Rejseeksperter

På denne side finder du nogle af de Rejseeksperter der vil være til stede på Rejsemessen for Kvalitetsrejser.

Siden opdateres løbende. 

 

Stand 1 + 2 - MyCruise

Lisbeth Hansen, MyCruise

Lisbeth har været i rejsebranchen siden 2005, og har arbejdet udelukkende med krydstogter. Lisbeth har rejst på krydstogter med flere generationer (børn og bedsteforældre), samt med venner og kæreste, og har dermed erfaring for både at være på krydstogt som børnefamilie samt med mere fokus på lange middage i skibet hovedrestaurant om aftenen og nyde dagen ved poolen og i land. Lisbeth har sejlet og besøgt mere end 40 forskellige skibe, så hun kan hjælpe dig med, at finde det helt rigtige skib til din drømmerejse.

 

Pernille Kobberup, MyCruise

Pernille har arbejdet med rejser i over 20 år – og har primært solgt krydstogter de sidste 10 år. Pernille var på sit første krydstogt i 2010 med Royal Caribbean. Siden da er det blevet til en del krydstogter med forskellige rederier i Middelhavet, De Kanariske Øer samt i Caribien – Pernille har besøgt eller sejlet med over 25 forskellige skibe fra samtlige af de store rederier samt flere af vores luksusrederier i EXCLUSIVE by MyCruise. Pernille kan, udover at hjælpe dig med at finde dit drømmekrydstogt, også fortælle dig om alle de store madoplevelser der venter på krydstogtferie (Pernille er en sand foodie).

Mia Lodahl, MyCruise

Mia har været i rejsebranchen og hos MyCruise siden 2013 og elsker (ligesom alle os andre) krydstogter. Mia har rejst med flere generationer, hvor der både har været fokus på afslapning og underholdning for alle aldremen også alene med sin kæreste. Mia har derfor stor viden indenfor hvilke rederier, som passer sig godt til store familier og rederier/skibe til par. Mia har været på krydstogt i Middelhavet, ved Dubai og har også sejlet fra New York til Caribien – så det er nok blevet til omkring 20 krydstogter i alt og mindst lige så mange skibsbesøg. Så Mia vil let kunne hjælpe dig med drømmerejsen.

Nicki Olsen, MyCruise

Mød vores salgsdirektør Nicki, som har været i MyCruise siden 2008. Igennem sine mange år i krydstogtbranchen, har Nicki været så privilegeret at have sejlet på Atlanterhavet, Stillehavet samt det Indiske Ocean. Mange fantastiske destinationerne er blevet besøgt, heri blandt de Amerikanske Jomfruøer, Britiske Jomfruøer, Rom, Sicilien, Barcelona, Athen, Dubai og mange andre…

Nicki glæder dig til at hjælpe dig med, at finde det helt rigtige krydstogt.

Thomas Elsgaard, MyCruise

Thomas er vores salgschef. Thomas har arbejdet i rejsebranchen siden 1989 og har derigennem besøgt over 60 forskellige lande på 6 kontinenter. Thomas har en bred viden om rejser og har været på mange forskellige krydstogter. Thomas har også haft æren af at sejle med flere af luksusrederierne i vores nye søsterbutik EXCLUSIVE by MyCruise.
Thomas glæder sig til at dele sine erfaringer med dig.

Chloe Tolentino, MyCruise

Chloe sidder til daglig i vores support og startede hos MyCruise lige før Coronaen lukkede alt ned. Chloe har derfor lige (langt om længe) været på sit allerførste krydstogt. Chloe er ekspert i alle rederiernes check-in procedurer og coronaregler.

 

 

Stand 3 + 4 + 7 + 8 - Profil Rejser

Tom Barass, Norwegian Cruise Line

Tom Barass er Business-Development Manager hos Norwegian Cruise Line, og er uddannet med en master i Turisme fra University of Westminister. Med mere end 15 års erfaring i rejsebranchen og 8 år hos Norwegian Cruise Line har Tom et indgående kendskab til krydstogter i hele verden.

