Krydstogter

Krydstogter

Vi præsenterer 16 foredrag om Krydstogter i år. Scroll ned af siden for at læse mere.

SPAR 50% og betal kun 60,- pr. person ved at klikke HER

 

LØRDAG DEN 19. OKTOBER

Sal B - 170 pladser:

12.20 – 12.50: Albatros Travel: Ekspeditionskrydstogter. 

Følg i polarforskernes kølvand, og lad dig betage af verdens mest spektakulære vinterlandskaber. De isklassificerede skibe er ejet af Albatros, og vi kan derfor garantere en høj grad af både komfort og eventyr.

 

13.40 – 14.10: Gislev Rejser: Sydamerikas højdepunkter og krydstogt til Antarktis- Jens Grum-Schwensen 

Lørdag 13.40 – Sal B – Foredragsholder Jens Grum-Schwensen

Sydamerikas højdepunkter og krydstogt til Antarktis

Spændende foredrag om Gislev Rejsers flotte nyheder i Sydamerika. Kom og hør om Den store Sydamerika rundrejse, der inkluderer de største seværdigheder i Peru, Argentina og Brasilien samt Luksusliv på Sydatlanten, som er vores imponerende krydstogtsrejse fra Buenos Aires til Antarktis, langs Sydamerikas østkyst til bl.a. Kap Horn og Falklandsøerne. Hør om begge rejsers enestående oplevelser og se billeder fra de mange udflugter som er inkluderet. Kom bl.a. med til Lima, den hellige dal, Cusco og den spektakulære gamle inka by, Machu Picchu, der troner på en bjergkam i Perus bjerge. På grænsen mellem Brasilien og Argentina brøler de mægtige Iguacu vandfald, omgivet af regnskov og eksotiske dyrearter. Mod syd venter tango-show i Buenos Aires, flot natur i Ildlandet og ikke mindst Patagoniens 250 km² store gletcher, Perito Moreno. I Rio de Janeiro besøger vi bl.a. Copacabana, Corcovado bjerget og Kristus statuen. Tag med om bord krydstogtskibet Celebrity Eclipse, når vi sejler langs Sydamerikas østkyst på rejsen mod isbjergene og det enestående dyreliv på Antarktis.

 

15.00 – 15.30: Mycruise: MyCruise og krydstogter med innovative Norwegian Cruise Line

 

Sal D - 80 pladser:

11.00 - 11.30: Mycruise: Et af verdens største krydstogtskibe Allure of the Seas.

 

13.00 – 13.30: Vitus Rejser: Krydstogt i Rusland · Moskva – Volgograd – Astrakhan

Hvilken bedre måde at opleve Rusland på, end gennem en eventyrlig og mere end 3.000 kilometer lang sejlads på Volga? Lad dig inspirere af dette foredrag, hvor vi stiller skarpt på vores krydstogt gennem det store og kontrastfyldte Rusland fra det hovedrige Moskva hele vejen til Astrakhan ved Det Kaspiske Hav.

Ekspertrejseleder Berit Aalund tager os gennem denne imponerende rejse, hvor vi på Volga sejler fra udkanten af Moskva via Volgograd helt til udløbet i Astrakhan ved Det Kaspiske Hav. Kun få andre lande i verden rummer så voldsom en historie, og kun få steder vil man som rejsende få så kontrastfyldte oplevelser som i Rusland. Fra overdådig rigdom i Putins politiske magtcentrum, Moskva, til de fattige landsbyer, der ligger langs Volgaflodens bredder til heltebyen Volgograd og Astrakhan-deltaets naturskønhed. Vitus Rejser har 28 års erfaring på de russiske floder, og du vil med dette foredrag få et indblik i, hvorfor krydstogter her er evigt populære.

