Nyhed The PICNIC expedition

Du kan møde The PICNIC expedition – Eurasia, på Rejsemessen for Kvalitetsrejser

Et hold rejsende begiver sig ud på et 12 måneders eventyr fra Danmark til Thailand

Her krydses 40 lande i samarbejde med lokale turoperatører, turistministerier og bæredygtige hoteller. De undersøger sammen, mulighederne for at rejse frit og over land i den tid vi lever i.

Hvad er fordelene ved ”Slow Travel”, hvor let er det at skifte flybilletten ud med offentlig og mere bæredygtige transportformer og hvorfor er det både en mere spændende og oplevelsesrig rejseform?

Ekspeditionen gennemføres i en ombygget brandbil fra 1960 og er sponsoreret af bl.a. Ebeltoft Gårdbryggeri.

Holdet bag ekspeditionen producerer løbende grafisk materiale og film undervejs.

De overordnede mål med ekspeditionen er at fremme ”Slow” og bæredygtige rejseformer, styrke de små, lokale turoperatører og tilføje et pift af Rock’n’roll til det at rejse bæredygtigt.

Op til afrejsen, iværksættes lokale events på spontane lokationer i Danmark. Her sælges øl fra Ebeltoft, tages billeder, diskuteres ansvar og klima for den almene rejsende.

En klar målsætning med disse events, er bl.a. at samle mikrodonationer nok til at kunne realisere den planlagte afrejse-dato direkte fra messen for Kvalitetsrejser i Bella Center i København søndag d. 24. oktober 2021.

STØT THE PICNIC expedition

"Vi har genoplivet en brandbil fra 1960 til et 37.000 km. langt eventyr og søger nu udstyr til vores kommende ekspedition. 

Har du et par gamle skisokker, en sovepose, vandrestave eller lignende på loftet og er der et eventyr eller to tilbage i dem før de ender på lossepladsen? 

Doner dit støvede udstyr til et sidste eventyr med The PICNIC Club og modtag en kold IPA fadøl fra Ebeltoft Gårdbryggeri som tak! 

Passer støvlerne ikke, så finder vi helt sikkert en på ruten, der også godt kan bruge dem."

MØD THE PICNIC expedition

Mød dem på Kvalitetsrejser i Bella Center til en snak om et 12 måneders eventyr og lyt til deres foredrag lørdag den 23. oktober klokken 15.00 og/eller søndag den 24. oktober klokken 12.20.