Mød Tom Barass på vores stande

 

Anna Elisabeth Ohrt, Profil Rejser

Anna Elisabeth Ohrt skaber drømmekrydstogter hos Profil Rejser, og har arbejdet i branchen siden 1987. Som lille pige drømte hun om at blive kaptajn på sit eget skib, og hun har altid elsket livet på havet. For Anna Elisabeth er det helt enestående ved krydstogter kombinationen af den himmelske luksus på skibene og de uforudsigelige eventyr, der venter i hver havn.

Mød Anna Elisabeth Ohrt på vores stande

Merete Bach Kristensen, Profil Rejser

Merete Bach Kristensen skræddersyer drømmerejser, og har gennem 25 år fået et helt særligt bånd til, Island, Grønland og de arktiske områder. Siden 1999 har Merete rådgivet rejsende til autentiske og eksklusive oplevelser hertil. Meretes mange år i rejsebranchen har dog også åbnet hendes øjne for de varmere eksotiske himmelstrøg, hvoraf særligt Maldiverne repræsenterer den ultimative ferie.

Mød Merete på vores stande

 

Stand 11 - Store Verden

 

Søren Faurholm Christensen, Store Verden 

Indehaver af Store Verden og Matswani, med mere end 30 års erfaring med rejser til Sydafrika. Med 10-12 rejser hvert år til Sydafrika er der ikke mange i den danske rejsebranche der har større kendskab til Sydafrika og programmet for vores 10 dages luksus safari samt de mange muligheder for at kombinere dette med andre oplevelser.

 

Johnny Laugesen, Store Verden 

Produkt og salgsansvarlig hos Store Verden og mere end 20 års erfaring med Sydafrika og de dertilhørende destinationer. Med adskillige rejser hvert eneste år til Sydafrika og eventuelle kombinationer er du i trygge hænder i forhold til planlægningen, valg af hoteller m.m.

 

Stand 13 - WWT 

 

Robert William Assaad, WWT 

WILLAMS WORLD TOURS – wwt.dk har siden 1982 sammensat individuelle eksklusive kvalitetsrejser.
Robert William Assaad har siden 1992 repræsenteret rejsebureauet, og er specialist i destinationer på den Arabiske Halvø, Nord Afrika,
i det Indiske Ocean og Caribien. Her iblandt kan nævnes Seychellerne, Jordan, Oman, Marokko, Costa Rica med flere.

Robert udtaler: "Det at kunne realisere kundernes rejsedrømme er min passion."

Robert vil være på standen under hele messen

 

Stand 14 - Greenland Travel 

 

 

Lisbeth Andersen, Greenland Travel

Lisbeth har arbejdet med ture til Grønland i over 20 år! Det giver selvfølgelig en fantastisk viden om vores spændende land, og Lisbeth kan altid løse tingene, hvis du har helt specielle ønsker. Derfor er du i rigtigt gode hænder, hvis du vælger at få skræddersyet en rejse til Grønland hos Lisbeth eller en af vores andre specialister.

 

Tina Ravn Lauritsen, Greenland Travel

Tina er et ægte rigsfællesskabsbarn, som er grønlandsk/dansk. Hun er født og opvokset i Grønland og har boet i Danmark siden 1992. Tina har arbejdet med turisme, siden hun var 15, og elsker at lave rejser til grupper, generationsrejsende, bryllupsrejsende eller eventyrlystne grønlandsrejsende, der vil prøve noget nyt.

 

Karin Jensen, Greenland Travel

Karin Jensen har arbejdet med rejser til Grønland i over 30 år og har stor erfaring med rådgivning og unikke rejseforslag. Karin har stor erfaring med grupperejser og sørger altid for, at I får de rabatter og fordele, det giver at rejse i en større gruppe. Karin kender alle fordele og faldgruber og kan hjælpe alle typer grupper med at få det, som de vil have det.

 

Lars Thorning Madsen, Greenland Travel

Lars har igennem mere end 30 år haft fokus på Grønland, og husker helt tilbage på dengang han som 5-årig stod på Grønlandskajen i København, når hans far kom med skibet fra Grønland. Lars flyttede første gang til Grønland som 22-årig, var leder af Grønlands Rejsebureau i Ilulissat, indtil han flyttede til Danmark. Lars skræddersyer rejser og fortæller gerne om vores rejsemål.