 

Sal E - 110 pladser:

11.40 – 12.10: Ruby Rejser: Cykelkrydstogt i Kroatien-Preben Larsen

Kombiner daglige cykelture gennem smukke landskaber med hyggelig sejlads i et mageløst øhav. På et cykelkrydstogt i Kroatien udforsker du de skønne dalmatiske øer i farvandet ud for Split, og oplevelserne på cykel krydres med svalende badeture, oplevelser i små havne og dejlig afslapning på dækket af den charmerende motorsejler, du bor på. Vores cykelkrydstogt i Kroatien er ligeså populært, som det er smukt. Kom og hør mere!

 

16.20 - 16.50: Kipling Travel: Antarktis

 

Sal H - 65 pladser:

11.40 – 12.10: Vitus Rejser: Krydstogt på Bajkalsøen · Sibiriens blanke juvel

Et krydstogt gennem Sibiriens vidunderlige og uberørte natur på verdens ældste og dybeste sø er ganske enkelt en oplevelse udover det sædvanlige.

Alt ved Bajkalsøen imponerer. Alene størrelsen på cirka 75% af Danmarks areal. Vandet er krystalklart, og så rent at man uden problemer kan se 40 meter ned under vandspejlet. Bajkalsøen er som et levende museum i flora og fauna. Fiskerlandsbyen Khuzhir på Olkhonøen, der er den største af Bajkalsøens 27 øer, gør et helt særligt indtryk. Mødet med den primitive religion shamanisme, de traditionelle sibiriske huse med yndig dekoreret trævinduer - og ansigter, der bærer præg af barske kolde vintre.

Vi smager Bajkalsøens friske fisk, bader og oplever den sibiriske taiga, som er verdens største skov. Der er tid til at nyde livet ombord, den eventyrlige natur og et besøg i den smukke gamle by Irkutsk med traditionelle russiske kirker, spændende museer og sibiriske træhuse, der er forvandlet til stemningsfulde cafeer og restauranter. At besøge Bajkalsøen i det enorme Sibirien er en anderledes oplevelse. Kom, og lyt til vores Ruslandsekspert, der fortæller om et krydstogt, hvor alle sanser skal i brug.

 

Sal I - 35 pladser

15.00 – 15.30: Øster Lindet:  MSC YACHT CLUB – luksus i ”et skib i skibet”.

Drømmer du om lidt mere luksus på dit næste krydstogt?

MSC YACHT CLUB er ”et skib i skibet” – en eksklusiv afdeling på de store luksus krydstogts skibe byder dig velkommen i indbydende omgivelser med et ophøjet serviceniveau. Ønsker du priority service, egen butler, mad udover det sædvanlige, gode vine, fyldt minibar og meget mere – kom og lad dig inspirere til dit næste krydstogt i Europa, Caribien, Emiraterne eller USA/Canada. Et produkt til dig, der vil forkæles lidt mere …

 

SØNDAG DEN 20. OKTOBER

Sal A - 190 pladser: 

14.20 – 14.50: Mycruise: MyCruise og vores krydstogter med Costa Cruises.

 

Sal B - 170 pladser:

12.20 – 12.50: Albatros Travel: Ekspeditionskrydstogter. 

Følg i polarforskernes kølvand, og lad dig betage af verdens mest spektakulære vinterlandskaber. De isklassificerede skibe er ejet af Albatros, og vi kan derfor garantere en høj grad af både komfort og eventyr.

 

Sal D - 80 pladser:

11.00 - 11.30: Mycruise: Naturskønne krydstogter med MSC Meraviglia fra København til De Norske Fjorde og Baltikum i sommeren 2020. 

 

13.00 – 13.30: Vitus Rejser: Ekspeditionskrydstogt i Grønland & Diskobugten

Et skib med strømlinede former og en buttet stævn, kameraer på ankeret og en højeffektiv motor, der udnytter brændstoffet optimalt. Vitus Rejser kan som den første danske rejseudbyder sende sine gæster rundt i Grønland med det højteknologiske ekspeditionsskib Greg Mortimer.

