn Charter’ kalder de det selv. Herudover vil de tilbyde rejser til virksomheder og ‘rejser med indhold’.

De er på ingen måde hellige, og de prædiker ikke, men de kommer med nogle seriøse bud på, hvordan man kan rejse mere grønt, og udlede mindre CO2 - end hvis rejsen er arrangeret med fly. 

“Vi skal være et seriøst alternativ for dem, som gerne vil være med i kampen for et bedre klima. Vi er på ingen måde hellige, og vi prædiker ikke moral overfor nogen. Men har vi stor fokus på specielt transport, som i langt de fleste tilfælde er der, hvor der udledes allermest CO2, når man rejser. Men indkvartering, aktiviteter, mad m.m. tæller også med i regnskabet” udtaler Christian Ernstved-Rasmussen. Han er direktør og medstifter af Den Grønne Rejse. Rejsebureauet er stiftet sammen med Anders Morgenthaler (tegner og multikunstner) samt August Lund (medindehaver af Cofoco og Riccos Kaffebar).

 

Note! Anders er pt. i gang med en TV produktion. I nogle tilfælde kan den slags godt trække ud, hvorfor Anders har meddelt, at det kan være at han bliver forhindret i at holde foredrag den 14. marts. Vi beder derfor vore gæster om at holde øje med denne hjemmeside, som vil blive opdateret, hvis der er ændringer.