 

Stand 18 - Gislev Rejser

Inger Graabæk Eschen, Gislev Rejser

Siden oktober 2017 har Inger været ansat i Gislev Rejser som producent af grupperejser med dansk rejseleder. Inger har mere end 30 års erfaring fra rejsebranchen og i de mange år i har hun tillagt sig stor viden om destinationer i hele verden. Inger er meget rejsevant, og hun har rejst i store dele af verden og især Østen har vundet hendes hjerte. Hun besidder derfor en enorm viden om alle de asiatiske lande. Hos Gislev Rejser er Inger ansvarlig for bl.a. flodkrydstogter i Europa, vandre- og cykelferier, Israel, Vietnam og Sri Lanka.

Jens Grum-Schwensen, Gislev Rejser.

Jens har produceret rundrejser for grupper i 4 år for Gislev Rejser, og har sendt utallige rejseglade gæster afsted på fantastiske eventyr i bl.a. New Zealand, Australien, Sydafrika, Japan, Dubai og Cuba. Derudover er han ansvarlig for Gislevs spændende destinationer som Svalbard, Finland, flodkrydstogter i Europa, Armenien & Georgien m.fl. Uanset hvor du ønsker at rejse til, så vil Jens stå klar med inspiration, gode råd og vejledning.

Kirsten Skjold, Gislev Rejser

Kirsten har været i Gislev i 26 år. Udover mange europæiske destinationer har hun bl.a. rejst i Thailand, Malaysia, Australien, New Zealand, Kenya, Tanzania, Sydafrika, Venezuela, Costa Rica, Caribien og Canada. Det er dog USA, hvor hun har været 76 gange, der er hendes foretrukne rejseland. Kirsten har været med til at opstarte Gislevs Oversøiske Verden. I 2022 er det 25 år siden at Gislevs første oversøiske rundrejser drog afsted til Canada og USA – med Kirsten som rejseleder. Kirsten elsker at opfylde rejsedrømme og deler gerne ud af sin entusiasme og erfaring og glæder sig til at møde mange rejseglade gæster.

 

Stand 19 + 20 - Highways-USA

 

Henrik Lange, Highways-USA

Henrik Lange rejsejournalist og USA-ekspert – redaktør på USA-portalen Highways-USA.com – er en af Danmarks mest erfarne USA-eksperter. Henrik er lige vendt hjem fra en reportagerejse til Las Vegas, når han går på scenen på Rejsemessen for Kvalitetsrejser og holder USA foredrag lørdag og søndag den 23. og 24. oktober 2021.

Henrik har besøgt USA over 30 gange, han har skrevet 12 rejseguider til alle dele af USA og han deltager hvert år i den store amerikanske rejsemesse, IPW. Henrik står også bag fordelsklubben og rejseklubben Highways-Academy.com om USA og Canada. Han blev i 2012 kåret til Årets Rejsejournalist i Danmark.

Mød Henrik Lange på Highways-USA.com’s stand 19 og 20. Og kom og hør Henrik holde USA foredrag lørdag den 23. oktober 2021 og søndag den 24. oktober 2021 – begge dage kl. 15.40!

 

Stand 33 - Panorama Travel 

Ramus S. Nielsen, Panorama Travel 

Lørdag 23 oktober 10 - 17  Søndag 24 oktober 10 - 17

Rasmus er medstifter og medejer af Panorama Travel. Han har arbejdet i rejsebranchen i snart 15 år og har har ledet utallige rejser til blandt andet Central- og Sydamerika, Afrika, Europa og Sri Lanka. 

Med en faglig baggrund som biolog, arbejde som anerkendt zoolog i zoologiske haver, og ligeledes som rejseleder har Rasmus stor indsigt i særligt vores naturrejser. 

Rasmus har besøgt 60 lande over hele verden, men har altid haft et særligt for forhold til Latinamerika og Afrika.