Langs Grønlands vestkyst står de store oplevelser i kø for den rejsevante eventyrer, der holder af at være fysisk aktiv og opleve moder natur på nærmeste hold. Naturen her er nemlig helt uden sammenligning og rummer en rigdom af fascinerende historie. Det er ikke uden grund, at Grønland bliver mere og velbesøgt, og mulighederne for at sejle på ekspeditionskrydstogt er mange. Med Vitus Rejser bag roret i Grønland, er du sikret en rejseoplevelse, der tager hensyn til den sårbare, grønlandske natur og den virkelighed, at Grønland er en turistdestination, men også et land, der er stærkt påvirket af klimaforandringerne. For Vitus Rejser handler det om at skabe oplevelser, der indvirker så lidt som muligt på økosystemet. Derfor er det helt nye skib Greg Mortimer en vigtig del af rejsen, hvor skibets form og buttede stævn gør, at det bruger markant mindre energi på at skubbe sig igennem farvandet.

 

Sal G - 100 pladser:

15.40 - 16.10: Once in a lifetime: Ø-hop i Caribien- Hanne Schwensen

Once in a lifetime arrangerer individuelle rejser til Caribien. Kom ind og hør om mulighederne for en ø-hop tur i det sydøstlige Caribien, der består af mere end 40 smukke og unikke øer - beboede som ubeboede. Området indbyder til at besøge flere øer og derved opleve flere forskellige kulturer. Øerne er kendt for deres fantastiske dykker- og snorkelsteder, den venlige befolkning og ikke mindst deres rom produktion. En ø–hopping tur bliver mere end blot et ophold på et hotel med  en hvid sandstrand. Der er mulighed for at kombinere daseferie med  aktivferie, store øer med små øer eller ophold på hotel og sejlads i en sejlbåd eller katamaran.  Hanne og Søren Schwensen har siden 1999 rejst i dette område og de kender alle øerne og deres muligheder.

Foredragsholder: Hanne Schwensen

 

Sal H - 65 pladser:

11.40 – 12.10: Profil Rejser: Krydstogt – kender du fordelene?

Ved du hvad det vil sige at tage på et krydstogt? Kender du fordelene ved denne rejseform? Et krydstogt er nemlig ikke kun smoking og gallakjole hver aften, eller nyrige russere og højrystede amerikanere. Hvad forbinder du ved krydstogt? På dette rejseforedrag afliver Kenneth nogle af de fordomme, mange har om at rejse på krydstogt. Han fortæller også om de mange fordele der er ved at rejse på denne måde. Krydstogter kan strække sig over mange dage og få dage, det kan foregå tæt på og langt væk hjemmefra, på skibe med afslappende og underholdende atmosfære. Man kan spise morgenmad med sol på næsen og vind i håret, mens man sejler ind i havn, klar til at udforske en anden by end den man udforskede i går. Måske endda et andet land end det man oplevede i går. Fælles for krydstogt er at det er komfortabelt, afslappende og underholdende. Og hvem har nogensinde takket nej til et glas godnat champagne?  

Deltag i dette rejseforedrag og få inspiration til, måske, en ny måde at rejse på.

 

 

Sal I - 35 pladser

12.20 – 12.50: Øster Lindet:  MSC YACHT CLUB – luksus i ”et skib i skibet”.

Drømmer du om lidt mere luksus på dit næste krydstogt?

MSC YACHT CLUB er ”et skib i skibet” – en eksklusiv afdeling på de store luksus krydstogts skibe byder dig velkommen i indbydende omgivelser med et ophøjet serviceniveau. Ønsker du priority service, egen butler, mad udover det sædvanlige, gode vine, fyldt minibar og meget mere – kom og lad dig inspirere til dit næste krydstogt i Europa, Caribien, Emiraterne eller USA/Canada. Et produkt til dig, der vil forkæles lidt mere …