Rasmus lever og ånder for at levere gode faglige historier om naturen og dens luner, og med stor erfaring som formidler i zoologiske haver igennem to årtier, formår han at give faglig indsigt til medrejsende på en levende, sjov og interessant måde. Rasmus brænder for enestående ægte naturoplevelser og at møde lokalbefolkningen i øjenhøjde. Ligeledes har Rasmus stor interesse i bæredygtighed, bevarelse og ansvarlig turisme. 

Mød Rasmus på vores stand Lørdag den 23/10 og Søndag den 24/10 og få en personlig snak om din næste drømmerejse!

 

Søren Bonde, Panorama Travel

Søren Bonde er direktør og partner i Panorama Travel. Han har rejst intensivt i over 90 lande og har specialiseret sig i en lang række destinationer såsom Latinamerika, Iran, Centralasien og Afrikas Horn. Han har en forkærlighed for Silkevejens kulturhistorie, stammefolk samt afkroge af verden, som sjældent besøges. Hos Panorama Travel arbejder Søren med at udvikle nye rejsemål og skræddersy individuelle tilbud til alverdens eksotiske destinationer.

Søren er en garvet formidler og har i løbet af de seneste 20 år holdt talrige foredrag om blandt andet Iran, Silkevejen og stammefolk i Etiopien. Han underviser desuden fra tid til anden på Folkeuniversitetet om Silkevejen, Iran og Peru. På messen holder Søren foredrag om Armenien, Georgien og Pakistan.

Hos Panorama Travel er Søren rejseleder i blandt andet Iran, Pamir/Centralasien og Sydsudan.

 

Morten Svane, Panorama Travel

Morten stiftede i 2015 Bifrost Rejser, som i 2020 gik sammen med Panorama Travel. er siden 2020 partner i Panorama Travel. Morten elsker at rejse, og har rejst i over 100 lande og altså mere end halvdelen af verdens lande. Jo mere fjernt og eksotisk et rejsemål, jo bedre, gerne i f.eks. Afrika, Asien eller Sydamerika.

Morten har udviklet rejser til hele verden men især til Rusland. Hans interesse for politik og kultur skinner igennem i de rejser, han laver. Der er altid et fokus på ikke bare at se og opleve destinationen, men også på at blive lidt klogere undervejs. Faktisk begyndte arbejdet med at lave rejser, mens Morten stadig gik på universitetet. I fem år stod han sammen med nogle medstuderende for at arrangere studieture for sine medstuderende til forskellige brændpunkter i verden. 

 

Stand 34 - Once in a Lifetime

 

Hanne Schwensen, Once in a Lifetime

Once in a lifetime arrangerer individuelle rejser til Bahamas, Antigua & Barbuda, Guadeloupe, Dominica, Martinique, St. Lucia, Barbados, St. Vincent & Grenadinerne, Grenada, Trinidad & Tobago og Jamaica. Vi mener Caribien byder på nogle af verdens smukkeste destinationer. Vi har rejst på alle de øer vi arrangerer rejser til gennem de sidste 22 år.  Vi kender øerne og det helt særlige, de hver især har at byde på. Vi har boet på eller besøgt alle de hoteller vi tilbyder, vi kender strandene og har lokale chauffører, der tager sig af vores gæster.

Vi har stor erfaring med at skræddersy individuelle rejser til Caribien.

 

Stand 40 - Safari Eksperten 

Sofie M. Nielsen, Safari Eksperten 

Ønsker du hjælp til at få planlagt den perfekte rejse? Sofie er meget berejst, og deler gerne ud af sine erfaringer. Hun sidder til daglig klar til at skræddersy din rejse. Derudover tager Sofie sig af vores online-og sociale platforme. Sofie elsker kultur, autentiske oplevelser og aktiv ferie.

 

Ulla B. Fregerslev, Safari Eksperten 

Ulla B. Fregerslev har været i rejsebranchen siden 1978, og har stor erfaring med salg og produktudvikling. Hun har rejst intensivt i en lang række afrikanske lande og har i årenes løb blandt andet besøgt Sydafrika, Swaziland, Namibia, Botswana, Kenya, Tanzania, Mozambique, Zimbabwe og Zambia.

Ulla holder foredrag d. 23. kl. 13.00 og 24. oktober kl.11.40

 

Tina Jeppesen, Safari Eksperten 

Som rejsende har Tina mere end 50 lande på sit CV, men specielt Afrika har en stor plads i hendes hjerte.  Tina har arbejdet i rejsebranchen siden 1991, og det er siden blevet til et hav af rejser til det afrikanske kontinent, hvor hun blandt andet har besøgt Sydafrika, Namibia, Swaziland, Mozambique, Madagaskar, Zimbabwe, Zambia, Botswana, Tanzania, Kenya, Uganda og Mauritius.

 

Mille Bech Juel Hansen, Safari Eksperten 

Mille er ambassadør for vores Ungprojekt i Sydafrika. Hun har selv deltaget på et 7 ugers forløb, hvor hun har bidraget til naturpleje og andre spændende dyreprojekter, som for eksempel at fjerne horn på næsehorn for at mindske risikoen for at de mister livet ved krybskytteri. Kom og hør, hvad Mille har at berette om i forbindelse med dette spændende projekt, hvor man som rejsende får lov til at være med at opleve hele værdikæden i forbindelse med økoturisme.

 

Stand 41 + 42 - Temba Safari

Michael Kousted, Temba Safari

Indehaver af Temba Safari med mere end 20 års erfaring fra Sydafrika, først som rejsende og jæger, og de sidste 12 år som indehaver og leder af Temba Safari. Med sin tætte kontakt med manageren på Temba, og de mange rejser til Sydafrika hvert år, har Michael hele tiden fingeren på pulsen og ved hvad der sker på Temba, i Limpopo og hele Sydafrika. Han kan således svarer på alle spørgsmål der måtte dukke op inden ens livs bedste rejse, når man planlægger en safarirejse til Temba Safari, måske krydret med ophold et ophold i Cape Town eller et anden destination i Sydafrika, eller måske en mellemlanding på Mauritius, Zanzibar eller Seychellerne på vej hjem.

 

Stand 61 - ISLANDSREJSER 

 

Mette Viberg, ISLANDSREJSER

Mette Viberg har vel nærmest et nørdet forhold til både Island og Færøerne. Der er næsten ikke den by, vej og overnatningsmulighed hun ikke kender til. Mette tager i den grad "vores egen medicin" med masser af besøg til destinationer i Nordatlanten. Og hver gang skal der også helst være tid til en ridetur eller to på de skønne islandske heste, som var starten på Mettes interesse for Island. Det er Mette, der holder vores foredrag om Island her på messen, så hende kan I møde, hvis I kommer til et af de fire foredrag - eller på vores stand nr. 61. Her er der tid til en nærmere snak om både Island og Færøerne.

Jannie Hedegaard, ISLANDSREJSER

Jannie Hedegaard har været ansat ved ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER i lidt mere end 2 år. Hun har kendskab til både Island og Færøerne - men specielt til Island, da hun har boet der i lige knap 4 år og derfor taler sproget. Jannie er meget betaget af naturen og landskabet både i Island og på Færøerne. Det giver hende en form for ro og hun glædes ved den imødekommenhed, som de lokale har. Hendes store passion ligger hos de islandske heste, som har givet hende mange dejlige oplevelser i Island. Jannie står klar på messen og deler gerne ud af sine erfaringer og oplevelser fra Island og Færøerne.

Lars Viberg, ISLANDSREJSER

Lars Viberg (gift med Mette) startede ISLANDSREJSER og FÆRØERNEREJSER tilbage i 2011. Først samlet under én hjemmeside. Det blev efter et par år til to særskilte hjemmesider med destinationerne.
Lars står for det grafiske udtryk i firmaerne og "skyder" ligeledes alle billederne til hjemmesider og årsmagasin. Det er blevet til utallige besøg til både Island og Færøerne (hvor fluefiskeri altid er en del af planen...;) og med kameraet som tro følgesvend.
Du kan møde Lars på vores stand og få en snak om både Island og Færøerne.

Stand 62 - Vilholdt Rejser 

Ingi Thordarson Vilholdt (CEO), Vilholdt Rejser 

Jeg er født og opvokset i Island men har boet i Danmark siden 1994. Jeg har dog hele tiden bevaret kontakten til mit smukke moderland, venner og mit store netværk i Island. Jeg kender landet, historien, sproget og mentaliteten i Island. Jeg har et stort lokalt kendskab og elsker at vise mit smukke land frem samt dele de unikke naturoplevelser, de varme kilder, de smukke vandfald og det barske landskab med jer. Min mission er at give dig et minde for livet og en oplevelse samt service, som du aldrig vil glemme.

Sune Schlickert (COO), Vilholdt Rejser 

Efter et fantastisk bekendtskab med både Island og Ingi, har jeg været med til at bygge Vilholdt Rejser ApS op til den stærkeste samarbejdspartner i Island i dag. Jeg er stolt af, at vi, som egen turoperatør i Island og med rejsebureau i Danmark, kan levere landets bedste rejser med uforglemmelige oplevelser.

Jeg glæder mig til at møde dig på vores stand og få en snak om smukke Island, Færøerne eller Grønland. Du kan forvente professionel rådgivning og god service fra den første kontakt og til du kommer hjem igen.

 

Stand 73 - Abundance Travel

Bo Frilund, Abundance Travel

Bo Frilund, indehaver af Abundance Travel, er gennem 26 år i rejsebranchen specialist i ultimative luksusrejser, som går til hele verden. Bo har forhandlet mange fordele, som kommer dig som kunde til gode. Det kan f.eks. være en gratis opgradering af værelse, en afslappende massage eller privat middag på stranden. Alt bliver skræddersyet og sammensat bedst muligt, og efter dine ønsker.

Bo har især en passion for safari, storbyferie samt en afhængighed af forkælelse på en tropisk ø, der kunne være Maldiverne, Mauritius eller Zanzibar. Kom forbi stand 73, se vores særtilbud og bliv inspireret til din næste rejse.

 

Stand 80 - Mit Italienske Vinslot 

Børge Bisgaard, Mit Italienske Vinslot 

Mød Børge Bisgaard fra Mit italienske Vinslot a/s

Vi samler en gruppe danske familier, som sammen køber en eksklusiv drømmeferiebolig i Toscana. Hver familie investerer kr. 350.000 kr. i aktieselskabet ”Mit italienske Vinslot a/s”. Vi køber og betaler alt kontant.

Børge har været medejer af et norsk skihotel gennem 28 år – Kvitåvatn Fjellstue. Konceptet er her det samme og anvendes også i ”Mit franske Slot a/s” og ”Mit italienske Slot a/s”.

Mød Børge sammen med Lars Børresen, Laura Ricks og Bodil Bloch på stand 80.

 

Stand 82 - Our World 

Christian Weis Jensen, Our World

Indtil 1996 var rejser for mig begrænset til kortere Europæiske ferier, men da jeg mødte min hustru åbnede hun øjnene for ferier længere væk. Endda så meget at vi solgte hus og bil for at rejse afsted i 8 måneder. Rejsen gik dengang til Canada, USA, New Zealand, Fiji og Cook øerne.

Efter denne rejse startede jeg i rejsebranchen, efter nogle gode år hvor jeg arbejdede med individuelle og grupperejser, startede jeg OurWorld A/S i 2005.

Siden vores 8 måneders rejse har jeg været på mange rejser, både på ferie og andre som rejseleder. Men uanset om rejsen har været til Australien, Japan, Myanmar, Island, USA eller andre skønne steder, så er det altid en fornøjelse at vende tilbage til det Vestjyske, hvor jeg har mine rødder.

 

Stand 84 - Gjøa Travel

Gianni Nancesi, Gjøa Travel

Kom og få en inspirerende rejsesnak om Italien med Gianni Nancesi fra Gjøa Travel. Gianni taler flydende dansk, og har guidet danskere på vandre- og cykelrejser I Italien i knap 25 år. Rejserne har dækket det meste af Italien fra nord til syd incl. Sardinien og Sicilien. Giannis store viden om sit hjemlands kultur, historie og traditioner bliver begejstret formidlet til rejsedeltagerne. Gianni holder rejseforedrag om Italien kl.15.00 i sal D både lørdag og søndag.

Mød Gianni Nancesi på vores stand lørdag den 23 og søndag den 24 oktober.

 

Stand 86 - Younes Rejser 

Rasmus Bøgeskov Larsen, Younes Rejser 

Rasmus Bøgeskov Larsen er Mellemøstkorrespondent for Politiken og har været fast bosiddende i Kairo fra 2011-2018. Han befandt sig på Tahrir-pladsen under revolutionen i 2011 og var øjenvidne til alle de dramatiske begivenheder, der fulgte i årene efter. Som en af få arabisk-talende danske journalister, har Rasmus dækket meget andet end breaking news, og har fra Egypten skrevet om så forskellige emner som startups, fodbold, menneskesmugling og gravrøverier.

Hør Rasmus fortælle på rejsefordraget om Egypten lørdag d. 23.10.21 kl. 11.00-11.30 i sal F og efterfølgende på stand 86.

 

 

 

Fatma Younes, Younes Rejser 

Fatma Younes er uddannet arkæolog fra Cairo University og efterfølgende certifice-ret guide. Med en opvækst i familiehuset i Aswan, med udsigt til Philae Templet midt i Nilen, har hun siden barnsben haft interesse for arkæologi og egyptisk historie. Med særlig interesse indenfor Det Nye Rige, kan Fatma med indlevelse fortælle historierne om templer og monumenter, som var man tilbage i faraoerne regeringstid og de gamle guders storhedstid.
Fatma har arbejdet for nogle af de største rejsebureauer i verden f.eks. Abercrombie & Kent, Thomas Cook og Younes Rejser naturligvis.

Hør Fatma fortælle på rejsefordraget lørdag d. 23.10.21 kl. 11.00-11.30 i sal F og efterfølgende på stand 86.

 

Dorthe, Younes Rejser 

Ejer og medstifter af Younes Rejser. Dorthe elsker at opfylde rejsedrømme og det vil typisk være hende du møder i telefonen, når du ringer og tager en snak om hvor din rejse skal gå hen. Hun arbejder på kontoret i Dragør men ynder at besøge de mange destinationer der er på programmet hos Younes Rejser. Dorthe har mere en 10 års erfaring med at lave specielle rejser og er god til høre dine behov, når netop dine ønsker skal opfyldes.

 

Osama, Younes Rejser 

Ejer og medstifter af Younes Rejser. Osama har mere end 30 års erfaring i rejsebaranchen og startede sin karriere i Aswan, Egypten, hvor han er født og vokset op. Han har arbejdet med danske turister i Egypten, og det var derfor naturligt for ham at åbne Younes Rejser med Dorthe, da de blev gift. Siden er der kommet mange destinationer til og da han er specielt god til at skabe kontakter rund om i verden og forhandle priser er det typisk ham der vil finde de fabelagtige priser til dig når du skal rejse. Osama nyder også at besøge alle verdens dejlige steder og kan det føre en ny destination med sig er det bestemt kun et plus.

 

Stand 90 - Schønberg Musik & Rejser 

Morten Schønberg Sørensen, Schønberg Musik & Rejser 

Morten Schønberg Sørensen er operasanger og garvet rejsende i de nordamerikanske nationalparker. Ud over operarejser med formidling er hans spidskompetence at lede meget personligt udformede grupperejser, hvor de store naturoplevelser står i centrum. Når vi står i de fantastiske nationalparker i det vestlige USA ved Morten præcis hvilke traveture, der hæver oplevelsen ud over det almindelige, og vel at mærke kan klares af alle, der kan gå en god tur i skoven derhjemme. God tid til de store oplevelser er en selvfølge, og vi overnatter så vidt muligt midt inde i nationalparkerne! Mød Morten Schønberg Sørensen på Stand 90 under hele Rejsemessen.

 

Stand 91 - Rasmussen Travel

Hans Erik Rasmussen, Rasmussen Travel

Ekspert på det spansktalende Sydamerika

Hans Erik Rasmussen er indehaver af Rasmussen Travel, der er specialiseret i rejser i Sydamerika. Han har rejst og boet sammenlagt mere end seks år i Sydamerika siden 1981, og har skrevet en lang række bøger om Sydamerika. Blandt andet guidebøger om Peru, Bolivia og Argentina. I Peru er han medejer af et trekkingbureau, og han har vandret alle de kendte ruter omkring Machu Picchu. Han har rejst i store dele af Amazonas.

 

Ebbe Fischer, Rasmussen Travel

Ekspert på Argentina

Fra 2006-11 boede Ebbe Fischer fast i Buenos Aires som korrespondent for Berlingske og Kristeligt Dagblad. Siden 2011 har han boet i Danmark og været i Argentina 1-3 måneder om året. I dag arbejder han bl.a. for Børsen, som han er fast rejseskribent for. Ebbe har udviklet en kærlighed til ikke bare de stolte ‘Porteños’ fra Buenos Aires, men også til det store land mod nord, syd og vest. Han er rejseleder på rundrejser i Argentina og rådgiver om rejser i landet.

 

Stand Brandbilen - The Picnic Club

Aleks Konge, The Picnic Club

Som stifter af The PICNIC Club, har Aleks en stor forkærlighed for Slow Travel og Bæredygtig turisme. 
Aleks har arbejdet i rejsebranchen i adskillige år og boet i flere lande i Sydøstasien. 
Han har bl.a. boet i en tuk tuk i et år, bygget en kæmpe eco hus-båd på Kra Buri floden og været med til at åbne og udvikle flere, hidtil, ukendte destinationer i Asien.
Clara Dorval, The Picnic Club
Clara Dorval har arbejdet som produktudvikler for et lokalt rejsebureau i Sydøstasien og har et bredt kendskab alternative highlights i særligt Thailand, Vietnam, Myanmar og Cambodia. 
Hun har blandt andet udviklet en af Thailands eneste surfcamps og har været bosiddende i både Canada, Ungarn og Thailand.  
Clara er Fransk og har en stor kærlighed til havet, lokale køkkener og motorcykelrejser.
Leelaa Selakun, The Picnic Club 
Som halvt Thai og halvt Canadier, har Leelaa både et nært forhold til Thailands mange højdepunkter, landskaber og kultur, samt den Canadiske natur, historie og smukke bjergruter. 
Leelaa har spillet ishockey på højt plan, arbejdet som fotomodel i Asien og sammensat adskillige rejser i Thailand, Laos og Cambodia. 
Hun har været med til at opstarte fotokurser kombineret med trekkingture i Nordthailand og rejst tværs gennem Cmabodia i tuk tuk.
Christoffer Bjergely, The Picnic Club 
Christoffer har rejst i de fleste dele af verden som backpacker og sejler. 
Han har sejlet jorden rundt, rejst på motorcykel og udforsket fjerne afkroge af bl.a. Indonesien. 
Christoffer har en stor passion for alt hvad der foregår på havet og er ansvarlig for logistik og transport til havs på Eurasia Ekspeditionen med The PICNIC Club.
Chad Roza, The Picnic Club
Chad har stor rejseerfaring fra sine mange motorcykel rejser i Indien og et 4 år langt ophold i Sydøstasien som musiker. 
Chad er en habil surfer og stor tilhænger af solo rejser. Chad er brite, men har tilbragt det meste af sit liv i udlandet.
Noé Guernalec, The Picnic Club
Noé blev født på de Caribiske øer og har sidenhen tilbragt det meste af sit liv på de Caribiske øer, Reunion Island og i Sydøstasien. 
Han er (som de fleste andre i PICNIC Club) en passioneret surfer, dygtig guitarist og inkarneret backpacker. 
  

Hotel område - Small Danish Hotels 

Vi glæder os til at invitere dig inden for på et af Small Danish Hotels' mange hoteller til et dejligt weekendophold, en ferie eller et par overnatninger i forbindelse med din forretningsrejse. Uanset, hvilket hotel du tjekker ind på, kan du være sikker på, at nøgleordene er varmt værtskab, ganens glæder og minderige oplevelser i en hyggelig atmosfære. Sådan har det været i 40 år.

Flemming, Anne Mette og Anja står klar med rådgivning om vores mange kroer og hoteller, samt salg af gavekort.